"Det er en frygtelig historie! sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret ... Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!"
Sådan begynder H.C. Andersens eventyr "Det er ganske vist". Vi hører om en høne, som havde mistet en løs lille fjer, og som naturligvis ikke kendte sin egen historie igen, da hun hørte om de fem høns, der havde plukket fjerene af sig og havde hakket hinanden ihjel. Og som H.C. Andersen skriver: "Da hun var en respektabel høne, så sagde hun: Jeg foragter de høns!"
Se, hvis forhenværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen efter at have afleveret Offentlighedskommissionens rapport var taget på en lang ferie til et sted uden internet og aviser, så ville han næppe kunne genkende sin lov, hvis han var kommet hjem i forgårs. Han ville have foragtet de høns, der havde forvandlet hans offentlighedslov til en mørklægningslov.
Jeg vil godt pointere, at vi i Venstre har forståelse for, at mange er bekymrede over den nye lov. Den bekymring tager vi alvorligt, og derfor er det besluttet, at loven skal evalueres med hjælp fra Folketingets Ombudsmand. Hvis det måtte vise sig, at loven tolkes strammere, end det har været hensigten, så ser vi naturligvis på det i forligskredsen.
Men det ændrer ikke ved, at vi mener, at debatten om offentlighedsloven er en fjer, der er blevet til fem høns.
Den første høne er påstanden om, at Danmark nu bliver et mere lukket land end selveste Vatikanstaten, når vi om lidt har vedtaget offentlighedsloven. Denne vilde påstand er endda en af de milde. På hjemmesiden http://nejtilhemmelighedforvaltningen.wordpress.com/ kan man se vores justitsminister sammenlignet med propagandaminister Goebbels, og så slem er han vel trods alt ikke.
Nu står der meget på internettet, men også seriøse medier som Danmarks Radio og Berlingske Tidende har viderebragt påstande, som ikke holder i byretten. Her har man kunnet læse, at oplysninger, som førte til Farumsagen, ikke var kommet for en dag med den nye offentlighedslov.
Lad os prøve at teste, om denne høne nummer to er mere end en lille fjer. Se, fru Pernille Skipper fra Enhedslisten har gennem spørgsmål 27 afsløret, at man ikke ville kunne se Peter Brixtoftes kalender, hvis den nye offentlighedslov havde været gældende, dengang han som borgmester holdt et møde med sin partifælle Arne Blom, der var medlem af Tilsynsrådet. Se, det kan man jo ikke, for det står direkte i lovforslagets § 22.
Men er der en sammenhæng mellem mødet med Arne Blom og så hele den store Farumsag? Var det virkelig denne sag, der fik det hele til at rulle? Nej, sagen om Tilsynsrådet kom først frem sent i forløbet, og den fylder kun en lillebitte del af Farumrapportens 12.546 sider, nærmere betegnet kapitel 26. Så allerede her er vi altså ude i en overdrivelse af eventyrlige proportioner.
Men det er vel også vigtigt at vide, at Brixtofte holdt et møde med et medlem af Tilsynsrådet, og det kan man jo ikke få at vide, når man fremover ikke må kigge i kalenderen. Jo, det kan man faktisk godt, hvis man gider grave bare et spadestik dybere. For det fremgår af den regning fra restauranten, hvor mødet blev holdt – og regningen kan man jo altså fortsat få aktindsigt i. Her står:
PBX – det var Peter Brixtoftes initialer – møde om Tilsynsråd; De blev betjent af tjener nr. 4; tak for besøget og på gensyn.
Den tredje høne hedder så Pernille Boye Koch – den ene dag radikal folketingskandidat i oprør mod sit eget parti og den anden dag uvildig ekspert i forvaltningsret. Se, ifølge hende var Tamilsagen ikke kommet for dagens lys med den nye lov. Den påstand har hun så efterfølgende måttet trække i land, for Tamilsagen blev som bekendt sat i gang på grund af klager fra herboende tamiler til Folketingets Ombudsmand – og altså ikke gennem aktindsigt.
Nå, men hvad så med de eksperter, der støtter loven? De har jo ikke læst den. Det afslørede Martin Krasnik jo, da han i DR’s Deadline klædte juraprofessor Eva Smith af for åben skærm, så hun stod tilbage som en høne uden fjer på kroppen – det må så være høne nummer fire. Og se, problemet ved denne afsløring er, at Krasnik talte direkte usandt, da han hævdede at læse op fra lovbemærkningerne. Han læste i stedet op af en mail fra DR’s researcher Jesper Tynell, hvor der står præcis det modsatte af det, der står i bemærkningerne. Som Eva Smith med rette noget indigneret udtalte til Politiken:
"Men Martin Krasnik bruger det til at insinuere, at vi ikke har læst lovforslaget. Meget grovere bliver det ikke."
Jeg har også set, at Enhedslisten turnerer land og rige rundt med en fiks idé om, at landets kommuner ikke skal benytte stramningerne i den nye lov. Det er vist det, man må kalde en gratis omgang, for stramningerne vedrører jo slet ikke kommunerne – bortset fra kalenderoplysningerne. §§ 24 og 27 omhandler ministre og folketingsmedlemmer – og altså ikke borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer. En kommune er både med den gældende og den kommende offentlighedslov at betragte som en enhedsforvaltning, hvor korrespondance pr. definition er intern – og altså undtaget fra aktindsigt. Det kunne vi så kalde den femte høne.
Desværre kunne jeg blive ved. Dokumentarfilmen "Den hemmelige krig", sagen om den såkaldte overbetaling af privathospitaler, sagen om momssvindel med CO2-kvoter, dengang Connie Hedegaard var minister, statsløsesagen, sagen om det ufinansierede operahus og senest sagen om hullet i solcelleloven var heller ikke kommet frem, hvis offentlighedsloven havde været gældende tidligere – det siger kritikerne. Vi mangler bare Albertisagen og mordet i Finderup Lade.
Som der står i eventyret af H.C. Andersen:
"Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før de falder af!"
Alle disse sager har nemlig én ting til fælles: De holder ikke vand. For man skal ikke tro på alt, der står i avisen. Som H.C. Andersen skrev i sit eventyr:
"Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!"