Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Kingumut maaniippugut Nunarsuaq tamakkerlugu Sulisartut ullorsiornerat nalliussiniarlugu. Sulisartut ulluanni tamassi pilluangaaritsi !

--

Ukiuni kingullerni tallimani suliffissaaleqineq annertusiartuinnavissimalluni qujanartumik maanna ukioq affanngulersumi siornamut sanilliullugu appariaqattaartuarpoq, tamannalu soorunami uagutsinnut qujanarpoq, taamaasillunimi ilaasortagut sulerusuttut ilai sulileqqinnissaminnut periarfissinneqassagamik. Kisianni suliffissaaleqineq suli qaffasippallaarujussuarpoq, taamaattumik suliffiit nutaat pilersinneqarsinnaasut tamaasa qujaruttariaqarpagut.

Taamaammat aalisagaatitta sapinngisamik annertunerpamik aatsaat piareerlugit nunatsinniik anninneqartarnissaat suleqatigiinnitsigut aaqqiiviginiartariaqarparput, taamatummi iliornitsigut suliffiit amerlanerpaat pilersissinnaagatsigit, aammalu taamaasilluta maani nunami aningaasat kaaviiaartut qaffassinnaallutigit.

Tamatuma saniatigut isumaqarpugut aalisagartassanik inummut ataatsimut pisassiisarneq eqqunneqartariaqartoq, aalisarneq ukiumut siaarnerullugu ingerlanneqarsinnaaniassammat, taamatummi iliornikkut ilaasortagut angerlatinneqaqattaaratik ukioq kaajallallugu sulisinnaaniassamata.

--

Qanittukkut tutsiuppoq TELE Greenland internetip aqqutaata aamma privatinit atorneqarsinnaanerata piareersarnera kinguaattoortoq. Oqartariaqarpugut tamanna SIK-miik ajuusaarutiginngilluinnaratsigu, tassami imaassinnaavoq Nuummi uagut iluaqutigingaatsiaripput, kisianni ilisimasariaqarparsi Nuummi taamatut periarfissiinerup kingunerisaanik sinerissami atuisussat ikilippata, taava allanik akiliisussaqanngilaq, tassalu sinerissami ilaasortagut taakkuussapput ikinnerulernertik peqqutigalugu annertunerusumik akiliuteqartussat. Taamaammat TELEp allanut atuisussanut internetimik aqqusiiniarnera unitsilluinnarneqarniarli. Aamma taamaappoq angallassineq eqqarsaatigalugu, eqqaamaneqassajunnarsivormi sinersortaatit pingasut privatimit pisiarineqaraluarmata, erngerlunili paasinarsimmat akilersinnaangitsoq Namminersorlutik Oqartussat ataaseq utertillugu pisiareqqittariaqarsimammassuk.

--

Takornariaqarneq annertunerusumik aalluttariaqalerparput, suliffissanik nutaanik aamma pilersitsissarmat, aningaasanillu nutaanik nunatsinnut eqqussuisoqalissammat. Isumaqarpunga Nunatta takornariarfiusinnaasutut pilerisaarutigineqarneranut amerlanerusunik aningaasaliisoqartariaqartoq.

--

Aamma isumaqarpunga ukiunut ungasinnerusunut aningaasaliissinnaaneq qunusuiffiginerusariaqaripput, tassani Nunatta karsiata naammaqatigiinnissaa piinnarnagu, ukiuniluunniit tulliuttuni pingasuni nunatta karsia amigartoorfiusutut inissisimassagaluarpat.

--

Pingaaruteqarluinnarpoq aatsitassarsiorniarneq sapinngisamik annertuumik siuarsassassallugu, aatsitassat tamatumani qaqutigoortut eqqarsaatigalugit, aamma uranimilluunniit akoqaraluarpatata.

Qanga nunatsinni aningaasarsiorneq pitsaasumik ingerlasimasutut oqaatigisariaqarpoq, taamanikkummi saarullinnik ulikkaarpoq aammalu raajat akigissaaqalutik. Ukiunili kingullerni pissutit allanngorsimapput, saarulliimmi tammakarput. Nunatsinni sumiiffiit ilaanni allaat unittoorluinnarsimavugut, naak ukiuni kingullerni saarulliit takkuteqqilerneri malunnarsigaluartoq.

Kisianni naleqqussartuartariaqarpugut, ajornaqaaq uninngaannarsinnaanngilagut. Pisut naapertorlugit aammalu nunarsuarmi pissutsit aallaavigalugit, allatut ajornartumik maani nunami aamma qanoq iliuuseqartariaqartassaagut. Periarfissallu nutaat takkuttut akortarlugit, inatsisillu qanga aaliangersimasagut ullutsinnut naleqqukkunnaarsimappata aamma allanngortillugit.

