Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Ataqqinartut sulisartut, nunarsuaq tamakkerlugu sulisartut ulluanni pilluangaaritsi. Kiisalu pinngitsoorusunngilanga kommunalbestyrelsinut Inatsisartunullu qinigaasunut pilluaqqusissallunga – ilissilu pilluaritsi kikkut tamat oqartussaaqataaneranni qinigaagassi, inuaqatigiit tamaasa kiffartuukkumallugit.

Aammalu Naalakkersuisunngortut pilluaritsi.

Tassami naalakkersuisunngortut qineqqusaarutaat tusarnaarsimavavut, taamaattumillu aamma naatsorsuutigaarput qineqqusaarutitik piuviusunngortissagaat.

Innuttaasut atugarissaarnerulernissaat qineqqusaarutigineqarpoq, taamaattumillu isumaqatigiinniarnissatsinnut assut isumalluarpugut. Tassami eqqaamalluarparput politikkikkut aalajangiisoqartoq perorsaasut immikkut qaffaaffigineqassasut, tamannalu pivoq aamma politikerit maannakkut naalakkersuisunngortut erseqqissumik kaammattuuteqarnerisigut.

Imaanngilaq tamanna ajorigatsigu – aningaasarsiarissaarnerulersummi qutsannaqaat. Kisianni immikkoortitsisoqassanngippat meeqqanik paaqqinnittarfinni sulisut allat aamma taamatut pineqarnissaat naatsorsuutigaarput. Taakkoqartinnagumi paaqqinnittarfiit ingerlasinnaanngillat. Eqqaamallugu paaqqinnittarfimmi inimi sulisuni perorsaasoq ataasiugaangat uagut ilaasortavut marluusarmata, ilaasortavullu taakku marluk sulinngippata paaqqinnittarfiit ingerlasinnaanngillat.

Aamma paaqqinnittarfinni ilaasortavut igaffimmiut asaasullu sulinngippata paaqqinnittaarfiit ingerlasinnaanngillat.

Ilisimaneqartariaqarportaaq allarpassuarni sulisussanik amigaateqaratta. IIaatigut utoqqaat angerlarsimaffiini sulerusuttunik assut amigaateqarpugut, taakkunanilu sulisut assut taarseraapput. Isumaqarluinnarpugut taarseraannerujussuannut peqqutaasut aningaasarsiat.

Perorsaaasut aningaasarsiaannik politikkikkut akulerulluni qaffaasoqarmat politikerinit oqariartuutigineqarpoq perorsaasunik amigaateqartugut taakkua aningasaarsiaat appasippallaaqimmata. Taamaammat aamma naatsorsuutigiumavarput soorlu utoqqaat angerlarsimaffiini sulisunut immikkuttaaq qaffaasoqassasoq – assigiinngisitsisoqassanngippat.

Tassa politikkikkut siuttussatsinnik qinersineq naammassisimalerpoq. Isumaqarpugullu maanna oqaaseqarfigisassakka ukiuni tulliuttuni politikerinit qinigaasunit sulissutigalugillu aaqqiivigineqartariaqartut.

Ineqarnermut tapiissutit aaqqivigineqartariaqarput isertitatigut killissarititaasoq qaffallugu. Ilaasortarpassuaqarpugummi isertitatigut killissarititaasunik qaangeeqqasunik. Ineqarnermut tapiissutip aaqqiivigineqarnissaa piffissanngorluinnarpoq. Isumaqarpugummi ineqarnermut akiliut aningaasarsiat annerpaamik 30 procentiinik angissuseqartariaqartoq.

Aatsitassarsiornerup aningaasarsiorfiulluartup aallartisarneqarnissaa pisariaqalivippoq. Tassami inuussutissarsiutinik allanik pilersitsisariaqavippugut, aalisarnermi ajutumiiallappat tikkuinnartussagatta – aammalu aalisapilunneq pinngitsoortinniarutsigu inuussutissarsiutinik nutaanik aningaasanillu nutaanik pisariaqartitsivikkatta.

Ilumummi nunatta qanoq ineriartortinneqarnissaa oqallisaasariaqarluinnalerpoq. Ullumikkutut ingerlaannarsinnaanngilagut. Siorna maani Nuummi 430-nik amerlisimavugut. Kialuunniit takorloorsinnaavaa taamatut ingerlaannassagutta sineriapput qanoq inuerukkiartortigissasoq. Piffissanngorpoq illoqarfinnik nunarfinnillu allanik inerisaaffiusussanik tikkuaanissaq – taamaanngippammi ilaasa anguniagartik angussavaat, tassa 2030-mi Nuummi 30.000-inngussasugut. Anguniagaq alutornartoq, kisianni uungaannaq isigivallaartoq. Aperisariaqarattami: Taavami sineriak?

