Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Ataqqinartut sulisartut, ullumikkut ullorsiornissinni tamassi pilluangaaritsi. 

Nuannannerup sinnattuaqisitsineranit iterluta maanna piviusut piaartumik eqqarsaatigilertariaqarpagut. Naalakkersuisoqatigiit atuuffiat naagaluttualerpoq, ukiormi ataasiinnaq qaangiuppat qinersisussaavugut. Innuttaasut pissusissamisoortumik piumasaraat neriorsuutit kusanartut, qinersinermi kingullermi neriorsuutigineqartut, ilaannannguisaluunniit piviusunngortinnissaat. 

Nunattalu MAANNAKKORPIAQ atorfissaqartitaa tassaavoq iliuuseqarnissaq. 

Neriorsuutaasimasut inerneri misissuataarlugit Naalakkersuisunit pilersinneqarsimasunik allamik takusassaqanngilanga taamaallaat aalisarnerup tungaatigut nutarteriniarneq ilaannakoq, aammalu akitsuutit. 

Apeqqutit politikkikkut piaartumik aaqqiivigisariaqartut uani taagulaarlakka, aaqqiivigineqanngippatami inuiaqatigiit atugarissaarnerat, Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 30-ni ineriartortissimasaat, nuannaaqalutalu junimi 2009-mi Namminersornermut, Nunatta siunissaanik nutaaliornialerfimmut, ikaarsaartitarput nukillaarsarneqassanngippat maannakkut qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq. 

Maannakkorpiaq maajip aallaqqaataani 2012-imi suliffissaarunnermik eqqorneqarsimasut aatsaat taama amerlatigipput – inuit 3.500-init amerlanerusut suliffissaaleqinermik eqqorneqarsimallutik. 

SIK-p siullerpaajutillugu piumasaraa suliffiit ataavartut nutaat pilersinnissaat, taamaaliornikkut akissarsiat pitsaanerusut, inissiat pitsaanerusut, ilinniartitaanerillu pitsaanerusut angusinnaagatsigit. 

Pisariaqarluinnalerpoq qinikkatta erseqqissumik kiinnernissaat aalajangigassanillu aaliangiillutik, Nunatsinni atugarissaarnermik ajornerulersitsinngitsumik. 

Nunatsinnimi ukiuni kingullerni malunnarsiartuinnartumik pissakinnerit atugarissaarnerillu akornanni qunneq annertusiartuinnartutut isikkoqarpoq. 

Demokratiskimik ingerlanitsinni nutaaqisumi puigorsimanerparput nammineq oqaluttuarisaanitsinni tunngaviulluinnartoq ? Puigorsimanerparput agguaasseqatigiittarneq ? Puigulernerparput immitsinnut akisussaaqatigiinnerput ? 

Peqatigiinnermut ersiutigitittagarput – nammaqatigiinneq – oqaasiinnanngorsimanerpa persuarsiornerinnatsinni atortaligarput ? 

Nunatta killormut ingerlalernissaa illuatungilerniarlugu arlalinnik piumasaqaateqarpugut, isumaqarama taakku Nunatta naligiimmik ingerlalernissaanut tunngaviussasut. 

Siullermik uumaatsut periarfissiissutaasa atorluarniarneqarssaannut ammaassisariaqarpugut, kisianni sapinngisamik maani nunaqartunut sutigut tamatigut iluaqutaasumik. Nutaanik ataavartunillu suliffeqarfiliornissaq pisariaqartilluinnarparput. Suliffissaaleqisut inuttut ataqqinassusiat utertittariaqarparput, inuiaqatigiinni peqataanertik malugisinnaaqqullugu. 

Tassunga atatillugu erseqqissarusuppara sulisartunik nunanit allanit tikisitsinissaq SIK-p akerlerinngimmagu, taakku suliffeqarferujussuit sanaartornerini sulisorineqassappata, kisianni piumasaralugu nunaqavissut salliutinneqassasut. 

Kisianni SIK-p piumasaraa avataaniit suliartortut tuusintilikkaat Nunatsinni isumaqatigiissutit malillugit akissarsiaqartinneqarnissaat. 

Tassami SIK-p ukiorpassuit sorsuutigisimavaa maani nunami nunaqavissut tikisitaniik annikinnerusumik akilerneqartannginnissaat. Suliat assigiit akissarsiat assigiit ukiorpassuit suaartaatigisimavarput. Taava inuiaat allat annikinnerusumik akilersussavagut ? Oqarlutalu uagut naammatumik aningaasarsiaqarutta ajunngilaq, inuiaat allat uagut susassarinngilagut, taamatummi inissinniarutta taava maani nunatsinni aamma assigiinngisitsilissaagut. 

