Indledning
Kære alle sammen.
I dag er en særlig dag. Jeres dag. En festdag.
Lad mig derfor starte med at sige tusind tak, fordi I er kommet her i dag, hvor vi markerer, at I nu får jeres statsborgerskab.
Statsborgerskab er et valg…
Det er et særligt valg, I har truffet.
Et svært valg. Men et vigtigt valg.
Og I kan finde styrken i, at mange før jer, har gået den vej I nu tager de første skridt på.
Blandt andet en ung fransk diplomat ved navn Henrik Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat.
Han blev i 1960’erne forelsket i den danske prinsesse Margrethe.
En forelskelse, der førte et ægteskab med sig, og som betød, at den unge diplomat måtte opgive sit navn og sin karriere.
Derfor var rådet fra den franske præsident Charles de Gaulle også klart, da han afholdt ”afskedsaudiens” på Élyséepalæet i Paris i 1967.
”Mon amis – glem aldrig at være stolt af Frankrig”.
Jeg vil give jer det samme råd med på vej.
Glem aldrig hvor I kommer fra. Glem aldrig hvem I er.
I bliver nu for alvor en del af Danmark, men vi har brug for nuancerne. Nytænkningen. Forskelligheden.
I må hverken glemme jeres hjemland eller Danmark.
I skal blive ved med at være jer selv.
Som en aktiv del af det danske samfund med jeres unikke baggrund.
I dag vælger I ikke jeres fødeland fra.
Men I vælger Danmark til.
I vælger at være en del af vores fællesskab.
Et valg, der forpligter…
Det er et valg, der forpligter.
I har på erklæringen skrevet under på, at I vil følge grundloven og udvise respekt for de danske værdier.
Det er markering, som I skal tage alvorligt.
For med de rettigheder I nu får, følger også en række forpligtelser.
Når I går ud ad døren i dag er i en del af et fællesskab, som tror på ligestilling mellem køn.
I er en del af et fællesskab, hvor vi hylder dem personlige frihed til at være den man er. Elske den man gør. Uanset køn.
I er en del af et fællesskab, hvor vi tror på religionsfrihed. Ytringsfrihed. Presse- og trykkefrihed.
Uanset om det handler om tegninger eller provokerende ytringer.
I er en del af et fællesskab, hvor demokratiet er urørligt, og hvor alle har ret til en stemme. Uanset hvem man er, og hvad ens holdning er.
I er en del af et fællesskab, hvor vi siger nej til diskrimination, chikane og had.
Og I skal tage aktiv del i det fællesskab. Hver eneste dag. Uanset om det er i foreningslivet, i skolen eller på arbejdspladsen.
I skal forstå, at de danske værdier er det helligste vi har. En urokkelige grundpille i vores samfund, som vi aldrig nogensinde vil gå på kompromis med.
Jeg forventer meget af jer.
For I er med til at skrive historien om Danmark. Nu og i fremtiden.
Alle skal bidrage i Danmark
Når man skal beskrive Danmark, kan man gøre det på mange måder.
Vores tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har brugt denne formulering.
”Danmark er et godt land. Danmark er ikke et perfekt land, men et godt land. ”
Det har han ret i. Men Danmark er også et land i forandring og under pres.
Og hvis vi skal vedblive med at være det gode land vi er I DAG, så kræver det, at alle bidrager I MORGEN.
Vi kan godt acceptere, hvis man ikke kan. Men vi kan IKKE acceptere hvis man ikke forsøger.
Og modet til at ville, avler evnen til at kunne.
Vi er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men hvor der IKKE er plads til at vælge fællesskabet fra.
Det er den eneste måde, hvorpå Danmark kan blive ved med at være det land, vi er. Det land vi elsker.
Et godt land. Med gode mennesker. Og stærke værdier.
Det bliver I nu en del af.
Derfor er i dag også et stort øjeblik. En festdag.
Og det fortjener en fejring.
Praktiske informationer
Til at hjælpe os med det, har vi i dag fornøjelsen af at have besøg af de dygtige unge mennesker fra Sank Annæ Gymnasiekor, som vil synge to sange for os.
De skal synge Sensommervisen.
Derudover skal de selvfølgelig synge vores nationalmelodi ”Der er et yndigt land”, der igennem historien har bragt os tættere sammen.
Når koret har sunget, så skal [I] alle op forbi mig, og udveksle et håndtryk.
Medarbejdere fra forvaltningen hjælper jer med, hvornår I kan rejse jer fra stolene
Efter håndtrykket skal I have underskrevet jeres erklæring.
Afslutning
Når det er gjort, så er ceremonien faktisk afsluttet, og I kan trygt gå ud ad døren som danske statsborgere.
Kære alle sammen.
I dag er en særlig dag. Jeres dag. En festdag.
Lad mig derfor starte med at sige tusind tak, fordi I er kommet her i dag, hvor vi markerer, at I nu får jeres statsborgerskab.
Statsborgerskab er et valg…
Det er et særligt valg, I har truffet.
