Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Sulisartut ataqqinartut,
nunarsuarmi sulisartut ulluanni ullorsiornissinni tamassi pilluangaaritsi.
Pinngitsoorusunngilagulli Inatsisartunut qineqqusaarsimasut aammalu qinigaasut periarfissaq manna iluatsillugu pilluaqqussallugit. Ilissimi sassarsimavusi nunarput inuilu sullikkusullugit, sumilluunniit partiimit aallaaveqaraluarussi.

Ukiormanna sulisartut ulluanni sammerusuppara ukiuni kingullerni annertujartuinnartumik nunanit allanit sulisussanik tikisitsisariaqartarneq.

Kingullertigut allaat siusinnerusukkut tikisitanit suliffigineqartarsimanngitsuni, tassa aalisakkerivinni, nunarsuup illuatungaaninngaanniit tikisitsisoqartalerpoq. Tassa kineserinik. Illoqarfinni pineqartuni aammalu nunaqarfinni illoqarfinnilu taakkununnga qanittuni ilaatigut suliffissaaleqisoqaraluarpoq.

Tassami assersuutigalugu Maniitsumi eqqaanilu taamaasinerani suliffissaaleqisutut 200-t nalunaarsorneqarsimapput taamaasilluni aperisariaqalerluni: Qanoq ililluni akilersinnaava nunarsuup illuatungaaninngaanniit tikisitsinissaq, uffa illoqarfimmi qanigisaanilu aningaasat ikinniararsuit atorlugit sulisussanik pissarsisoqarsinnaagaluartoq?

Ukiut qulit kingumut qiviarutta aalisakkeriviit ammasarneri aalaakkaasimanngillat, tassa uneqattaartuartarsimapput. Sulisut angerlartinneqaannartarneri assut akulikissimapput, tamannalu soorunami sulisartunut assut kipiluttunartarsimavoq. Kisianni qujanartumik ukiuni kingullerni fabrikkit ingerlanneqarnerat eqqarsaatigalugu assut pitsanngoriaallassimavoq allaat ingerlaneri imak aalaakkaatigilersimapput, massakkut sulisussanik amigaateqartarlutik.

Taamaariarmat sulisartut assut upissunneqartarput, sulisussaaleqisarnermut pisuutinneqarlutik. Takorluulaariarsiulli aamma sulisartunut qanoq kipiluttunartigisimassasoq suliartulaaginnarlutik angerlartinneqaannartaramik, suliassaqannginnaminngooq.

Taamaattumik aalisakkeriviit suliffigissallugit kajumerineqartarsimanngillat. Qularutiginngilarali sulisartut takusinnaalerunikku aalisakkeriviit uneqattaaratik ingerlaannartut, taava aamma suliffigissallugit orniginerulissavaat.

Taamatulliuna inuiaqatigiittut killinnerput sumik aallaaveqartoq?

Sumiiffiit ilaanni sulisussanik amigaateqarput, sumiiffiillu ilaanni suliffissaaleqinerujussuaqarpoq. Allaammi nunaqarfiit ilaanni suliffissaaleqinerup 40 % pallittarpai. Taannaannaangilarli: Sumiiffiit ilaanni inissiarpassuit matuinnarneqarsimapput, uffa ilaatigut maani Nuummi ilaasortavut ukiuni 15-ini utaqqisariaqartartut initaarniarlutik. Takorloorsiuk qanoq inummut kipiluttunartigisinnaasoq taamak sivisutigisumik initaarnissamut utaqqisariaqarluni, kipiluttunnaannaranili inummut qanoq sequtseritigisinnaatigisoq inissaqartitaanani – allaammi ilaqutariit avissaartinneqarnerannik kinguneqarsinnaasarluni.

Aap, inuiattut aaqqissuussaanerput pimoorullugu qiviartariaqalerparput. Tassami sumiiffiit ilaanni suliffissaaleqinerujussuaq aammalu sumiiffiit ilaanni inissaaleqinerujussuaq inuiattut aaqqissuussaanitsinnik ilaatigut pissuteqarpoq. Tamannalu nuanniikkaluarpalluunniit pinngitsoornagu maannakkut eqqartortariaqalerparput.

___

Mannakkut kommunerujussuanngortut tamarmik siunniuppaat sumiiffinni inerisaaniarlutik. Aamma tamanna pissusissamisoorpoq, tamannalu imminermini tupinnanngilaq. Siunniuppaat suliffeqarfinnik pilersitsinermikkut kommuniminni innuttaasut amerlissasut, taamaasillutimmi aamma akileraarsinnaasut amerlissammata.

