Kære Landsmøde
Jeg bor til dagligt i København, og når jeg valfarter rundt i byen og i det øvrige rige i mit hverv som landsformand for Venstres Ungdom, så får jeg ofte afløb for mine tanker ved at have noget rap i ørene.
Det kan være alt lige fra Nik og Jay til Suspekt. Men særligt glad er jeg for den dansk/albanske kunster Artigeardit.
Artigeardit nyder at rappe om penge og damer, men fra tid til anden formår han også at indflette et par lyriske genialiteter i sine tekster, hvilket er et tiltrængt vidnesbyrd om, at der i 2024 fortsat findes dygtige rapartister med en IQ, som ligger over stuetemperaturen i en iglo.
For i sin sang ”Længe leve” brillierer Artigeardit nemlig med linjen ”For hvis alting det blev givet, hva vil meningen være med livet?”
Og da jeg forleden dag cyklede op ad Amagerbrogade på vej hjem fra kontoret, så slog det mig, hvor meget poesi, som der er i netop denne passus.
For i det at være menneske, der ligger erkendelsen af, at alting i dette liv ikke bare kommer til en, men at man må kæmpe for netop det, som man tror på. Kun på denne måde kan man finde meningen med tilværelsen.
Vi liberale finder mening i at kæmpe for en lang række værdier. Særligt fremtrædende for mig er dog ansvaret og friheden.
Ansvaret, det tager vi på os i Venstres Ungdom på daglig basis. Lige fra når vi i de råkolde vintermåneder loyalt tropper op til uddelinger på uddannelsesinstitutioner i hele landet, til når vi kaster alt til side for at sikre det bedste valgresultat uagtet om det er skolevalg, kommunalvalg eller folketingsvalg.
For ansvaret for at præge den danske ungdom i en mere liberal retning. Ja, det påhviler os.
Derfor byder vi os også til med diverse, synes jeg selv, fremragende politiske forslag, som er klar til at blive implementeret i folketingssalen. Det har I, i Venstre, allerede gjort i form af at sikre 17-åriges adgang til at køre bil og at sørge for at flere unge får den maksimale gevinst ud af at tage et fritidsjob, ved at de fremadrettet ikke skal betale AM-bidrag.
Godt nok er det sket i en regering, som mest af alt minder om et vaklende praktisk ægteskab, som vi forhåbentligt ikke skal fejre alt for mange bryllupsdage for endnu, men vi er stolte af at have fremkommet med disse forslag, og vi er stolte af, at det er jer, og ikke Liberal Alliance, som gennemfører det!
Men hvis I troede, at vi ikke havde mere på hylderne, ja så må I tro om igen. For til dette års landsmøde præsenterer VU et bundliberalt uddannelsesudspil, som I kan lade jer inspirere af i disse tider, hvor uddannelsespolitikken fylder meget og særligt på regeringskontorerne.
Her foreslår vi at omlægge SU’en på kandidaten til lån, for at sikre at dem med de højeste fremtidige indkomster tager mere økonomisk ansvar for den sidste del af deres uddannelse.
Herudover ønsker vi sikre individuel uddannelsesvejledning til unge, så flere unge oplever at få hjælp til at træffe det uddannelsesvalg, som er det rette for dem selv og ikke deres forældre eller venner.
Og slutteligt vil vi skabe bedre muligheder for niveauinddelt undervisning i folkeskolen, så de unge i højere grad undervises på det niveau de selv er på, fremfor at føle sig enten for dumme eller for kloge til deres nuværende klasse.
Så kære Venstre, forslagene er gratis, og der er mere på vej!
I Venstres Ungdom kan vi dog ikke alene tage hele ansvaret for at genrejse det liberale Danmark. Vi har brug for et stærkt og resolut borgerligt liberalt parti, som tør tage de svære kampe og de ansvarlige valg.
Et sådan et, det så vi desværre ikke i forbindelse med forhandlingerne om den grønne trepart. Mage til uambitiøs tilgang, mangel på lederskab og frygt for at tage de nødvendige beslutninger skal man godt nok lede længe efter. Det var skuffende at se…
Men nok om Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ;)
For mens Inger red rundt på sin rodeotyr og spillede fandango, så sad Venstre ved forhandlingsbordet og sørgede for en afbalanceret aftale, som bevæger dansk landbrug i en grønnere retning uden at erodere fundamentet under den sektor, som vi har god grund til at være stolte af. Tak for ansvarligheden, Venstre!
