Jeg ser rundt og bliver rørt, men også inspireret, af at se så mange mennesker der står her, en fredag aften, i solidaritet med Farhad og hans familie. For at vise, at vi ønsker et bedre Danmark. Et Danmark, hvor ofre er ofre, uanset deres etnicitet, køn og religiøse overbevisning. Vi står her i dag, fordi sagen om Farhad er blevet bragt i lyset igen gennem en dokumentar: “Forfulgt af politiet.” Forfulgt af politiet. Men ikke beskyttet af politiet. De, vi ringer til, når vi har brug for hjælp, som vi ser opretholde orden og sørge for vores sikkerhed. Men Farhad og hans familie er blevet forfulgt. Chikaneret. Udsat for vold. Så hvem ringer man til, når man er bange for politiet? Hvor tager man hen, når der ikke er nogen steder at tage hen til?
En familie, der har anmeldt betjentene i sagen for vold, for at afgive falske vidneforklaringer, for vanvidskørsel, korruption. En familie, der bidrager til samfundet, indordner sig lovens rammer og udviser respekt for danske værdier. Men de er en minoritet. Et lille råb om hjælp blandt mængden.
Mænd og kvinder i uniformer er vores helte. Men når uniformerne er de eneste stemmer, der bliver hørt, kan de blive vores største fjender. Betjentene i Farhads sag er fortsat ikke blevet stillet til regnskab. Da Farhad og hans familie flygtede fra diktaturet i Syrien, kunne de ånde lettet op. For her er der plads til forskellighed. Her er der tryghed. Her vil lyden af sirener ikke få dem til at fare op i sengen med sved på panden, fordi det vækker alle fortidens traumatiske hændelser. Her er sikkert.
Der er sikkert, så længe du ikke gør modstand. Du skal ikke gøre modstand, heller ikke når du ligger ned og kan mærke slagene der rammer din krop. Gør ikke modstand, heller ikke når du får peberspray i øjnene og kan høre familiens skrig i baggrunden. Gør ikke modstand, men det gør du jo heller ikke?
Den 9. april 2022 forsvandt 16-årige Farhad. Sydøstjyllands politi har vurderet, at Farhad, der har været forsvundet i 18 måneder, ikke er blevet udsat for en forbrydelse. Men på hvilke grundlag, kunne de vurdere det? Hvad er der blevet gjort for at finde Farhad, og hvad er der ikke blevet gjort? Hvorfor har betjentene i Farhads sag ikke været mere bekymrede for en ung dreng, som har været sporløst forsvundet? Og vigtigst af alt, hvorfor er vi siden sidste år ikke blevet informeret tilstrækkeligt om søgningen efter Farhad på samme måde, som når andre unge forsvinder?
I 2023 fyldte Farhad 17 år. Som 17-årig bør Farhads største bekymringer være et sår på benet efter fodbold, at komme tidligt i seng inden skole eller at nå sine lektier. I stedet er Farhads største bekymring at blive fundet. Men han er ikke alene. For vi kan råbe højt og give ham en stemme. Betjentene i hans sag skal holdes ansvarlige. Vi skal vise Farhad, hans familie og resten af Danmark, at hans forsvinden ikke er taget for givet. Farhad fortjener betjente, som ikke kun bærer retfærdigheden uden på tøjet. De betjente, som hver eneste dag stræber efter at beskytte samfundet, som er grunden til, at vi løfter telefonen op til øret og ringer til politiet, når vi er bange, når vi er utrygge.
Farhad fortjener den samme indsats, vi har set i andre sager. Hvor Danmark samlede sig, stod sammen og kæmpede til det sidste. Han fortjener at blive fundet.
Farhads navn betyder “en hjælper”. Men nu er det på tide, vi hjælper ham.
Vi står her, side om side, fordi vi alle vil have svar på det samme spørgsmål: Hvor er Farhad?
En familie, der har anmeldt betjentene i sagen for vold, for at afgive falske vidneforklaringer, for vanvidskørsel, korruption. En familie, der bidrager til samfundet, indordner sig lovens rammer og udviser respekt for danske værdier. Men de er en minoritet. Et lille råb om hjælp blandt mængden.
Mænd og kvinder i uniformer er vores helte. Men når uniformerne er de eneste stemmer, der bliver hørt, kan de blive vores største fjender. Betjentene i Farhads sag er fortsat ikke blevet stillet til regnskab. Da Farhad og hans familie flygtede fra diktaturet i Syrien, kunne de ånde lettet op. For her er der plads til forskellighed. Her er der tryghed. Her vil lyden af sirener ikke få dem til at fare op i sengen med sved på panden, fordi det vækker alle fortidens traumatiske hændelser. Her er sikkert.
Der er sikkert, så længe du ikke gør modstand. Du skal ikke gøre modstand, heller ikke når du ligger ned og kan mærke slagene der rammer din krop. Gør ikke modstand, heller ikke når du får peberspray i øjnene og kan høre familiens skrig i baggrunden. Gør ikke modstand, men det gør du jo heller ikke?
Den 9. april 2022 forsvandt 16-årige Farhad. Sydøstjyllands politi har vurderet, at Farhad, der har været forsvundet i 18 måneder, ikke er blevet udsat for en forbrydelse. Men på hvilke grundlag, kunne de vurdere det? Hvad er der blevet gjort for at finde Farhad, og hvad er der ikke blevet gjort? Hvorfor har betjentene i Farhads sag ikke været mere bekymrede for en ung dreng, som har været sporløst forsvundet? Og vigtigst af alt, hvorfor er vi siden sidste år ikke blevet informeret tilstrækkeligt om søgningen efter Farhad på samme måde, som når andre unge forsvinder?
I 2023 fyldte Farhad 17 år. Som 17-årig bør Farhads største bekymringer være et sår på benet efter fodbold, at komme tidligt i seng inden skole eller at nå sine lektier. I stedet er Farhads største bekymring at blive fundet. Men han er ikke alene. For vi kan råbe højt og give ham en stemme. Betjentene i hans sag skal holdes ansvarlige. Vi skal vise Farhad, hans familie og resten af Danmark, at hans forsvinden ikke er taget for givet. Farhad fortjener betjente, som ikke kun bærer retfærdigheden uden på tøjet. De betjente, som hver eneste dag stræber efter at beskytte samfundet, som er grunden til, at vi løfter telefonen op til øret og ringer til politiet, når vi er bange, når vi er utrygge.
Farhad fortjener den samme indsats, vi har set i andre sager. Hvor Danmark samlede sig, stod sammen og kæmpede til det sidste. Han fortjener at blive fundet.
Farhads navn betyder “en hjælper”. Men nu er det på tide, vi hjælper ham.
Vi står her, side om side, fordi vi alle vil have svar på det samme spørgsmål: Hvor er Farhad?