Taamaattoq ataatsimik maani nunatsinni ajornartorsiuteqarpugut, tassalu amerliartorata ikiliartoratta.
Piviusoq unaavoq Nuummut nuttarneq suli annertusiartortoq. Ukiuni kingullerni qulini Nuummut nuuttartut agguaqatigiissillugit ukiumut 250-it missaaniipput, tassani ilaareerlutik toqukkut qimaguttut aammalu inunngortut. Nuummullu nuttarneq taamatut ingerlaannassappat 2030-mi maani tassani innuttaasut 21.000-inngorsimassapput imaappoq 3.000-inik amerleriarsimassaagut, maannakkummi 18.000-it angoreeratsigit.

Taava apeqqutaalersoq unaavoq: inuit sumut nuussagamik? Ukiup 2030-p tungaanut inuit nuuttussat 3.000-it suminngaaniissappat – Ilulissaniit ? Aasianniit ? Sisimiuniit ? Imaluunniit Qaqortumiit ? Allatut oqaatigalugu: Kommunit innuttaasa amerlissutissaat suminngaanniit aaniarpavut ? Tassalu taannarpiaq aamma sulisoqarniarnermut tunngatillugu annertuumik attuivoq.

Sanaartorneq annertooq Nuummi ukiuni tulliuttuni ingerlanneqartussaavoq. Tassalumi ilisimasakka naapertorlugit maannakkut sinerissami sanasutut ilinniarsimasut pingasuinnaat suliffissaaleqillutik – piumagunillu imaasiinnarlutik Nuummi suliffissarsisinnaagaluarlutik. Taavami Ilulissani sanaartorneq aallarnisarneqassappat taava kikkut sulissappat, naak sanasussavut?

Tassa nunami maani arlaatigut ataqatigiissaarisoqartariaqarpoq. Apeqqutaalerporlu nunarput tamaat qinikkavut politikerit suniarnersut. Qinerseqqammerpugut, aammalu qineqqusaarnermi sumi tamani tusaavavut ilungersuuteqarusuttut sumi tamani inerisaaniarlutik. Tamannalumi aamma imminermini ikkarnaateqanngilaq.

Kisiannili taanna uteqqissavara, aamma uteqattaartuassavara: Politikerit nuna tamakkerlugu qinikkavut sapiissuseqartariaqarput nunarput ukiut 30-it qangiuppata qanoq isikkoqartinniarnerlugu aalajangersaassallutik. Ullumikkutummi taamatut ingerlaannarniarutta pisullu isiginngitsuusaaginnarlugit, taava ernummatigaara sumiiffiit ilaanni sulisussanik annertujartuinnartumik amigaateqalissasugut, sumiiffiillu ilaanni annertunerujartuinnartumik inissaaleqineq atuutilissasoq, naak sumiiffiit ilaanni inissiarpassuit matoraannalersimasut inussaqaratik.

Immaqa piffissanngorpoq oqassalluni sumiiffinni tamani assigiimmik ineriartortitsiniarneq ajornakusuulersimasoq. Peqqinnissaqarfiimmi qiviaannarutsigu sumiiffiit ilaanni nakorsanik, peqqissaasunik il.il. pissarsiniarneq ajornakusuulersimavoq. Kisianni aana qularnanngitsoq: Maannakkut nunarput ataatsimut tamaat isigalugu qinikkavut aaliangersaanianngippata immaqa illoqarfiit pingasut kisimik aajugaassapput – sinnerilu ajorsarlutik !

___

Qinikkatta ilaat sulisut ilaannut aalajangersimasunik ilinniagalinnut aningaasarsiaannik qaffaaniarlutik neriorsueqattaartaarput – aammalumi qineqqusaarnermi tamanna nipi tusaavarput. Allaallummi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq siorna tusaavarput neriorsuisoq perorsaasut annerusumik aningaasarsialerniarlugit.

Ok, ajunngilaq, takorloortigu tamanna piviusunngortinneqartoq, kikkullu tamarmik perorsaasunngornialersut. Taavami kikkut sanasuussappat, kikkut ruujorilerissappat, kikkut qalipaasuussappat, kikkut utoqqaat angerlarsimaffiini sulissappat ?

