Jakob Engel-Schmidts tale ved Kulturmødets åbningsreception

Jeg er utrolig glad for at være her i dag. Mange tak for invitationen. Jeg har allerede mødt mange, jeg kender, og til alle jer jeg ikke har mødt endnu, så glæder jeg mig til at tale med forhåbentlig rigtig mange af jer. 

Jeg skal lige høre, hvor mange af jer har set ’Balladen om kolonihaven’? 

Det er vist cirka 50 procent. Og hvorfor nævner jeg en dokumentarserie indtalt af Niels Hausgaard, der foregår i udkanten af Aalborg og har kørt på TV2?  Det gør jeg, fordi den handler om kultur. I første afsnit får man indtrykket af, at de der unge’vild med vilje’-typer, der ikke rigtig gider fællesskabet, ødelægger hele kolonihaven. Det indtryk sad jeg i hvert fald tilbage med i sofaen, da jeg så det. I andet afsnit går det op for én, at nogle af de der lidt ældre typer, de har spillet kispus med reglerne og nok også drikker lidt mere end fællesskabet egentligt kan holde til. Og kan I så huske, hvad der sker? På et tidspunkt er der hende her den meget følende kvinde, der faktisk ikke rigtigt orker at se på mælkebøtter, og de skal i øvrigt heller ikke blomstre, for så spreder de sig ud over det hele og det der med at samle ukrudt, det duer heller ikke, det må andre tage sig af. Kan det mon lykkedes hende at samle den ene fløj med Fjolle i spidsen – det er ham med tatoveringerne – og så de unge ’vild med vilje’-typer til qigong? Og for dem af jer, der ikke ved, hvad qigong er, så er det en østasiatisk meditationsform, hvor man kommer i kontakt med ikke alene sig selv men hele universet på en gang. Kort tid efter mødes de til qigong uden for fælleshuset, hvor der i øvrigt er blevet stjålet for 90 kroner øl, og det har virkelig skabt ballade. Men til qigong falder der ro over det hele, da de får en oplevelse i fællesskab. De får det faktisk en del bedre med hinanden. Og det holder så lige indtil generalforsamlingen, og så vil jeg ikke sige mere. 

En journalist fra Jyllands-Posten ringede til mig forleden og spurgte: Hvad tænker du som minister, når du skal til Kulturmødet? Og jeg sagde måske lidt højtflyvende, at kulturen er jo de usynlige men også mentale brosten, som vi alle sammen betræder på vej mod fællesskabet, men også på vej mod noget af dét, vi ikke kender. Det er dét, der danner os, og det er dét, der er med til at sætte rammen om vores liv. Og når man ser på Kulturmødet Mors og alle de arrangementer, der har fundet sted her de sidste ti år, så er det drevet af idéen, engagementet og viljen til at sætte kulturen på dagsordenen og diskutere små men også meget store spørgsmål. Det er drevet af, at give alle de mennesker, der er kommet på besøg, en oplevelse med hjem. En oplevelse i et fællesskab, som kun er blevet større. Og derfor vil jeg ønske jer et kæmpe tillykke med jeres ti års fødselsdag, det er vanvittigt imponerende. 

Da jeg blev minister, var der nogen, der måske åndede lettet op, men også folk der tænkte, hvad ved ham der manden, der ligner en revisor fra Odense, egentlig om det? Og sandheden er, at det er måske ikke særligt meget, men når man er politiker, så er det jo holdningerne og tankerne, der driver værket. Og nogle gange er det også stærke følelser og engagement. Og kulturen duer til næsten alt godt i en tid, hvor verden omkring os hele tiden skifter. Hvor det ikke er en selvfølge, at unge mennesker fra Vordingborg møder dem fra Vedbæk, Viborg eller Vollsmose længere. Syv ud af ti danskere er utroligt aktive i vores kulturelle fællesskab, men der er tre ud af ti, der slet ikke er med. For nogle fylder skærmen og Netflix og streamingserier mere end nogensinde før, mens de fællesskaber, der tidligere var naturlige i enten idrætsklubben, i kunsthallen, på scenen eller til en koncert er forsvundet. Det er vigtigt, at der er et kulturmøde, der sætter fokus på alt det skønne, alt det skabende og på den demokratiske debat er med til at brede det ud og give alle deltagere oplevelser med hjem, som man husker. Måske bevæger de sig endda en lille smule for det indre blik, når man lukker øjnene, og et kort øjeblik lader tankerne flyve. Det er ikke alene utroligt brugbart, det er også en lille smule smukt. Det håber jeg, at dem af jer, som slider som frivillige og hvert år får en stand op at stå også husker på, for det har en utrolig stor værdi. Hvorfor nævner jeg så det? Det gør jeg, fordi jeg som kulturminister har været med til at skrive det afsnit, der står i regeringsgrundlaget om kultur. Kulturens stilling skal fylde mere i det her samfund, og det skal den økonomiske opbakning også, fordi kulturen kan mere, end vi giver den kredit for i øjeblikket. Man skal ikke stå og blære sig med resultater, det vil jeg heller ikke gøre, men jeg håber, I har bemærket, at der er sket bare en lille smule på fronten. Og at de mange indlæg, holdninger og kunstværker I hver især er med til enten at give udtryk for, udgive eller sætte fokus på, også er med til at give debat og med til at få den ud til flere. Ved fælles hjælp tror jeg, at vi kan øge anseelsen for dansk kultur og få den til at spille den rolle, den egentlig bør på områder for eksempelvis trivsel og sundhed. Og så er det måske også værd at bemærke, at 165.000 mennesker hver dag går på arbejde i vores kulturliv – det vi andre besøger, når vi holder fri. Og det betyder jo faktisk også en smule for vores økonomi. 

Det er et kæmpe privilegium at komme og dele de kommende dage på Mors med jer. 

Så tak for invitationen. Tak for at være her.