SIK-p tamanna akueriumanngilaa, tassami suli suaartaat ilumoorukkamiuk ”suliat assigiit akissarsiat assigiit”. 

Isumaqarpunga Naalakkersuisut erseqqissumik avammut nalunaartariaqalersut, tassalu ’Kalaallit Nunaata akueriumanngilluinnaraa avataanit suliartortut akilernerlunneqarnissaat. 

Maannakkut qanoq iliuuseqartoqartariaqarnermut assersuutissaq alla tassaavoq pisortat inissiaataanni nutaanngileqisuni najugallit ajornartorsiutaat, ungasinngitsukkut ajornartorsiummik nutaamik ilaneqartut, ilaqutariit ukiup issileruttornerani inigisaminni nutaanngitsuni aserfallatsaalineqanngitsunilu najugallit kiassarneqaratillu imissaqanngitsut. 

”Qanoq iliuuseqarsinnaaneq misissorparput” Naalakkersuisut oqaannarput, inissianillu attartortut ikiorserniarlugit sunnguamilluunniit iliuuseqaratik. 

Maannakkut pisortat aamma siunniuppaat pisortat inissiaataanni najugallit akiviusut aallaavigalugit akilersuisalissasut, kisianni ilisimatissavassi maannakkut aningaasarsiat taamatut inissisimatillugu tamanna ajornarluinnarpoq, tassami taava assigiinnerpaa ilaasortagut oqarfigineqarpata namminneq inissianik pisisariaqartut, maannakkullu inissianut akit taamatut inissisimatillugit ilaasortatta akilersinnaanngilluinnarpaat. 

Nammaqatigiinnermik qimatsisumik inatsisiliortoqarsinnaaneranut assersuutissaalluarpoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera. 

SIK-mi isumaqarpugut akit assigiinnissaannik periuseq eqquteqqittariaqartoq. 

Ullumikkut nalunngilarput imermut innaallagissamullu akiligassat 1.500 kronit sinnerlugit assigiinngissuseqarsinnaasut, apeqqutaalluni nunap ilaani sumi najugaqarneq. Tamanna eqqortuliornerunanilu nammaqatigiinnerunngilaq. 

Imaassinnaavoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinnarata oqaatigineqanngitsumik siunertarigaa nunami maani najugallit illoqarfinnut ineriartortitanut pinngitsaalillugit nutsertinniarnerneqartut, naak taakkunani suli naammattunik suliffissaqaranilu inissiaqanngikkaluartoq. 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneraniit assersuummut allamut, inuiaqatigiit kalaallit ataasiunerannik paasinninnginnermik ersersitsisumut – tassalu nunami maani angalasinnaanitsinnut periarfissat. 

Nunatta isorartunerujussua pissutigalugit angalaniarutta umiartorluta timmisartorlutaluunniit angalasariaqartarpugut. 

Ajoraluartumik oqartariaqarpunga SIK-mut ilaasortat akissaqannginnertik pissutigalugu angalanissartilluunniit eqqarsaatigisinnaanngimmassuk. Tamannattaaq nammaqatigiinnginnerup ersiutaatut isigaara. 

Isumaqarpunga Naalakkersuisut kikkuugaluarunilluunniit nutaanik isarusserlutik isiginnittariaqalersut. Uani pineqartoq tassaavoq inuiaqatigiit peqatigiillutik aaqqinniagassaat, arlaatigut avitseqatigiissutigisariaqagaat. 

Taavalu maannakkut ukiuni tulliuttuni sulisartut ilaasortatta naammaginartumik inuuniarnissaannut tunngaviliilluinnaqqissaartussaq, tassalu isumaqatigiinniarneq. 

Ukiorpassuarni isumaqatigiinniartarsimavunga isumaqatigiinniarnermik taallugu aammalu taanna siunnerfigalugu, kisianni tassa oqartariaqarpunga maannakkut pisortaninngaanniik isumaqatigiinniarnermik taasaq isumaqatigiinniarnerunngilaq, kisiannili qulaaniik naalakkiutigalugu peqqussutaavoq, taamaallaat ukiuni sisamani tulliuttuni 4 procentimik qaffassasugut. 