Illuatungaatigut ilisimallugulu nalunngilarput aalisakkerivinni sulisussanik sumiiffiit ilaanni amigaateqaleriartuinnartugut. Ullumannalu tikillugu politikerimik ataasiinnarmilluunniit oqariartortumik tusaanngilanga fabrikkini sulisut aningaasarsiaat qaffanneqartariaqartut tassani sulisussanik amigaateqaratta – uffalu taakkuusut maani nunami napatitsisut, aalisakkerivinnimi sulisoqanngippat perorsaasut allallu aningaasarsiassaqanngillat. Takuneqarsinnaavortaaq aalisartut aningaasarsiaat annertoorujussuarmik qaffasimasut, SIK-lu isumaqarpoq pissusissamisuussasoq iluanaarutit ilaannik aamma sulisartut illuartitsivigissallugit.

Taamaammat nassuerutiginiartigu qanorluunniit ilioraluarutta inuiannguit taakkuinnaalluta, sulisinnaasullu eqqarsaatigalugit kisitsisit qanorluunniit mumeqattaartigigaluarutsigit taakkuinnaasut.

Taamaattumik piffissanngorsorinarpoq oqaluuserissallugu nunatsinni ilinniartitaaneq qanoq aaqqissuunneqassanersoq.

Soorunami ajunngilluinnarpoq nunani tamalaani standardit aallaavigalugit ilinniarfinni sumi tamani ilinniartitsiniarneq, nunarsuarmigooq sumi tamani sulisinnaallutillu unammisinnaaniassammata.
Kisianni ila maani ilinniartitavut sumut tamanut tamaanga suliartortinniarlugit ilinniartitsinianngilagut. Maaniuna sulisussatut ilinniartinniarivut. Taamaattumik aamma assersuutigalugu inissianik sanartortitseriaaserput aaqqissuuttariaqalinnginnerparput maani pisinnasavut naaperlugit. Tassani aamma eqqarsaatigaara illunik titartaasartut maani nunatsinni nunaqavissut pissutsinillu ilisimaarinnilluartut peqatigalugit aaqqissussisinnaaneq.

Imatulli paasineqassanngilaq pitsaassuseq appariartinneqassasoq. Aamma imatut paasineqassanngilaq meeqqat atuarfianni ilinniartitseriaaseq aappartinneqassasoq. Minnerunngitsumillu imatut paasineqassanngilaq oqaatsinik allanik ilinniarnissaq millisaaffigineqassasoq. Kisianni una pivara nunatsinni amerlassutitsinnut naleqquttumik aaqqissuussinissaq.

___

Kiisalu tikinngitsoorusunngilara soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussineq kingulleq. Tassami ilaatigut pinngitsoorani soraarnerussutisiassanut katersisuussaatitaanermik aaqqiisoqarpoq, tamannalu imminermini ajunngilluinnarpoq.

Taamaattoq isumaqarpunga maani soraarnerussutisiassanik suliaqareersunik qaninnerusumik suleqateqarluni aaqqissuunneqarsimasinnaagaluartoq. Ilaatigut pivara Grønlandsbankenip pilersitaa ”Qimatut” atorlugu maannakkut aaqqissuussisoqarnera. Soorunami tamanna aningaaseriviup iluatigissaqaa aningaasarsiutigissagamiuk. Sinneqartoorutimmi inunnut ataasiakkaannut piginnittunut tunniunneqartussaapput, taakkualu iluanaarutigisussaavaat.

Kisianni uagut soraarnerussutisiassanik aningaasaateqarfitta SISA-p aaqqissuussinera imaappoq iluanaarutit ilaasortanut tamanut agguaanneqartussaallutik. Taamatullu iliortoqartarpoq.

Taannaannaanngilaq. Soraarnerussutisiassanik aningaasaateqarfik alla, ”PFA Soraarneq”, matunialermat inatsisitigut periarfissiisoqarpoq kalaallit maani najugaqartut katersaat uagut tamatta akileraarutitigut akileeqataaffiginikuusavut Danmarkimut nuunneqarsinnaasut, taamatullu iliortoqarpoq. Danmarkimullu nuussisoqarneratigut aningaasat isertinneqartut mittarfiliortitsinermut atorneqartussatut siunniunneqarput, tassanilu ilaatigut naatsorsuutigineqarsimavoq 250 mio. kr.-iniit 400 mio. kr-it pallillugit landskarsimut nakkartinneqassasut.

