Jane Mylenberg og Özlem Cekics tale ved overrækkelsen af Bent Melchior Prisen

Jane:

Den sommermorgen sidste år, hvor Bent døde, mødtes Özlem og jeg og gik en tur på stranden. Vi græd, fordi vi havde mistet vores ven, og vi lo, fordi vi mindedes så mange stunder, hvor Bent havde blødt op med sin humor, og vi talte om, hvor stort et aftryk Bents 92 år på jorden havde efterladt.

Den morgen blev ideen om at indstifte en pris for at ære Bents mangeårige virke født.

Alle som mødte Bent, kan huske det møde. Kan erindre hans ord, hans varme og hans omsorg for andre.

Bent gjorde sig umage. For ham var solidaritet ikke bare et ord han brugte i sine festtaler. Han var solidarisk med de udsatte, dem som blev dæmoniseret og med dem der var på flugt. Fordi han selv havde oplevet, hvad det betyder at blive fordrevet og komme til et nyt land og forsøge at blive en del af noget ukendt.

Da vi skulle indstifte prisen, var det derfor helt klart, at prisen selvfølgelig også skulle bruges til at hædre mennesker, som har taget ansvar og hjulpet nogen, der havde behov.

Da Bent i 2017 i et interview blev spurgt til, hvordan han gerne ville huskes, svarede
han: ”Som en person, der har gjort sig umage for at gøre denne verden bedre”. Derfor besluttede vi, at Bent Melchior-prisen skulle hædre et menneske, der med vedholdenhed og tålmodighed har gjort sig umage for at træde ud på broen og gå den anden i møde med åbenhed og nysgerrighed.

Bent Melchior-prisen går således til ildsjæle, der

... gør sig umage for at gøre denne verden bedre
... arbejder for at fremme dialogen mellem mennesker med forskellige menneskesyn og verdensopfattelser
... er eksponent for menneskers grundlæggende rettigheder og respekten for den enkeltes værdighed
... udviser tolerance, åbenhed og nysgerrighed i forhold til andre menneskers ståsteder

Arbejdet med at udvælge den første modtager af Bent Melchior-prisen er blevet lagt i hænderne på en yderst kompetent priskomite: advokat Per Magid, Bents søn Allan Melchior, overrabbiner Jair Melchior, stifter af warfair Christian Friis Bach, sognepræst Ulla Skorstengaard, journalist Anders Jerichow, formand Jane Sandberg og jeg selv.

Jane:

Og hvem skal så have den første Bent Melchior-pris?

Årets pris gives til et menneske, som i den grad har taget ansvar, handlet og gjort sig umage. Han har, med sit engagement i sine elevers mulighed for at blive i Danmark, vist både sine elever og os andre, at det betaler sig at kæmpe for en sag.

Det hele starter tilfældigt. To somaliske piger fra 10. klasse står på hans kontor og siger, at de er blevet udvist og har tre dage til at forlade skolen. På det tidspunkt ved prismodtageren intet om det danske asylsystem. Han har tre børn, passede sit job og havde aldrig været en del af den offentlige debat.

Samtalen med pigerne og deres familie bliver et vendepunkt i hans liv. Det er november i 2019. Han går i gang med at kontakte kommunen og alle dem der kan hjælpe ham. Han tager kontakt til flygtningenævnet for at finde ud af om det kan være rigtigt, at pigerne skal sendes hjem.

Pigerne er studerende. Og med henvisning til grundloven og til at vi har ret til uddannelse, til flygtningekonventionen og børnerettighederne, lykkes det ham at få ministeriet til sende et dekret ud til samtlige 98 kommuner, der understreger, at kommunerne ikke må stoppe skolegangen for asylsøgende studerende.

Men hans indsats kommer med en høj pris. Danmark har fået øje på ham og han befinder sig midt i orkanens øje. Kommentarspor på sociale medier går amok, og han bliver genstand også for stærkt politisk fokus.

Midt i orkanens øje insisterer han på den kritiske og konstruktive samtale – også med dem han er uenig med. Han har modet til at gå ud på broen, holder fast i sagen og gør sig umage for at ramme bolden.

Før Bent døde talte han flere gange med mig om, hvordan vi kunne anerkende denne rektors arbejde. Derfor er det med en stor glæde og stolthed, at vi kan overrække Bent Melchior- prisen 2022 til

rektoren fra Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm. 

Giv ham en kæmpe hånd alle sammen.