Taamatut isumaqatigiinniartoqarneq ajorpoq, taava assigiinnarpaa Inatsisartut inatsisiliorunik asuli piffissaajarata. 

Ukiuni kingullerni pingasuni aningaasarsiat pisissutigineqarsinnaanerat 9%-mik appariarsimavoq. Ullumikkuttaaq nalunaarutigineqarpoq oliamut aki liiterimut 58 øremik qaffattoq. Taamaammat tupigusuutiginngitsuunngilara ukiuni sisamani taamaallaat 4%-mik pisortat neqerooruteqarnerat. 

Tassa aningaasanngorlugu maannakkut ilinniarsimanngitsut isumaqatigiissutaat aallaavigalugu qaffaatissaq tassaatuaavoq qaammammut 100 kroni. Tutsarlunngilasi maannakkut killiffik tassa taamaappoq, aali suli annertunerusumik inissianut akiliuteqartarnissatsinnik eqqartuisut. 

Tunngavilersuutiginiarneqartut ilagaat nunarsuarmi aningaasarsiornermi ajutumeersimanerup kingorna eqqugaasimanerput. 

Oqartariaqarpunga tamanna paasisinnaanngilluinnarakku, tassami maani nunami aalisakkat raajallu kisiisa avammut tunisassiaraagut, guld-isiorfik Nalunaq akileraarneq ajortoq eqqaassaanngikkaanni. 

Aalisakkat raajallu akii ukiuni kingullerni appariartorsimanngillat illuatungaatigulli qaffakkiartorsimallutik, taava nunarput sukkut aningaasarsiornerup ajutumeerneratigut eqqugaagami ? 

Qujanartumik Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiutai maannakkut sinneqartorfiullutik ingerlapput, taamaattumik apereqqissaanga Nunarsuarmi aningaasarsiornerup ajutumeernera nunatsinni sukkut eqquigami ? 

Akuersaaruminaappoq Naalakkersuisut pissakinnerit pitsaanerusumik qanoq iliuuseqarfiginiarlugit oqaluutigalutit taamatut maannakkut isumaqatigiinniarnermi pissusilersornerat, naak taakkua Naalakkersuisut pissakinnerit qanoq iliuuseqarfiginiarlugit oqaluttut ! 

Tassami maannakkut isumaqatigiissuteqarfigineqartut aningaasanngorlugu uagutsinniik annertunerungaatsiartumik qaffaaffigineqarput, makkariinalu aningaasarsiaqarnerusunut aningaasarsiakinnerusunullu assigiimmik akeqarpoq, taava naak Naalakkersuisut nammaqatigiinnermik eqqartuinerat ? 

Tunngaviusumik ataqqinninnermik nammaqatigiinnermillu suusupaginninneq allanngortittariaqarparput. Uannut nuna ataasiinnaavoq – Kalaallit Nunaat namminersortoq, tamatta maani nunami najugaqartut piat, aammalu naammaqatigiinneq aallaavigalugu ingerlanneqartariaqartoq. 

Soorunami eqqaamajuartariaqarparput maani nunami tamatta sutigut tamatigut akisuussaaqataagatta, maanilu nunami ajortoqarsimappat tamatta pisussaavugut aamma aaqqiiniaqataassalluta. 

Maani nunami suliffissaaleqisut suliumanngitsutut nalilersorneqartarneri akuersaarsinnaanngilara, tassami suliffiit aamma maani nunami amigaatigineqarmata, inunnillu suliumanngitsoqarsimappat taamatullu inissittoqarsimappat taava aamma uagut tamatta akisussaqataavugut, pisussaavugullu inuit sulilersinneqarnissaannut ataqqeqatigiilluta suleqataaffigissalluta. 

Sulisartut ulluanni ullorsiorluarnissassinnik tamassi kissaappassi. 

Ærede arbejdere, tillykke med arbejdernes kampdag.

Vi må snarest ud af skåltalernes teoretiske indelukke og ud i virkeligheden. Klokken er ganske enkelt ved at falde i slag for den siddende koalition, der dags dato har ét år tilbage inden der udskrives valg. Befolkningen har med god ret krav på at få indfriet blot nogle af de gyldne løfter, vi blev stillet i udsigt ved det sidste valg.

Grønland har som aldrig før brug for handling NU!

Hvis jeg her skal fremvise en resultattavle, kan jeg desværre kun få øje på lidt over en halv fiskerireform[er] og nye afgifter, som Landsstyret indtil i dag har ført ud i livet.