Arraa! Ukiuni makkunani alla nipiginngilarput namminiilivinnissaq. Illuatungaatigullu aningaasarpassuit maanngaanniit anninneqarnissaat akueraarput. Taava qaqugu namminiilivissagatta ?

Pissusissamisoorpoq maani kattuffiit ”PFA Soraarneq”-mut ilaasortaasimasut aperissallugit aningaasarpassuit nunatsinniit anninneqarnissaat qanoq ilillutik akuersaarsinnaagaat, maani nunatsinniiginnartinneqarnerisigut piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunatsinnut iluaqutaanerussinnanerugaluartut. Naatsumik oqaatigalugu qarlinnut quineruvoq sivikitsumik kissassimaartitseriarluni sukkasuumik nillertittussaq – tassami ukiunut 30-inut isigaluni aningaasarpassuit landkarsip annaasussaammagit.

Soorunami Namminersorlutik Oqartussat ”PFA Soraarneq”-mi siulersuisunut ilaasortaatitaat Danmarkimut nuussinissamut unissaasimanavianngilluaasarpoq, tassami Mittarfeqarfinnut atugassat isertikkusussaqigamikkit.

___

Naggataatigut ataqqinartut sulisartoqatikka ukiuni kingullerni upissunneqartaqaasi. Oqaatsit suugaluarnerput ilissinnut tusartinneqartarput maani oqaatigissallugit pissusissamisuunngilluinnartut.

Kisianni ataqqinartut sulisartoqatikka – maani nunami napatitsisuuvusi. Uppilersinneqassanngilasi sapertusi. Ilisimassavarsi nunami maani imaannaanngeqisumi pikkoreqalusi suliffisi aqqutigalugit napatitsisuugassi. Issittumi nuna manna ilaatigut naakkittaassinnaaqisoq sulisartunit silappaarissunit napatinneqarsinnaavoq.

Sulisartut ulluanni pilluaqqingaaritsi ullorsiorluarisilu.

Ærede arbejdere,
hjertelig tillykke med dagen, arbejdernes internationale kampdag.
Jeg vil heller ikke undlade at ønske tillykke til dem, der har stillet op til valg i Inatsisartut og til dem, der har opnået valg. I har jo stillet op for at arbejde for landet og folket, uanset fra hvilket parti, I kommer fra.

Jeg vil i år benytte arbejdernes internationale kampdag til at fokusere på den indførsel af udenlandsk arbejdskraft, der er blevet mere og mere udtalt i de senere år. Selv steder, hvor der tidligere normalt ikke bliver anvendt tilkaldt arbejdskraft, nemlig fiskefabrikkerne, hentes der nu arbejdskraft fra den anden side af kloden, fra Kina. Og det sker, selvom der er lokal arbejdsløshed i bygder og byer i den pågældende region.

Eksempelvis er der registreret 200 arbejdsløse i Maniitsoq og omegn, da der hentes arbejdskraft udefra – og så bliver man nødt til at spørge: Hvordan kan det betale sig at hente arbejdere fra den anden side af kloden, når der for langt mindre beløb kan skaffes arbejdere fra nabobyerne?

Nå vi ser ti år tilbage, har fiskefabrikkerne ikke haft stabile produktionstider, de har konstant været ude for lukninger. Arbejderne er blevet sendt hjem med korte mellem, hvilket har været til stor frustration for dem. Men i de seneste år har der været mærkbare forbedringer i fabrikkernes drift – og de er blevet så stabile i produktionen, at de indimellem er kommet til at mangle arbejdskraft.

Det er så her, at de lokale arbejdere bliver skældt ud. De får skylden for arbejdskraftmangelen. Men forestil jer, hvor frustrerende det kan være for dem at blive sendt hjem, bedst som de er i gang med et arbejdsforløb. Råvarelageret er brugt op, siger man.

Det er derfor, at der ikke rigtig har været motivation i at arbejde i en fiskefabrik. Men jeg er sikker på, at arbejderne vil få mere motivation til at søge arbejde i en fiskefabrik, når de ser, at fabrikken kører uden afbrydelser.

Hvad er det så, der gør, at tingenes tilstand er, som den er i vores samfund?
 Et sted er der mangel på arbejdskraft til at køre en produktion, et andet sted er der stor arbejdsløshed. I nogle bygder er der registreret arbejdsløshed op til 40 %. Det er ikke kun det: Nogle steder er mange boliger blevet lukket, mens vores medlemmer her i Nuuk må vente 15 år for at blive tildelt en lejlighed. Forestil jer hvor frustrerende det kan være for en person at vente på at få en bolig så længe. Det virker nedbrydende for personen – og det kan endda føre til splittelse af familien.

Ja, vi bliver nødt til alvorligt at kigge nærmere på vores samfundsstruktur. Det er nemlig den måde, samfundet er skruet sammen på, som gør, at der lokalt hersker problemer med arbejdsløshed og boligmangel. Vi må bede i den sure æble og tale ud om tingene.

___

Alle regionskommunerne i dag vil satse på udvikling i deres lokale områder. Det er da også naturligt i sig selv. De vil gerne skabe virksomheder, så der kommer flere indbyggere i kommunen, og derved kommer flere skattekroner i kommunekassen.

Vi har dog et problem her i landet, nemlig at vi ikke bliver flere indbyggere, tværtimod bliver vi færre. Faktum er, at tilflytningen til Nuuk bliver større. I de seneste ti år er Nuuks indbyggere forøget gennemsnitligt med 250 pr. år, når man medregner fødselsraten og dødstallet. Og såfremt tilflytningen fortsætter på den måde, vil der være 21.000 indbyggere i Nuuk i 2030 – det vil sige, at vi vil være 3.000 flere, da vi allerede er knap 18.000 indbyggere i dag.

Så er spørgsmålet: Hvor skal folk flytte hen? De 3.000 flere indbyggere i Nuuk i 2030, hvor skal de komme fra – fra Ilulissat? Fra Aasiaat? Fra Sisimiut? Eller fra Qaqortoq? Med andre ord: Hvor skal vi hente de flere indbyggere, som kommunerne vil have, fra? Det er netop den problemstilling, der alvorligt berører spørgsmålet om arbejdskraft.

Der kommer et byggeboom i Nuuk i de kommende år. Og så vidt jeg ved, er der kun tre faglærte tømrere, der er arbejdsløse ude på kysten – hvis de vil, kan de få arbejde i Nuuk med det samme. Hvem skal så arbejde i Ilulissat, såfremt der igangsættes byggeri dér, hvor får vi tømrere fra?

Der er således brug for koordination her i landet. Så spørgsmålet er, hvad vore politiske myndigheder vil ? Vi har lige haft valg til Inatsisartut, og vi har hørt, hvad de gerne vil satse på af udviklingstiltag forskellige steder. Det er der ikke noget galt i. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg har sagt tidligere: Landspolitikerne bør have mod til at beslutte, hvordan de gerne vil have, at vort land strukturmæssigt skal se ud om 30 år. Hvis vi fortsat ikke vil se kendsgerningerne i øjnene, frygter jeg, at problemet med mangel på arbejdskraft vil eskalere, og at boligmangelen lokalt forskellige steder vil blive forværret, samtidig med, at der lukkes et stort antal boliger andre steder, fordi der ikke mennesker til at bo i dem.

I øvrigt er det måske på tide at konstatere, at det er blevet vanskeligt at praktisere ens udvikling alle steder. Når man eksempelvis ser på sundhedsvæsenet, kan man konstatere, at det er blevet svært at skaffe læger, sygeplejersker m.v. en del steder. Men en ting er sikker: Hvis vore folkevalgte ikke vil fastlægge retningslinjer for udvikling af vort land som helhed, vil måske kun tre byer vinde – resten vil tabe!

___

Nogle af vore folkevalgte har tidligere lovet bestemte faggrupper lønforhøjelse – og det har vi hørt igen under den netop overståede valgkamp. Selv landsstyremedlemmet for finanser har sidste år lovet at give lønforhøjelse til pædagogerne.

Ok, det er udmærket. Og lad os forestille os, at det bliver ført ud i livet, og så vil alle gerne blive pædagoger. Hvem skal så blive tømrere, hvem skal blive rørlæggere, hvem skal blive malere, hvem skal arbejde på ældrehjem ?

På den anden side ved vi, at arbejdskraftmangelen i fiskeindustrien visse steder bliver mere og mere udtalt. Og jeg har endnu ikke hørt en politiker gøre udtryk for, at fiskefabriksarbejderen skal have mere i løn, fordi vi mangler arbejdere – for det er dem, der holder samfundsøkonomien i gang, for når der ikke er nogle til at arbejde i fiskefabrikkerne, er der ingen penge til løn for hverken pædagogerne eller andre. I øvrigt har vi set, at fiskerne har oplevet store stigninger i deres indtægter, og for SIK er det naturligt, at man under arbejderne en del af fortjenesten.