Samme ansvarlighed håber jeg, at vi vil se fra jeres side i den pensionsdebat, som jeg ved verserer i det skjulte i disse tider. For lur mig om de arbejderøldrikkende regeringskammerater ikke vil forsøge at få næste folketingsvalg til at handle om pensionsspørgsmålet ved at kaste diverse røgslør op og love danskerne guld og grønne skove. Og når de kommer til at gøre det Venstre, så skal I stå fast på den økonomiske ansvarlighed, lade jer inspirere af Casper Christensen fra Klovn og håndfast sige til Socialdemokratiet:
1, 2, 3, NEJ! ;)
Hvad I til gengæld ikke skal sige nej til. Det er kampen for mest mulig frihed i Danmark
For friheden er som bekendt det bedste guld, som Thomas Simonsson af Strängnäs skrev det i 1439. Og ordene er fortsat sande i dag.
Heldigvis er Danmark et af de mest frie samfund i verden, hvilket vi er mange, der nyder godt af til daglig. Vi kan tro, hvad vi vil. Vi kan tage trygt i skole og til fodbold. Og vi kan med ro i stemmen ærligt fortælle om os selv, når vi møder nye mennesker.
Men den frihed gælder ikke alle.
For der er en gruppe, som vi bærer et historisk ansvar for, men som vi svigter på groveste vis på daglig basis, når vi ikke forhindrer, at de spyttes på, når de går igennem Nørrebro. Når vi accepterer, at de kun kan tilgå uddannelsesinstitutioner, hvor der står svært bevæbnet politi ude foran de pigtrådsbeklædte mure. Og når vi ikke gør noget ved, at den berørte gruppe af borgere ikke tør gå med deres religiøse symboler i offentligheden af frygt for at blive udsat for overfald og andre uhyrligheder.
Jeg taler om jøderne, og den ufattelige stigning i antisemitiske hændelser, som vi ser i disse år. Jeg skammer mig over mit land, når alle disse ting foregår på daglig basis i det land, hvor borgerne for 80 år siden satte livet på spil for at sejle jødiske medborgere i sikkerhed til Sverige. Hvad er der sket med os som land og som folk sidenhen?
Ja, der er blandt andet sket det, at man i 40 år har ført en dybt forfejlet udlændingepolitik, hvor man har været total blind for det faktum, at der findes kulturer og områder i verden, som lever efter fundamentalt andre værdier og dogmer, end dem man har levet efter her til lands i århundreder og heldigvis fortsat gør.
Økonomi og arbejdskraft er blevet sat over hensynet til frihed og kulturel samhørighed, og erkendelsen af denne fejltagelse er heldigvis ved at være main stream i dansk politik. Også i vores eget parti, hvor Morten Dahlin og Marie Bjerre i foråret var ude med budskabet om, at folk der kommer hertil skal tilpasse sig vestlig levevis og danske værdier. At mene dette er sund fornuft og kerneliberalt, da man ganske enkelt ikke kan bevare et frit liberalt samfund, hvis der kommer for mange hertil, som ikke ønsker at leve i frihedens ånd.
Men udmeldingen forpligter også fremadrettet, og derfor forventer jeg også, at næste gang Dansk Industri… øhh jeg mener Moderaterne, kommer med et forslag om at importere arbejdskraft i hobetal fra fjerntliggende kulturer, at man så fra Venstres side husker på, at når folk kommer til vores land, så skal det både gavne den økonomiske bundlinje og den værdimæssige bundlinje. Kun sådan kan man bevare verdens bedste og mest frie samfund.
Og vi ved alle sammen godt, hvad det betyder. Få tør at sige det. Men jeg tør at sige det.
Hvor islam spreder sig, der dør friheden, tolerancen og på sigt det liberale samfund. Det er ved at gå op for svenskerne, for franskmændene, for tyskerne og for englænderne.
Og Danmark må aldrig blive som disse lande. Men det kræver, at midterpartierne herhjemme tager de nødvendige opgør med den politiske korrekthed, for ellers vil vælgerne lade dybt højreorienterede og reaktionære kræfter gøre netop dette, som vi ser det ske i disse år i de lande, som jeg netop har nævnt.
Det må vi liberale aldrig nogensinde lade ske i vores land.
Så kære Venstre, kære landsmøde
Ved at leve efter principperne ansvar og frihed er vi nået langt, og vi har opnået mange store sejre.
Og fortsætter vi med det, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvad vi ku’ blive. Jeg tror, at vi ku’ bli’ mere, end hvad vi nogensinde turde håbe på, som Artigeardit synger det.
For vi ved nemlig, at alting ikke bare bliver givet.
For hvad ville meningen så være med livet?
Tak for ordet!
