Ja, der er nogen der har brug for større skamler end andre?
Kan I høre mig?
I kan godt høre mig.
Det er en fornøjelse at stå her i dag.
Og det har været en lang rejse, vi har været på sammen.
Og når jeg lige sammen med jer, har lyttet til de seks mennesker, vores nye folketingskandidater, der har talt, så bliver jeg så ualmindelig stolt.
Jeg bliver så glad for at se I alle sammen er her og den opbakning, der er til et projekt, som mange kommentatorer, klogeåger, eksperter og folk på Twitter har kaldt fuldstændig dødfødt og umuligt.
Men det er det ikke.
Jeg skal tale lidt om den grønne konsekvens.
Vores politik i forhold til grøn omstilling og klimaforandringer.
Jeg har en bog stående hjemme på hylden, fordi jeg elsker at læse historie.
Den hedder Det danske imperium. Storhed og fald, og I kan nok regne ud, hvordan den slutter sådan omkring 1864, da vi bliver et meget lille land, og hvad udad tabes, skal indad vindes, og så videre og så.
Men sådan behøves det ikke gå på den grønne dagsorden.
Tværtimod er vi i dag en grøn førernation.
Vi har noget af den bedste miljøvenlige klimabaserede teknologi, og det skal vi fortsat have i fremtiden.
Men vi er også ved at blive indhentet, selvom vi er i udbrud og på vej op ad stigningen, så er der andre, der har lagt en plan for, hvordan vi ikke længere kommer til at være længst foran.
Moderaternes politik på det her område går på tre ben.
For det første så er vi nødt til at sørge for, at vores offentlige sektor, som er Danmarks største indkøber, sætter de samme krav til sig selv, som statsministeren og Folketingets partier sætter til alle de private virksomheder.
Hvis alle for eksempel gjorde ligesom i Gladsaxe Kommune …
Hold da op, det var dejligt, tak skal I have.
… Hvis alle kommuner gjorde ligesom i Gladsaxe, når man købte it-udstyr eller andet, så ville man kigge på, hvor lang tid lever det her produkt, hvad bruger det af energi, hvad er det lavet af, og hvordan kan vi genanvende det, når først det er blevet brugt til det, vi har indkøbt det til?
Det princip kunne Moderaterne godt tænke sig at overføre til alle dele af den offentlige sektor, og det vil koste penge
Det vil af og til betyde, at der ikke er penge nok i kassen til at gøre alt det, vi gerne vil.
Men det er netop det, der gør det rigtig interessant, fordi debatten i dansk politik handler ofte på den ene side om skattelettelser og velfærd, og det politikerne på Christiansborg ikke har turde fortælle befolkningen, er måske en ubekvem sandhed.
Og det er, at skal vi fortsætte den grønne omstilling, blive uafhængig af fossile brændstoffer i fremtiden, så kommer der et ekstra ben ind, en anden liga, der hedder midler til grøn omstilling.
Så det handler ikke længere kun om, om der skal være penge til velfærd eller skattelettelser.
Gør vi det smart, så kan den grønne omstilling hjælpe med velfærden, men vi skal sætte penge af til den hver eneste år.
Og det er tør Moderaterne, og det har vi gjort i vores økonomiske politik.
Og det skal vi være stolte af.
Lang tid før jeg var født, kom en socialdemokratisk statsminister til at sige noget ubehageligt, der betød, at vi fik en energikrise, og vi begyndte at bore efter olie ude i Nordsøen.
Og havde Energistyrelsen dengang sagt til Mærsk og Shell og alle de andre energivirksomheder, I skal stikke bordet ind akkurat lige der på den kvadratmeter nede på havbunden, så var det gået rigtig langsomt med at få olie op ad Nordsøen.
Og derfor undrer det os så meget her i Moderaterne, at vi har et meget dygtigt embedsværk og et bureaukrati, der er meget detailleret vil styre den grønne omstilling.
Hvad enten det er nye vindmølleparker, Power to X eller andet.
Vi er da nødt til at tage det erhvervsliv, der med stor innovationskraft er gået forrest globalt, og så lader dem udfylde de rammer, vi har sat ambitionerne for.
For det tør vi nemlig godt her i Moderaterne.
Vi behøves ikke styre det hele.
Vi har tillid til vores medborgere, til de folk i erhvervslivet, der har den viden og kunne og vil tage det ansvar, der skal til, for at gøre os fri af de sorte molekyler og bringer os over til de grønne.
Tak, Erik.
Fordi for at citere C.V. Jørgensen, så er der jo ikke noget ved at bygge et grønt hus på gloende pæle, hvis det bliver et herrens hus, hvor ingen vil bo.
Det er vi nødt til at gøre bedre.
Og det kan vi gøre sammen.
For den der planter flaget, ejer også landet.
Og vi skal eje meget mere end verdensmesterskabet i bureaukratisk planlægning.
Vi skal fortsat eje verdensmesterskabet i at være den førende grønne nation.
Og det er noget af det sidste, jeg vil sige, i forhold til den grønne omstilling.
Fordi det handler ikke kun om at gøre det rigtigt.
Det handler om at gøre det nu.
Fordi, hvis nøglerne ruster i låsen til døren ind til en renere fremtid, så blokerer vi der er i live nu, for at de yngre generationer kan dreje den nøgle nogensinde og åbne låst, og det kan vi ikke være bekendt.
Det er et generationsansvar, vi er nødt til at løfte, før det er for sent.
Og det tror jeg, vi gør sammen.
I har nu hørt fra mig selv, men frem for alt for de seks kandidater, der står bag ved mig i dag, og vores statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet startede jo morgenen med at prøve at kapre vores dagsorden med vores eget forslag.
Og det er jo frækt, men det er også smart.
Der er mange af jer, der er kommet i dag og spurgt, mener hun det så i virkeligheden.
Og altså jeg har set europæiske regenter i historien være mere villige til at abdicere, end jeg opfatter statsministerens vilje til at arbejde bredt hen over midten.
Så lad os nu se.
Og man skal naturligvis passe på med at overvurdere sin egen betydning i politik, for der er mange andre, der kunne have stået og holdt den tale, jeg står og holder nu.
Men intet vil kunne erstatte jer, der er mødt op her i dag.
Jeg tror på, at vi sammen, og især jer, der er herude, kan blive årsagen til et historisk skifte i dansk politik.
Og det smukke, ved det udsagn, er så simpelt, at hvis I tror på det.
Ja, så bliver det også til virkelighed.
Tak fordi jeg måtte tale for jer i dag.