Derfor må vi erkende, at vi hvordan vi end vender og drejer tingene er et lille folk og at arbejdsstyrken i samfundet har den størrelse, som den nu har.

Derfor er det også på tide igen at drøfte, hvordan uddannelsens struktur skal være.

Selvfølgelig er det fint, at uddannelsen sker på internationale standarder på alle områder, således, såvidt formålet, at de uddannede kan finde arbejde hvor som helst i verden og er konkurrencedygtige.
Men det er da ikke for at sende de unge ud til arbejde i andre lande, at vi uddanner dem. Vi uddanner dem for at de skal kunne udføre arbejdsfunktioner herhjemme. Og det er da også nærliggende at overveje, om vi ikke skal omlægge eksempelvis boligbyggeriet, så det sker ud fra vore egne muligheder og forudsætninger. Her kan vi samarbejde med lokale konstruktører og ingeniører, der har indgående kendskab til forholdene her i landet.

Det skal dog ikke forstås således, at vi ønsker forringelse af kvaliteten. Og det skal ikke forstås således, at vi vil have kvaliteten sat ned i undervisningen i folkeskolen. Heller ikke skal det forstås således, at vi vi have fremmedsprogsundervisningen nedprioriteret. Men det, det ønskes er, at vi skal give tingene en struktur, der passer til størrelsen af samfundet her i landet.

___

Den sidstlancerede ordning omkring pensionsopsparing vil jeg også gerne kommentere. Det gælder bl.a. obligatorisk pensionsordning, som er indført, som i sig selv er en udmærket løsning.

Dog mener jeg, at man burde have samordnet den bedre i samarbejde med de eksisterende aktører på pensionsområdet her i landet. Jeg tænker bl.a. på den af Grønlandsbanken lancerede ”Qimatut Pension”. Selvfølgelig er banken interesseret i at tjene på den. Overskuddet går til de enkelte ejere af banken.

I vores eget pensionsselskab, SISA, går overskuddet derimod til fordeling blandt alle medlemmer af pensionsselskabet. Sådan er vores ordning.

Der er også et andet aspekt i denne sag. Da et andet pensionsselskab, ”PFA Soraarneq”, skulle lukkes, blev der åbnet [en] lovgivningsmæssig mulighed for, at den opsparing, som vore medborgere her i landet havde indbetalt, og som vi alle som skatteborgere havde været med til at betale, blev flyttet til Danmark. Man sigter på, at man i forbindelse med flytningen af disse penge til Danmark, indtjener midler til brug for lufthavnsprojekterne, således at man bl.a. regner med, at landskassen indbringer 250 mio. kr. op til 400 mio. kr.

Herre Gud! Vi taler meget om selvstændighed i disse år. Ikke desto mindre siger vi ok for at store pengebeløb føres ud af landet. hvornår kan vi så blive selvstændige?

Det vil være på sin plads at spørge de organisationer, der har været medlemmer af ”PFA Soraarneq”, om hvordan de har kunnet acceptere udførslen af de mange penge, for det er indlysende, at midlerne på længere sigt havde været til bedre nytte for vort land. Kort sagt er det ligesom at tisse i bukserne – det varmer kortvarigt, og så bliver det koldt meget hurtigt – landskassen vil nemlig tabe mange penge, når man ser 30 år fremover.

Selvfølgelig kan man ikke regne med, at Selvstyrets repræsentant i ”PFA Soraarneq” har haft lyst til at bremse flytningen af pensionspengene til Danmark, da Selvstyret vil være meget interesseret i at få midler til lufthavnsprojekterne.

___

Til slut, mine ærede arbejderkammerater, I er i de seneste år blevet påtalt med en del kritik. I har fået en del ord at høre, som ikke er passende at citere i dagens anledning.

Men mine ærede arbejderkammerater – I holder dette land i gang. Nogen skal ikke overbevise jer om, at I ikke duer til noget. I skal vide, at I på en dygtig måde holder hjulene i gang i virksomheder i denne natur, som kan være ret ubarmhjertig. Vær sikker på, at dette land med et hårdt arktisk klima kan holdes i gang af en klog og vågen arbejderskare.

Endnu en gang tillykke med arbejdernes dag, og hav en god dag.