--

Taamaammat isumaqarpugut maannakkut pisuussutigut nunarsuarmi pisariaqartinneqartut atorluartariaqarigut, tassani aamma uran eqqarsaatigalgu. Uagummi isiginnaaginnarsinnaanngilarput maannakkut suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut, suliffissarsiortullu 4.000-it sinnerlugit amerlassuseqarneri. Suliffissaaleqinerup taama annertutiginerani ilaasortatta inunnik isumaginninnikkut isumagineqannginneri akuersaarsinnaanngilarput.

Tamanna peqqutigalugu ilaasortagut inigisaminninngaanniik anisitaasartut tusartualerpagut. Anisitaanermi eqqorneqarnerpaasartut ajoraluartumik taakkuupput meeqqat. Taamattumik isumaqarpunga inigisssamiik anisitsisarneq unitsinneqartariaqartoq, arlaannaallunniit iluaqutaanngimmat.

Imaattariaqaraluarpoq ilaasortarput suliffeerukkallarnerup nalaani ikiorsiissutinik nunguutsippat ajornaquteqanngitsumik inunnik isumaginnermut ikaarsaartinneqartariaqarluni, ikiorlugulu, ajuusaarnaraluartumilli taamatut pisoqarneq ajorpoq.

Pissutsit piviusut imaapput, ilaasortarput ilungersorteqqaangaatsiarlugu, ittuukulutsinneqarluni inunnik isumaginnittoqarfimmut qinnuloortariaqartarpoq, aatsaallu pilluni pilluni ikiorserneqaruni atsiortinneqartarpoq ikiorsiissutigineqartut taakku akilersortussanngorlugit. Taamaasillutik ilaasortagut suliffittaaraangamik nalinginnaasumik, taakku ikiorsiissutinik taasaat, taarsersorniaatigalugit nalinginnaasumik qaammammut akiligassat aamma akilersorniartarpaat. Soorunalimi ilaasortatta ulluinnarni inuuniarneri innarlerneqarujussuarnerannik tamanna kinguneqartarpoq. Taamatullu ulluinnarni inuuniarneq inersimasumut attuiinnarani, meeqqanulli ajornerpaamik tuttarpoq, ajuusaarnaraluartumillu tupinnanngitsumik ilaasortagut artorsartinneqaramik Danmarkimut nuuttartut amerligaluttuinnarput.

--

Tassungali aamma tunngatillugu uteqqillugu oqaatigerusuppara inissiaatitoqarsuit aaqqissuussiffigineqarniarlik akiliutaat taakkununnga naapertuuttunngorlugit, aamma inissialiortoqartariaqarpoq ilaasortatta akilersinnaassaannik, taamatulli iliortoqarnianngippat isumaqatigiinniarnerni annertunerusumik aningaasarsiatigut Naalakkersuisut qaffaaniarlik, maannakkut inissianut akigitinneqartunut naapertuuttunik.

--

Aap pingaarnerpaaq unaavoq suliffinnik nutaanik pilersitsinissaq ilaasortagut ukioq kaajallallugu sulisinnaaniassamata, kisianni imaanngilaq suliunnaarpata imaluunniit suliffissaaruppata, taava supajuttut pineqassasut. Ataqqineqartariaqarput, sunalu tamaat atorlugu ikiorserneqartariaqarput ataqqillugit pissuserissaarfigalugit, ittuukulutsinnagillu.

Taamaammat Naalakkersuisut assatsinnik isaassiffigaagut, suleqatigiilluta amerlanerpaat akuerisinnaasaannik inunnik isumaginninnikkut aaqqissuusseqatigiitta.

--

Kalaallinik sukumiisumik qallunaat oqaasiinik ilinniartitsineq 1950-ikkunili aallartippoq. Taamani qallunaat oqaasii iluaqutaasussatut isigineqarput, ineriartornissamullu periarfissat imaaginnavillutik qallunaatut oqalussinnaagaanni – tassa nutaanngorsagaaneq taamanikkut ingerlaleruttorpoq.

Nutaanngorsagaanermi danskit politikkiat tassaasimavoq Kalaallit Nunaat avammut matoqqatissallugu, tassagooq inuusaaserput, kulturerpullu illersorniarlugit paarineqassammata. Taamaaliornikkut Kalaallit oqaatsinik allanik ilinniarnissaannik mattunneqarput, taamaallaat qallunaatut ilinniartussanngorlugit. Aatsaalli 1970-ikkut aallartilaarneranni tyskisut, tuluttut, franskisullu oqaatsit atuarfinni ilinniagassatut toqqagassanngorput.

Ukiorpassuanngortuni tusartualerparput meeqqat atuarfianni angusagut appasippallaartut, aammalu ilinniaqqiffinni taamaatiinnartartut amerlavallaartut, taannalu tunngavigalugu naluallaartutut nalilersorneqartuarluta, oqaatigineqartualerluni qallunaatut naluallaaqigatta ilinniarfinni ingerlariaqqiffiusuni angusineq ajortugut – pitsanngoriartortutullu isikkoqarani.

Atagumi unikaallalaarluta eqqarsaatigilaartigu, taavami qanoq iliussaagut taanna ajornartorsiut aaqqiiviginiarlugu ?

Nunani avannarlerni kisiartaalerunarpugut meeqqat atuarfianni piumaffigineqarluta oqaatsit pingasut ilinniassagigut. Meeqqat atuarfianni ilinniartitsineq fagini assigiinngitsuni annertunerpaamik oqaatsigut atorlugit ingerlanneqartarpoq, tamannalu pissusissamisoorpoq. Ilinniaqqifinnili ilinniartitsissutit qallunaatuuinnangajaat atorneqartarput, aammalu taamaalluni ilinniartitsisut eqqarsatigalugit.

Danmarkimi ilinniarneq tamarmi qallunaatut ingerlanneqartarpoq, taamalu ilinniakkamik naammassinnissinnaaneq ajornanngitsuaraalluni. Taamatuttaarlu ippoq nunani allarpassuarni tamani, tassa ilinniartut namminneq oqaasii atorlugit ilinniartitsineq ingerlanneqartarpoq. Nunatsinnili taamaanngilaq.

Taamaattumik allannguisariaqalinnginnerpugut ? Nassuerutigalugulu ullumikkut periaaserput ajortoq, allanngortinneqartariaqartorlu, ujarassuarmut apoqattaaginnarata. Taava taanna ujarassuaq illuartissinnaanngisarput saneqqunniarniartigu, allamik aqqutissiuilluta.

SIK-mi isumaqarpugut tassa piffissanngortoq oqaatsitta saniatigut tuluttut oqaatsit meeqqat atuarfianni annertusiartortumik nunatsinni atuartitsinermut eqqukkiartuaartinneqarnissaat, taamatullu oqaatsitta saniatigut tuluit oqaasi pingaarnerpaat tulliisut aamma inissikkiartuaarlugit, atuakkat ilinniartitsissutaasussat taarsillattaarnerisigut qallunaatuumiit kalaalisuunngortillugit, allallu qallunaatuumiit tuluttuunngortillugit.

Taama iliornikkut isumaqarpugut oqaatsit avammut ammarnissamut killilersuisuunerat qimakkiartulissagipput, nunarsuarmullu appakaalluta, taamalu Kalaallit ilinniartut imminnut tatiginerulissapput, periarfissarpassuillu annertusingaatsiassallutik.

--

Naggataatigullu Sulisartut ataqqinartut, naak maannakkut nunatsinni suliffissaaleqineq annertugaluaqisoq nikallorasi suliffissassinnik piumasaqartuaritsi, inuummi suliffissaqarnissaq pisinnaatitaaffigaa. Aamma suliffissaarunnermi ittuukulugasi ilissinnut ataqqillusi ikiorneqarnissassinnik piumasaqartaritsi, tamannami pisinnaatitaaffigaarsi.

Qinikkanullu. Inatsisartuni ukiut sisamat qineqqusaartarnerit nunatsinnut nikisitsinavianngillat, uagutsinnulli pingaaruteqartoq, tassa qanoq iliuuseqarnissaq. Piumasaraarput suliffinnik ataavartunik pilersitsivigineqarnissarput; soorunami suleqataassaagut. Aamma aalisagartatta suliareqqaarnagit avammut aallarunneqartarneri unitsinneqarlik; naak ulluni kingullerni qinikkat ilaasa tamanna sulissutigigaluaraat. Aalisagaatigut suliareqaarnagit avammut aallaruttaleraluarutsigit illoqarfiit arlallit annertoorujussuarmik eqqussavagut, allaat illoqarfiit ilaasa unilluinnarnerannik kinguneqarsinnaasumik.

Qujanaq, neriuppunga sulisartut ulluanni ullorsiorluarumaartusi.

Endnu en gang står vi her for at markere arbejderbevægelsens internationale kampdag. Stort tillykke til jer alle!

