Skip to content

Jesper Theilgaards tale ved Klimamarchen

Ulla Voigt

Om

Taler

Jesper Theilgaard
Meterolog

Dato

Sted

Christiansborg Slotsplads

Tale

Kære marchdeltagere
Verden er under forandring. Vi står ved en skillevej – politisk såvel som i vores levevis. Der er tendenser til at flere lande begynder at lukke sig om sig selv i en forvisning om, at man klarer sig bedre alene. Men lige præcis den holdning er der ikke brug for i dag – vi har brug for fællesskabet. For klimaproblemet kan kun løses i fællesskab – intet land løser det alene, men der er nogle, som skal gå forrest – det kunne Danmark sagtens gøre – og vi har gjort det før. Vi har viden, teknologi og økonomi til at vise, hvordan omstillingen kan effektueres. Det er et politisk ansvar, at det sker.
Alle vi andre skal til gengæld overveje om vi skal leve det komfortable liv som hidtil med det overforbrug af jordens ressourcer, der hører til – eller skal vi helt seriøst ændre vores adfærd, så den kommer i overensstemmelse med en bæredygtig levevis. Formelt er det jo den enkeltes ansvar, MEN det kan ikke ske uden politisk opbakning – og det er præcis derfor vi er her i dag.
Vi ved temperaturen stiger – den er faktisk igen på vej op efter en mindre afkøling efter el Nino året 2016, men jeg er ikke sikker på, at politikerne her inde bag de tykke mure, er klar over det. Men til de politikere, der lytter lige nu, vil jeg gerne gentage at april globalt blev varmere end sidste år og er kun overgået af 2016. Det er bekymrende! De højere temperaturer ændrer levevilkårene overalt på kloden med alle de risici det giver.
Vi skal have klimaet under kontrol inden det bliver for svært, men risiciene tårner sig op – konflikter, flygtningestrømme, voldsommere vejr. Spørgsmålet er derfor hvor store risici vi vil tage på vegne af vore efterkommere.
Det gode er, at vi kan løse problemet – vel at mærke hvis vi vil. Det kræver beslutsomme politikere!
Derfor skal den grønne omstilling op i et langt højere gear – og det forbavser mig, at vi i valgkampen mest hører ønsketænkning og meget lidt om handling om hvad der skal ske frem til 2030 og ikke mindst i 2050 – for en ting er, hvad politikerne ønsker skal ske, en anden ting er - HVORDAN! 
Man kunne jo begynde med en klimalov, som er bundet op på Parisaftalen. FOR Parisaftalen SKAL overholdes og forbedres. Danske politikere både i EU og herhjemme opfordres hermed til at gå forrest i den kamp. Husk det i stemmeboksen!
God march

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret