Jeg hedder Jelva. Og jeg vil gerne bede jer om at kigge op i himlen – sådan rigtigt kigge.
Jeg ved ikke, om I kan se, hvad der er galt? Kan I se noget, der virker unaturligt?
Det kan jeg (også).
Septembers himmel er så blå. Dens skyer lyser hvide. Sådan kunne jeg have sunget
for et halvt år siden.
Ikke for fem år siden, ikke nu. Dens skyer og kondensstriber lyser hvide.
Når jeg kigger op – så får jeg ondt i maven af frygt, og et gys af vrede skyller over mig.
Nu flyver vi igen jorden rundt uden omtanke for klimaet.
Den her himmel er en daglig påmindelse om, hvordan vi som samfund efter halvandet år med corona-nedlukning ikke har villet bruge tiden til at tænke os om.
Statsministeren har flere gange pointeret, hvor vigtigt det er, at vi får forbrugshjulet igang igen.
Vi skal være nogle gode samfundsborgere og forbruge på livet løs.
Og helst ikke tænke på, at netop liv er vores betaling.
Når vi forbruger, dør verden omkring os. Naturen bliver upålidelig. Den raser, dræber og dør.
Tik – tak, tik – tak, tik – tak.
Sådan runger det i mine ører, når de store virksomheder oser, når forbrugeren forbruger uden at kende til omfanget af sit forbrug, når jeg ved, at den sidste IPCC rapport kun har givet os færre år til at løse den største krise, samfundet står over for.
Vi som befolkning, og især vi som unge, har ret til, at det her problem bliver løst. Vi har fortjent bedre end den handling, vi ser nu. Den er nemlig mangelfuld. Det er slået fast af eksperter.
Regeringen bruger ikke de løsninger, der ligger lige for snuden af dem.
De har for eksempel ikke givet os en ensartet Co2-afgift, som ville gøre det klimabelastende dyrere for forbrugere og virksomheder. Samtidig bliver vi holdt for nar om, hvad der egentlig er godt og dårligt for klimaet.
Danish Crown reklamerer for eksempel for klimavenlig gris, og Arla reklamerer for Co2-neutral mælk.
Selvom det står klart, at hverken gris eller mælk nogensinde bliver klimavenligt.
Hvor fantastisk ville det ikke være, hvis vi i supermarkedet kunne se klimabelastningen af vores varer, og hvis man, inden man købte en flybillet, fik en sandfærdig påmindelse om ens handlings klimapåvirkning? Hvor fantastisk ville det ikke være, hvis vi prissatte efter klimabelastning?
Vi bliver nødt til at indrette det her samfund, så virksomheder er nødt til at producere klimavenligt, og så det klimavenlige ikke bliver det dyreste for forbrugeren.
Vi bliver nødt til at oplyse og ændre vaner.