I Danmark bruger vi halvdelen af vores energiforbrug til opvarmning af huse, som er elendigt isoleret. Vi spilder enorme energimængder i kraftværkernes kølevand. Vi fyrer med andre ord til glæde for makreller og gråspurve.
Det har i de senere år været et stort problem for de danske politikere og deres kolleger i andre lande at skaffe al den energi, som skal gå til spilde. For dem er energiproblemet et energiforsyningproblem mere end det er et spørgsmål om hvilket samfund vi ønsker på længere sigt.
Jeg vil illustrere dette nærmere. I det hus, hvor jeg bor, har vi et problem, som vi har forsøgt at løse på samme måde som politikerne og elværkerne forsøger at løse deres energiforsyningsproblemer.
Det drejer sig om et badekar, som vi har, hvor jeg bor. Det virker ikke, som det skal. Vi ville gerne engang imellem tage et varmt bad. Det kan bare ikke lade sig gøre. Grunden til, at det ikke kan lade sig gøre, er, at bundproppen til badekarret mangler. Det er hunden, som har gnavet den i stykker. Når vi hælder varmt vand i karret, så løber det ud, inden vi kan nå at bade. Det løber faktisk ud lige så hurtigt, som vi kan hælde det i. Det er et stort problem for os.
Vi har rådført os med nogle eksperter om, hvorledes problemet kan løses. Vores Chefekspert er en blikkenslager (plåtslagere). Han har lavet en plan. Den ser i store træk således ud.
Først og fremmest skal der installeres nogle flere varmtvandshaner i badeværelset, rørene skal gøres tykkere, og oliefyret skal udskiftes med et, som er meget større. Disse ting vil chefeksperten selv tage sig af, mod hvad han kalder et rimeligt vederlag. Der skal laves mere end blikkenslagerarbejde. Vi skal også have en større olietank, vores indkørsel til huset skal gøres bredere, så den kan klare de store tankvogne, og vi bliver nok nødt til at lave nogle flere skorstene på huset. Alle disse ting kan vores ekspert ikke selv lave, men han kender nogle andre eksperter, der godt vil påtage sig opgaven.
Der er ingen tvivl om, at løsningen på vores badeproblem vil skabe en masse arbejdspladser. Det vil nok også skabe en masse svovlsyre i luften på grund af svovlindholdet i fyringsolien. Vores chefekspert mener, at problemet med svovlsyren måske kunne løses ved, at gik over til elektrisk opvarmning.
Alle og enhver kan vel se, at dette er et idiotisk projekt. Ikke desto mindre er det en nøjagtig kopi af den officielle energipolitik. Den officielle energipolitik er nemlig ingen energipolitik, men blot en energiforsyningspolitik. Den går ud på at skaffe stigende energimængder uden at spørge om hvilken nytte samfundet egentlig har af denne energi, som vi bruger i dag. Er vi dobbelt så lykkelige i dag som for ti år siden?
Dette stigende energiforbrug søger man at tilfredsstille ved en desperat udnyttelse af alle til rådighed stående energikilder. Man mente på et vist tidspunkt, at energiforbruget år 2000 ville være ca 5 gange så stort, som det er i dag. Selv atomkraften er en dråbe i havet sammenlignet med dette store energiforbrug. Hovedparten af dette store energispild skulle tilvejebringes ved afbrænding af kul, olie og gas. Atomkraften skulle kun bidrage med ca 10-20%.
Påstanden om, at atomkraften skulle erstatte forbruget af kul og olie, er altså en falsk påstand. Det har ikke på noget tidspunkt været den officielle filosofi, at atomkraften skulle erstatte brugen af kul og olie. Den skulle være det, man på dansk kalder rosinen i pølseenden.
Dette vanvid er efterhånden gået op for folk og for nogle ganske få politikere. Hovedparten af politikerne og deres eksperter forsøger stadigt at fylde badekarret uden bundprop.
Ikke desto mindre besluttede det danske folketing for kort tid siden at udsætte beslutningen om, hvorvidt Danmark skal have atomkraft eller ej. Beslutningen blev udsat på ubestemt tid.
Denne udsættelse af beslutningen blev ikke taget, fordi politikerne og deres eksperter pludseligt er blevet klogere. De gjorde det, fordi de var tvunget til det af folkestemningen. Folk er efterhånden blevet klar over, at der er en række uløste problemer i forbindelse med atomkraft. Affaldsproblemet er ikke løst, selv om vi er tredive år inde i den såkaldte atomalder. Folk har også efterhånden gennemskuet, at atomkraften også økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er en klam fidus.
Der var i anledning af beslutningen om udsættelsen af indførslen af atomkraften i Danmark et interview med en række politikere i Danmarks Radio. En række politikere som alle var tilhængere af atomkraft. Disse politikere skulle forklare, hvorfor de havde støt tet beslutningen om udsættelsen. Det var lidt svært for dem at sige direkte, at folk var dumme. De pakkede det lidt ind. De sagde noget i retning af, at de i demokratiets hellige navn var nødt til at udsætte beslutningen, fordi folket var dårligt informeret jo måske endda direkte misinformeret angående atomkraftens velsignelser. Det er interessant, at det netop er disse politikere, som nedlagde Energioplysningsudvalget, som i dag siger, at folk er dårligt informeret. Energioplysningsudvalget nedlagde de, fordi det også informerede om bagdelene ved atomkraften. Det lader til, at visse politikere er temmelig utilfredse med folket. Disse politikere skulle vælge sig et andet folk.
Beslutningen om udsættelsen af atomkraftens indførelse i Danmark er en sejr for os. Men kun en lille sejr, en taktisk sejr. Denne sejr må ikke få os til at lukke øjnene for, at der er taktik med i spillet. Man vil forsøge at indføre atomkraften ad bagvejen. Han vil forsøge at planlægge sig til den. Man vil i den kommende tid lave planer og liste delbeslutninger igennem, som vil bringe os i en situation, hvor det kan blive vanskeligt at komme uden om A-kraften. Derfor må vi fortsætte kampen om, hvad vi vil med det samfund, som tilhører os.
