Jens-Kristian Lütkens tale ved grundlovsceremonien i Københavns Kommune

I dag er en ganske særlig dag.

En festdag. 

Jeres dag. 

Lad mig derfor starte med at sige: Tillykke!

For i dag markerer vi jeres danske statsborgerskab.

Det er et stort øjeblik, I nu er nået frem til.
 
For I har truffet et valg.
 
Et betydningsfuldt valg.
 
Som andre før jer også har truffet.
 

Glem aldrig jeres rødder

I 1960’erne blev en ung fransk diplomat - ved navn Henri de Monpezat - forelsket i den danske prinsesse Margrethe. 

Kærligheden blomstrede og udviklede sig siden til et ægteskab. 

Et ægteskab, som dengang betød, at den unge diplomat måtte give afkald på sin karriere og sit navn. 

På vej mod sit nye liv som prins af Danmark fik den unge diplomat et råd.

Rådet kom fra den daværende franske præsident,
General de Gaulle og lød således:

"Mon amis, glem aldrig at være stolt af Frankrig!”

I dag vil jeg give jer det samme råd: 

Glem aldrig jeres rødder! 

Glem aldrig, hvem I er!

Nu falmer skoven trindt om land
Om lidt skal vi synge salmen ”Nu falmer skoven trindt om land”.

En efterårsfortælling fra det gamle Danmark:

Et landbrugssamfund, hvor store familier og små lokalsamfund gik sammen om at få høsten i hus.

Og hvor efteråret derfor var lig med tomme marker og fyldte lader.

Et samfund, hvor snusfornuft og det at forberede sig på svære tider var afgørende for overlevelse.

I dag er Danmark på alle måder et mere komplekst land.

Men vi kan stadig trække på en af de mest enkle sandheder:

Man høster det, man sår!

Uanset om det er markens ”gyldne aks” eller fællesskabet, man dyrker. 

For ude i det danske samfund er jorden frugtbar.

Den tid, man investerer i sin familie, i lokalt engagement og i det store samfunds tjeneste er godt givet ud.

Det man giver, kommer godt igen.
 

Et dansk statsborgerskab rummer mange fordele.

Men det kommer ikke uden forpligtelser.

Det er min forventning, at I vil hjælpe med at værne om det, I forstår ved Danmark. 

Det, som gør, at I har lyst til at høre til her.

For i dag vælger I at være en del af vores fællesskab.

Det gør I bedst ved at være en aktiv del af det danske samfund. 

Ved at bidrage med alt det, I kan. 

Et dansk statsborgerskab medfører et ansvar.

I den erklæring, I har modtaget ved jeres ankomst, står der, at I vil respektere Danmarks Grundlov og de danske værdier.
 
Det løfte skal tages alvorligt!

For som danske statsborgere har I nu nogle særlige rettigheder. 

Men også nogle særlige forpligtigelser.

Vores værdier og frihedsrettigheder værdsættes ikke nødvendigvis i resten af verden.

Selvom de for os kan virke indlysende.

Derfor må vi ikke tage dem for givet.

Og vi har brug for, at I hjælper os med at værne om dem.

I er nu en del af et samfund, der tror på ligestilling mellem kønnene.

Et samfund, hvor vi fejrer den personlige frihed.

Friheden til at være sig selv. 

Friheden til at elske den, man elsker. 
 
Et samfund, hvor alle har ret til at udtrykke deres holdninger. 

Uanset hvem man er, og hvad man mener. 

Et samfund, hvor demokratiet er en ukrænkelig styreform, livsform og værdi.

Et samfund, der ikke accepterer diskrimination, chikane og had.

Det er det samfund, I nu skal tage aktiv del i. 

Hver eneste dag. 

Det er prisen for at høste fællesskabets frugter.

Og selvom dette ikke er en decideret høstfest, så er det bestemt en fejring!

Til at hjælpe os med den fejring har vi glæden af Sankt Annæ Gymnasiekor, som vil synge to sange for os:

Vores nationalmelodi, "Der er et yndigt land”.

Og – som nævnt – ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Efter koret har sunget, vil I én ad gangen blive inviteret herop på scenen.

For at udveksle et symbolsk håndtryk med mig.

Efter håndtrykket skal I have underskrevet jeres erklæring herovre. 

Og herefter vil I så få udleveret jeres statsborgerretsbevis.

Når det er gjort, er I danske statsborgere!

En del af fællesskabet.

Med alt, hvad det indebærer. 

Bagefter må I gerne finde jeres plads igen, så jeg kan give jer de sidste ord med på vejen.

Indtil da: Stort tillykke til jer alle sammen.
 

Kære alle sammen.

Tak for alle jeres håndtryk.

I har nu fået håndfast bevis på, at I er danske statsborgere.

Hjertelig tillykke og velkommen til fællesskabet!

Lad os passe på hinanden, vores land og alt det, vi har sammen.

Om lidt skal vi have rådhuspandekager. 

Det er en tradition ved vigtige begivenheder her på Københavns Rådhus.

Og i dag er en de vigtigste begivenheder, der findes.

I er mere end velkomne til at fortsætte jeres fejring her i rådhushallen noget tid endnu.

Også jer, der er med oppe fra balkonerne, er meget velkomne til at komme herned.

Min afsluttende bemærkning til jer skal være, at jeg håber, I vil gribe den enestående chance, det er at være dansk statsborger.

For når I har rakt ud efter fællesskabet, så griber fællesskabet også jer.

Man høster det, man sår.

Rigtig god fejring!