Kære landshold, kære verdensmestre
I kunstens verden har man et begreb, der hedder den svære toer. Det bruges, hvis man har debuteret med succes og så skal følge op i næste værk. Det kan være svært at holde niveau. For forventningspresset er højt – både fra én selv og fra omverdenen. Men I har leveret intet mindre end en triumferende treer!
Og det fantastiske venner – ved at have leveret en triumferende treer – er, at det er der ingen, der har gjort før jer. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor går man hen, når man har leveret en triumferende treer? Overborgmesteren mener, at det er til Paris, og det tror jeg, at rigtig mange danskere foran tv’et og på Rådhuspladsen er enige i. Jeg tror, at vi er rigtig mange, der håber.
I har jo været favoritter lige fra begyndelsen af det her VM, og jeg tror i virkeligheden, at det er meget hårdere mentalt end at være under dogs og underspillet. For hvis man er under dog og underspillet, så er der ikke nogen, der bliver skuffede, hvis man ikke leverer. Folk tænker; de gjorde deres bedste. Men en favorit, der ikke performer, det er som en stjerne, der ikke funkler. Men I har formået at håndtere presset, og I har i dén grad funklet. I har spillet alle jeres kampe – 28 i VM-sammenhæng – ubesejret, og det er i sandhed verdensklasse, tillykke til jer!
Og det, der er så smukt, og det jeg tror, rører utroligt mange mennesker, er, at I har bevist og beviser hver gang, I går på banen, at sejren ikke kun bæres af en enkelt person eller få personer. Den bæres af jer alle sammen, for I er et hold, og I er blevet Danmarks hold. I gør alle de danskere, der ser med, så utroligt stolte. Og det at kunne mærke det, bare når man går rundt på Rådhuspladsen herude og taler med folk, der ser jer spille i deres tv og taler om det på gader og stræder, det håber jeg, I er stolte af, for det er en helt unik præstation.
I Stockholm i går lykkedes det faktisk også at få alle svenskerne i hallen til at heppe på jer – det håber jeg, I bemærkede. Det var en fantastisk kamp, og jeg må sige, at træner Jakobsens store energiniveau nede på sidelinjen det kan næsten ikke overmatches. Den energi og passion, der bliver udøvet og menneskeligt leveret fra sidelinjen, transcenderer inde på banen og er et forbillede til efterfølgelse.
I er eliten, men i dag fejrer vi ikke kun det sublime, vi fejrer også det stærke danske foreningsliv. For uden bredden har vi ingen elite – eliten er jer, og jeg tænker, at de fleste af jer har trådt jeres barnesko i håndboldklubber rundt omkring i landet. Og vejen til succes skyldes det store talent, I hver især har, og masser af hårdt arbejde. I har ofret, I har prioriteret, og jeg håber, at vores elitesportsmiljø har givet jer de rette betingelser for at funkle, som de stjerner I er blevet i dag, og mange af jer har været længe. Men vejen dertil har også været brolagt med frivillige ildsjæle. Med forældre, der har stået tidligt op og kørt til kampe i weekenden, vasket svedigt træningstøj og nogle gange også er kørt hjem igen med skader og nederlag i bagagen. Men det har også medbragt sejre. For fællesskabet er vigtigt, og jeg håber, at det fællesskab I har vist på banen og jeres store præstation kan være med til at inspirere flere børn og unge til at gribe håndbolden i fremtiden.
Tusind tak for jer og endnu en gang et kæmpe stort tillykke.