---

Det er glædeligt at ledigheden i halv år gang på gang har været dalende i forhold til forrige år, efter at havde været stigende de seneste fem år. Dette er selvfølgelig glædeligt for os, da nogle af vores medlemmer, som gerne vil arbejde vil få mulighed for det. Men ledigheden er stadig meget høj, derfor skal vi være taknemmelige over alle de nye arbejdspladser, der kan oprettes.

Derfor skal vi samarbejde om, at vores fisk præfabrikeres så meget som muligt i vores land før vi eksporterer disse. På den måde kan vi skaffe så mange arbejdspladser som muligt, og på den måde øge omsætningen i dette land.

Desuden mener vi at licenser til hellefiskeri bør tilddeles pr. enkelte fiskere, således at fiskeriet kan foregå fordelt over hele året, derved kan vores medlemmer have arbejde hele året, i stedet for at blive sendt hjem gang på gang.

--

For nylig meldte TELE Greenland ud om, at liberaliseringen af internettet er blevet udskudt. Det beklager vi i SIK overhovedet ikke. Muligvis kan vi kan drage stor nytte af liberaliseringen her i Nuuk, men I bør vide, at konsekvensen for denne mulighed her i Nuuk er, færre forbrugere på kysten. Så er der ingen andre til at betale, end vores medlemmer på kysten, som på grund af, at de er blevet færre forbrugere kommer til at betale mere. Derfor skal TELE's liberalisering af internettet stoppes helt.

Dette gælder også for passagertransporten. Som I sikkert husker blev de tre passagerskibe ellers solgt til private, og snart viste det sig, at dette ikke kan betale sig, hvor daværende Hjemmestyre måtte købe det ene skib tilbage.

--

Vi bør nu satse mere på turistindustrien, da denne også skaffer flere arbejdspladser, hvor der kommer ”nye” penge til landet. Jeg mener, at der bør afsættes flere midler til markedsføring af muligheder for turistegnede steder.

--

Jeg mener også, at vi bør have mere mod til at kunne investere fremadrettet, i stedet for kun at fokusere på balance i Landskassen, også selv om, der de næste tre år kommer underskud i Landskassen.

--

Det er meget vigtigt, at udvikle minedriften så meget som muligt, her tænker jeg på de sjældne jordarter, også selv om det indeholder uran.

Man må sige, at der engang var god økonomi i vores land. Dengang var der masser af torsk og rejer, til meget gode priser. Men i de senere år ændrede det sig, da torsken forsvandt. Nogle steder er vi fuldstændig stoppet med udviklingen, også selv om torsken i de senere år er vendt tilbage.

Men vi skal hele tiden tilpasse os, vi kan ikke bare lade tingene gå sin gang. I henhold til det, der sker og med udgangspunkt i det, der sker i resten af verden, er det nødvendigt at vi hele tiden skal handle derefter. Og nye muligheder, der opstår, skal vi gribe og de love, vi for mange år siden har besluttet og som ikke længere er nutidige, skal ændres.

--

Derfor mener vi, at vi bør udnytte vores ressourcer, som resten af verden hungrer efter, også med hensyn til uran.

Vi kan jo ikke bare længere se til, at folk rammes af arbejdsløshed. Der er nu over 4.000 arbejdssøgende ledige. Når ledigheden er så stor, kan vi ikke acceptere, at socialforvaltningen ikke servicerer vores medlemmer.

Vi hører gang på gang, at vores medlemmer bliver smidt ud af deres bolig på grund af dette. De, der bliver mest ramt, er desværre børnene. Derfor mener jeg, at man bør stoppe med at smide folk ud af deres boliger. Det gavner ikke nogen som helst.

Det bør være således, at vores medlem i den tid, hvor vedkommende står uden arbejde og ikke længere oppebærer arbejdsmarkedsydelse, uden problemer skal kunne overgå til socialhjælp og få service der, men desværre foregår det ikke på den måde.

De faktiske forhold ser således ud; efter at vores medlem har været ude i ganske store problemer, går vedkommende undseligt på tiggergang hos socialforvaltningen, og først efter adskillige forsøg kommer man igennem men, hvor vedkommende skal skrive under på, at hjælpen skal tilbagebetales i rater. Når vores medlemmer derefter får et almindeligt arbejde, skal de samtidig med at skulle betale deres almindelige månedlige regninger, afdrage på den såkaldte offentlige hjælp.

Konsekvenserne er selvfølgelig, at deres daglige levevilkår bliver ganske hårdt ramt. Og dette rammer ikke kun de voksne, børnene rammes hårdest. Og desværre er det ikke forbavsende, at flere og flere af vores medlemmer flytter til Danmark, da de føler sig bebyrdet.

