Et varmt velkommen til jer alle sammen. Velkommen til Kulturnatten. Det er utroligt dejligt, at I vælger at besøge Kulturministeriet, for vores kulturliv udgør de mentale brosten, vi alle sammen går på igennem vores liv. Det udfordrer os, giver indsigt, skaber fællesskab, dannelse og danner rammen om vores liv, vores demokrati, vores samfund.
Kulturnatten er jo en over 30 år lang tradition. Den begyndte, da en sammenslutning af museer og Københavns Turistinformation blev enige om, at det var vigtigt at invitere københavnere og folk fra hele landet inden for i kulturlivet.
Kulturnatten er jo en over 30 år lang tradition. Den begyndte, da en sammenslutning af museer og Københavns Turistinformation blev enige om, at det var vigtigt at invitere københavnere og folk fra hele landet inden for i kulturlivet.
Med kulturpasset kan I i dag besøge mere end 250 steder i København. Det tænker jeg ikke, I når her i aften, men jeg håber, I kommer rundt til mange forskellige steder og får en lang række oplevelser, der er med til at rykke på, hvad I føler og oplever og måske giver en lille smule inspiration.
Mine kolleger og jeg byder velkommen og åbner dørene til Kulturministeriet i aften. I kan se ministerkontoret, hvor jeg arbejder til daglig. I går igennem det levende kunstværk, der udgør ministersekretariatet, og I kan gå rundt på gangene, hvor vores kulturpolitik bliver skabt til hverdag.
Der sidder 130 kollegaer sammen med mig her i ministeriet og er med til at varetage vores fællesskab og vores demokratiske dannelse. Kulturlivet er alt dét, danskerne laver, når de ikke går på arbejde, og det cirka 160.000 mennesker laver hver dag, når de går på arbejde.
Oppe på ministerkontoret vil I kunne se, at der er en ret fantastisk udsigt ud over kanalen, og Julius Bomholt, der var landets første kulturminister, elskede den udsigt. Jens Otto Krag, den statsminister der i sin tid fik os ind i EU, brugte faktisk kontoret i nogle måneder som statsministerkontor. Han nød simpelthen udsigten så meget, at han sendte Julius ud af kontoret. Men som nogle af jer måske har bemærket, så er der kun én indgang og én gård her i ministeriet, og det blev for meget for Jens Otto Krag, der godt kunne lide at få besøg af forskellige bekendtskaber. Så han holdt ikke så mange måneder i kontoret, og Julius fik derfor kulturministerkontoret tilbage. Den anekdote har jeg moret mig over.
Jeg synes, det er et stor privilegium og ansvar at få lov at sidde i ministerstolen deroppe. Men jeg er også meget bevidst om, at vores demokrati heldigvis fungerer på den måde, at politikere kommer og går. Jeg har bestemt mig til, at i den periode, hvor jeg er så heldig at være her i ministeriet, vil jeg gøre alt for at hæve den kulturelle valutakurs, sørge for at gøre rammevilkårene for vores kulturliv og vores idrætsliv bedre og være med til at lade kulturen fylde noget mere. Kunsten skal ikke andet end at være smuk og erkendende, udfordre os, provokere os og få os til at føle. Men den kan heldigvis meget mere. Det tænker jeg, at nogle af jer, der står her i dag, nok er enige med mig i. Kunsten kan hele os, den kan få os til at grine, den kan få os til at opleve og erkende. Og i et samfund under hastig forandring hvor verden skifter, hvor det fokus, der var i går, ikke er det samme som i dag eller i morgen, synes jeg, at kulturen er vigtigere end nogensinde før. Derfor er det her ministeries opgave vigtigere end nogensinde. For Danmark er en kulturnation. Vi skal ikke tale tal på en kulturnat, men når man ser på, hvordan vores kulturerhverv vokser herhjemme, så fylder de faktisk næsten lige så meget som vores landbrug - både i forhold til beskæftigelse og i forhold til hvad det betyder for landets økonomi. Det har der måske ikke været så meget fokus på, og det er heller ikke nødvendigvis vigtigt i forhold til kunstens væsen, men det er måske en god erkendelse også at have med.
Nu vil jeg til slut opfordre til, at vi synger en fællessang.