Lad mig her i tilfældig rækkefølge nævne nogle vigtige politiske spørgsmål, der ligefrem råber på at blive løst her og nu, hvis ikke vi skal svække det velfærdssamfund, som det tog Hjemmestyret 30 år at bygge op, indtil vi i de glade nærmest euforiske dage i juni 2009 endelig fik indført det Selvstyre, der skulle tegne morgendagens og dermed fremtidens Grønland.

Akut står vi her den 1. maj 2012 med en historisk høj arbejdsløshed – mere end 3.000 ledige.

SIK kræver først og fremmest handling i form af nye varige arbejdspladser, hvor vi kan opnå anstændige lønninger, ordentlige boliger og bedre uddannelser.

Det er i allerhøjeste grad påkrævet, at vores folkevalgte nu for alvor træder i karakter og ganske enkelt tager nogle beslutninger, der ikke yderligere forværrer truslen om forringelser i det skrøbelige grønlandske velfærdssamfund.

Det er efterhånden ligeledes blevet mere tydeligt, at grøften mellem de velbjærgede og en stor del af lønmodtagerne bliver stadig dybere og bredere.

Har vi her i vort unge demokrati glemt en af grundlæresætningerne i vores egen historie? Har vi glemt at dele – og er vi ved at glemme, at det fælles ansvar for hinanden er altafgørende, hvis vi vil overleve, sådan som vores forfædre praktiserede deres liv?

Er det nutidige begreb for sammenhold – solidaritet – blevet en tom frase, vi kun tager frem ved særlige lejligheder?

For at råde bod på, at Grønland ikke ender i denne boldgade, har jeg i det følgende opstillet en række krav, der bør være et udgangspunkt for et mere ligeværdigt og retfærdigt Grønland: 
For det første skal vi hurtigst muligt have taget hul på de rige muligheder, som råstofsektoren giver os. Vi er ganske enkelt pisket til at få oprettet nye og varige arbejdspladser. Vi må give de ledige deres værdighed tilbage som fuldgyldige medlemmer af vores samfund.

I den forbindelse vil jeg understrege, at SIK ikke på nogen måde er modstander af arbejdskraft udefra i forbindelse med anlægs- og opførelsesfasen ved storskalaprojekter. Men SIK kræver, at tusindvis af ansatte udefra ansættes efter grønlandske overenskomster.

SIK har i mange år kæmpet for at hjemmehørende ikke får mindre løn end tilkaldte. Samme løn for samme arbejde har vi i mange år kæmpet for. Skal vi så til at lønne arbejdere fra andre lande lavere? Og sige, det er i orden, nu vi tjener godt, og dermed signalerer, at andre lande ikke er vores problem. Hvis vi gør det accepterer vi forskelsbehandling her i Grønland.

Det accepterer SIK selvfølgelig ikke. SIK vil fortsat kæmpe for "samme løn for samme arbejde".

Efter min opfattelse har Landsstyret forsømt at melde klart ud til offentligheden, at Grønland under ingen omstændigheder vil have indført begrebet social dumping med indførelse af underbetalt udefrakommende arbejdskraft.

Endnu et trist eksempel er de store problemer for lejerne i vores efterhånden nedslidte almennyttige boligmasse, hvor der endnu engang for nylig blev råbt 'vagt i gevær', fordi familier i denne vinter måtte fryse og undvære vand på grund af utidssvarende og dårligt vedligeholdte boliger.

"Vi forsøger at danne os et overblik", lød det henholdende svar fra Landsstyret, uden der af den grund blev gjort en reel indsats

Noget andet som Landsstyret nu har sat sig som endnu et nyt mål er, at huslejerne også skal stige fordi priserne, som Landsstyret udtrykker sig, skal være 'tidssvarende'.

Med de nuværende lønninger er det en helt umulig beslutning, da det jo er det samme som at sige til vores medlemmer, at de skal købe deres egne boliger. Det må vist siges, at være noget nær en umulighed med de astronomiske boligpriser, der florerer på det grønlandske boligkøbsmarked.

Desværre er endnu et klart eksempel på, at det også er muligt at indføre love, der netop ikke kommer til at fungere efter solidaritetsprincippet var afskaffelsen af den tidligere ensprisreform.