--

I den forbindelse skal jeg også gentage, at der må laves nye ordninger med de gamle blokke således, at husleje bliver tidsvarende. Og der bør bygges nye blokke, som vores medlemmer kan betale, fordi, hvis dette ikke sker, må Selvstyret øge lønnen ved overenskomstforhandlingen, som er tilpasset de nuværende huslejesatser.

--

Ja, det vigtigste er, at der kommer nye arbejdspladser, således at vores medlemmer kan have et arbejde året rundt, og ikke nedgøre dem, når de mister deres arbejde eller er arbejdssøgende. De skal respekteres, og de skal hjælpes med alle midler, behandles med respekt og ikke undseliggøre dem.

Derfor rækker vi hånden ud til Naalakkersuisut, for at vi kan samarbejde om reformering af socialvæsenet, som de fleste kan acceptere.

--

Siden i begyndelsen af 1950'erne har man startet på en intensiv indlæring af dansk i den grønlandske befolkning. Som et lille sprogområde står Grønland i et sprogligt afhængighedsforhold til omverdenen. Man anså danskkundskaber som en fordel og der var rige udviklingsmuligheder, når man kan dansk – det var moderniseringsprocessen.

Med moderniseringsprocessen var den danske politik at holde Grønland afspærret fra omgivelserne. Det hed sig at det var for at bevare den traditionelle grønlandske levevis og erhvervskultur, at man udelukkede grønlænderne at blive undervist i andre sprog end dansk. Der var dog tysk, engelsk og fransk som tilvalgsfag i 1970’erne.

De seneste år har vi hørt at om de mange dårlige karakterer i folkeskolen, og der er mange frafald i uddannelserne. Med udgangspunkt i det, bliver vi vurderet til at være ”dumme” fordi vi ikke kan dansk. Det har vi nu hørt på efterhånden i mange år, og det ser ikke ud til at blive bedre.

Lad os stoppe op og tænk over, hvad vi så skal gøre for at løse problemet. Grønland er nok efterhånden det eneste i de nordiske lande, hvor man kræver tresproget skole. I dag foregår undervisningen stort set udelukkende på grønlandsk i folkeskolen. Det er også på sin plads. Men når man påbegynder en uddannelse er lærebøgerne som regel på dansk og undervisningen foregår på dansk af rigtigt mange danskere.

Undervisningen i Danmark er altid på dansk. Det er meget nemt at færdiggøre en uddannelse i Danmark, sådan er det også i mange andre lande. Sådan er det bare ikke i Grønland.

Det er der problemet ligger. Vi er ikke i tvivl om at, hvis lærebøgerne var grønlandske og lærerne kunne grønlandsk, vil der være mange der færdiggør deres uddannelse og få bedre karakterer.

Bør vi så ikke ændre på noget nu ? Ved at erkende at systemet i dag ikke virker efter hensigten, og at det må laves om. Vi kan ikke blive ved med at støde ind i den samme sten, som vi stødte på sidst hele tiden. På en eller anden måde, må vi finde en udvej.

I øvrigt mener vi i SIK at det er på tide at engelsk i et vist omfang indføres som det andet sprog i Grønland med udgangspunkt i folkeskolen og at undervisning på engelsk gradvist startes allerede fra de helt små klasser og udskiftningen af lærebøgerne på dansk med lærebøger på grønlandsk og på engelsk, lige så stille påbegyndes.

Vi mener at det er på den måde grønlænderne kommer ind i verdensbilledet og være med i den globaliserede verden. Det vil give de studerende selvtillid, og ikke mindst vil mulighederne åbenbare sig.

--

Til sidst, men ikke mindst, ærede Arbejdere, selv om arbejdsløsheden står højt her i landet, så må I stå ved og kræve et arbejde, fordi et menneske har ret til et arbejde. Når I står uden arbejde, må I ikke holde jer tilbage, I skal kræve at få hjælp, det har I ret til.

Og til politikerne. Fire-årige valgkampe vil ikke ændre på noget i vort land, men det der er vigtigt for os er, at man tager sig sammen og gør noget. Vi kræver at der etableres nye vedvarende arbejdspladser; vi tilbyder selvfølgelig vores hjælp. Så skal vores fisk, som sendes ud af landet uden forædling også stoppes helt, selv om nogen af politikerne i disse dage arbejder for at det ikke skal. Hvis vi begynder at sendes vores fisk uden forædling her i landet, bliver nogen af byerne ramt meget alvorligt, nogen af dem kommer slet ikke til af kunne fungere og gå i stå.

Jeg håber, at I vil nyde den internationale kampdag for arbejderbevægelsen.