Et svært valg. Men et vigtigt valg.
Og I kan finde styrken i, at mange før jer, har gået den vej I nu tager de første skridt på.
Blandt andet en ung fransk diplomat ved navn Henrik Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat.
Han blev i 1960’erne forelsket i den danske prinsesse Margrethe.
En forelskelse, der førte et ægteskab med sig, og som betød, at den unge diplomat måtte opgive sit navn og sin karriere.
Derfor var rådet fra den franske præsident Charles de Gaulle også klart, da han afholdt ”afskedsaudiens” på Élyséepalæet i Paris i 1967.
”Mon amis – glem aldrig at være stolt af Frankrig”.
Jeg vil give jer det samme råd med på vej.
Glem aldrig hvor I kommer fra. Glem aldrig hvem I er.
I bliver nu for alvor en del af Danmark, men vi har brug for nuancerne. Nytænkningen. Forskelligheden.
I må hverken glemme jeres hjemland eller Danmark.
I skal blive ved med at være jer selv.
Som en aktiv del af det danske samfund med jeres unikke baggrund.
I dag vælger I ikke jeres fødeland fra.
Men I vælger Danmark til.
I vælger at være en del af vores fællesskab.
Et valg, der forpligter…
Det er et valg, der forpligter.
I har på erklæringen skrevet under på, at I vil følge grundloven og udvise respekt for de danske værdier.
Det er markering, som I skal tage alvorligt.
For med de rettigheder I nu får, følger også en række forpligtelser.
Når I går ud ad døren i dag er i en del af et fællesskab, som tror på ligestilling mellem køn.
I er en del af et fællesskab, hvor vi hylder dem personlige frihed til at være den man er. Elske den man gør. Uanset køn.
I er en del af et fællesskab, hvor vi tror på religionsfrihed. Ytringsfrihed. Presse- og trykkefrihed.
Uanset om det handler om tegninger eller provokerende ytringer.
I er en del af et fællesskab, hvor demokratiet er urørligt, og hvor alle har ret til en stemme. Uanset hvem man er, og hvad ens holdning er.
I er en del af et fællesskab, hvor vi siger nej til diskrimination, chikane og had.
Og I skal tage aktiv del i det fællesskab. Hver eneste dag. Uanset om det er i foreningslivet, i skolen eller på arbejdspladsen.
I skal forstå, at de danske værdier er det helligste vi har. En urokkelige grundpille i vores samfund, som vi aldrig nogensinde vil gå på kompromis med.
Jeg forventer meget af jer.
For I er med til at skrive historien om Danmark. Nu og i fremtiden.
Alle skal bidrage i Danmark
Når man skal beskrive Danmark, kan man gøre det på mange måder.
Vores tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har brugt denne formulering.
”Danmark er et godt land. Danmark er ikke et perfekt land, men et godt land. ”
Det har han ret i. Men Danmark er også et land i forandring og under pres.
Og hvis vi skal vedblive med at være det gode land vi er I DAG, så kræver det, at alle bidrager I MORGEN.
Vi kan godt acceptere, hvis man ikke kan. Men vi kan IKKE acceptere hvis man ikke forsøger.
Og modet til at ville, avler evnen til at kunne.
Vi er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men hvor der IKKE er plads til at vælge fællesskabet fra.
Det er den eneste måde, hvorpå Danmark kan blive ved med at være det land, vi er. Det land vi elsker.
Et godt land. Med gode mennesker. Og stærke værdier.
Det bliver I nu en del af.
Derfor er i dag også et stort øjeblik. En festdag.
Og det fortjener en fejring.
Praktiske informationer
Til at hjælpe os med det, har vi i dag fornøjelsen af at have besøg af de dygtige unge mennesker fra Sank Annæ Gymnasiekor, som vil synge to sange for os.
De skal synge Sensommervisen.
Derudover skal de selvfølgelig synge vores nationalmelodi ”Der er et yndigt land”, der igennem historien har bragt os tættere sammen.
Når koret har sunget, så skal [I] alle op forbi mig, og udveksle et håndtryk.
Medarbejdere fra forvaltningen hjælper jer med, hvornår I kan rejse jer fra stolene
Efter håndtrykket skal I have underskrevet jeres erklæring.
Afslutning
Når det er gjort, så er ceremonien faktisk afsluttet, og I kan trygt gå ud ad døren som danske statsborgere.
Med løftede pander og nye muligheder foran jer.
Det håber jeg, at I vil udnytte.
Jeg håber, at I vil gribe den chance, det er at være dansk statsborger.
For når I har valgt fællesskabet, så vælger fællesskabet også jer!
Lad os passe på hinanden, vores land og alt det vi har sammen!
Det håber jeg, at I vil udnytte.
Jeg håber, at I vil gribe den chance, det er at være dansk statsborger.
For når I har valgt fællesskabet, så vælger fællesskabet også jer!
Lad os passe på hinanden, vores land og alt det vi har sammen!