I SIK er vi i dag af den klare opfattelse, at systemet med ens priser under en eller anden form skal genindføres. Vi er i dag vidne til, at priser på vand og el-regningen kan svinge med op til over 1.500 kroner afhængig af, hvor man nu bor geografisk i dette land. Det er ikke på nogen måde udtryk for retfærdighed eller solidaritet.

Måske lå der i forbindelse med afskaffelsen af de ens priser en skjult dagsorden, som går ud på at tvinge beboerne i dette land til større vækstcentre, hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt med arbejdspladser og boliger. 

Fra ensprissystemets afskaffelse til et andet eksempel, der også vidner om mangel på en bedre grundlæggende forståelse af, at det grønlandske samfund er for alle – nemlig vores muligheder for at kunne rejse i vores eget land.

Her i Grønland kan vi på grund af landets udstrakte størrelse enten kun sejle eller flyve. Med de eksisterende alt for høje priser skal en SIK-familie bestående af far, mor og børn end ikke tillade sig at drømme om og kunne rejse på en ferie fra nord til syd langs kysten. Det er der slet ikke råd til.

Et til enhver tid siddende Landsstyre må efter min opfattelse til at tage nogle andre briller på – også i dette spørgsmål. Her er jo tale om et fælles samfundsanliggende, som alle på en eller anden måde må deles om. Også her halter det med solidariteten. 

Og nu til et emne, som vil være helt afgørende for vore medlemmers tilfredsstillende levevilkår i de kommende år, nemlig de igangværende overenskomstforhandlinger. 

I mange år har jeg været med til overenskomstforhandlinger og kaldt dem for forhandlinger og med forhandling som intention. Men jeg må sige at det, de offentlige i dag kalder for forhandling, ikke er en forhandling men et diktat givet oppefra. Vores løn kan ifølge Selvstyret kun stige med 4 procent i de næste 4 år.

Sådan forhandler man ikke, for så kan Landstinget lige så godt lave et lovindgreb, i stedet for at misbruge vores kostbare tid.

Købekraften af lønnen er de seneste 3 år reduceret med 9 %, og det er i dag lige blevet meddelt at olien stiger med 58 ører, derfor undrer det mig, at de offentlige kun tilbyder 4 % i de næste 4 år.

Hvis man gør det til rede penge og går ud fra en ufaglærts løn, kommer det til at betyde en sølle stigning på 100 kr. Ja, I hørte ikke galt. Det er dertil, vi er kommet. Og samtidig tales der om forhøjelse af huslejen oveni.

Et af Landsstyrets argumenter er, at vi også er blevet påvirket af den globale økonomiske krise.

Men jeg må sige, at jeg slet ikke kan forstå denne argumentation. For vore eneste eksportvare[r] er fisk og rejer, hvis man ikke tager guldminen Nalunaq, der ikke betaler skat,med i den samlede vurdering.

Priserne på fisk og rejer er ikke gået ned i de seneste år. Tværtimod er de stigende. Så hvordan er Grønland blevet påvirket af den globale økonomiske krise?

Heldigvis kører de Selvstyreejede virksomheder nu med overskud. Derfor spørger jeg igen: I hvilken grad er Grønland blevet påvirket af den globale økonomiske krise?

Det er kritisabelt at Landsstyret, der ellers talte om at gøre noget for de mindrebemidlede, agerer på denne facon under de igangværende overenskomstforhandlinger. Hvor er det Landsstyre, der talte om at gøre noget for de mindrebemidlede?

De organisationer, som selv samme Landsstyre indtil nu har underskrevet overenskomst med, stiger i rede penge væsentligt mere end SIK's medlemmer. Smør koster dog det samme for de højstlønnede som for de mindstlønnede. Hvor er så det Landsstyre, der talte om solidaritet?

Manglende grundlæggende medmenneskelig respekt og mangel på solidaritet må vi se at få ændret. For mig findes der kun et land – et selvstyrende Grønland, som vi alle, der bor her, er medejere af. Det grundlæggende princip i det nye Grønland må være solidaritet og ligeret.

Selvfølgelig skal alle, der bor i vores land samtidig være opmærksomme på, at vi alle har en aktie i et forpligtende medansvar for Grønland.

Jeg kan og vil ikke acceptere, at man her i landet tit betegner de arbejdsløse som arbejdssky, for vi mangler jo arbejdspladser. 

Så hvis der findes arbejdssky medborgere, er en stor del af forklaringen logisk nok den tårnhøje arbejdsløshed.

Jeg ønsker jer alle en god Arbejdernes Kampdag.