Takornariartitsineq malunnaateqarnerusumik nunatta karsianut kommunillu karsiinut iluaqutaaninngorlugu aaqqissuussiffgineqartariaqarpasippoq. Tassami tupaallaatigisannik Qeqqata Kommuniata aamma Avannaata Kommuniata akileraarutitigut maluginnginnerarpaat coronap atuunnerata nalaani takornarissat takkutinngitsoorneri. Aali mittarfissuit pilersinniarneqartut takornariarpassuinngooq takkunniassamata.

Soorunami SIK-p uggorinngitsuunngilaa Kuannersuarni aatsitassarsiorniarneq maannakkut aallartinneqarsinnaanngitsutut isikkoqarmat. Ilami neriuutigilluinnaraluaratsigu ilaasortatta minnerunngitsumik Kujataani suliffissaaleqisut suliffeqalersinnaanerat. Tamatuma saniatigut Kuannersuarni aatsitassarsiulernikkut nunatta aningaasaqarnerata ilorraap tungaanut aallarsinnaanissaa neriuutigisimagaluaratsigu – ilaatigummi peqqinnissaqarfipput napparsimammat akissaaleqinerput pissutigalugu.

Oqartariaqarpugummi peqqinnissaqarfipput napparsimasoq. Tamatumunnga ilaatigut pissutaavoq aningaasakilliornerput, naak ukiumut 1,5 milliardit koruunit peqqinnissaqarfimmut atortaleraluarivut. Qularnanngilarlu kisitsit taanna ukiuni tulliuttuni qaffakkiartuinnassasoq.

Assersuutissaq: Maani nakorsiaqattaaraluarlutik iluamik kiffartuunneqarsinnaannginnamik Danmarkimi privatimut nakorsiarput, tappavanilu paasineqarlutik kræfterlutik. Kisianni toqqannartumik Danmarkimi napparsimaveqarfinnut ikaarsaartinneqarsinnaanngillat. Nunatsinnukarteqqaarneqassapput, tassanilu nakorsaq immikkut ilisimasalik Danmarkimiit tikittussaq qaammat ataaseq utaqqisinnaasarpaat, napparsimasup Danmarkiliarnissaanut nutaamik innersuussisussaq.

Tamanna pissusissamisoorsinnaanngilaq, allaat inuup inuuneranik pinnguarnertut taasariaqarpoq. Taamatummi peqqinnissaqarfitta napparsimanera aammalu aningaasassaaleqinera maannakkut inuit inuunerinik qassinimmitaava naleqalerpa?

Ajuusaarnaraluartumik maannakkut inuusuttorpassuit suffeqaratik nunami maani inooqataapput. Uffalu sumiiffippassuarni assannik amigaateqartugut. Taamaammat inuusuttut immikkut qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarput – nunatta inerisarneqarnissaanut peqataasinnaangortillugit.

Eqqaamassavarpulli assuariinnarlugit peqataatilernaviannginnatsigit. Eqqaamassavarpummi taamatut inissisimasoqarneranut inuiaqatigiittut tamatta akisussaaqataagatta. Taamaattumik suliffittaarnissaq imaluunniit ilinnialernissaq pillugu saaffigisartagaq Majoriaq suleqatigalugu inuusuttut taakku ujarneqartariaqarput, immikkullu aaqqissuussiffigalugit.

Utoqqartavut ataqqinarnerusumik qasuersertissinnaasariaqarpavut. Soraarninngornerminni aningaasanik tigusartagaat qaffaaffigineqarluinnartariaqarput, ajuusaarnaraluartumimmi tusarsaaleraluttuinnarpoq ilaasortavut utoqqalillutik qasuersaarusukkaluarlutik qasuersaarsinnaanngitsut akissaqannginnertik pissutigalugu. Tamanna pissusissamisoorsinnaangilaq.

Sumiiffiit ilaanni ilaasortatta inissaaleqinerat kipiluttunarpoq.

Meeqqat nukittuumik peqqinnartumillu peroriartortissagutsigit pingaaruteqarluinnarpoq angajoqqaavisa toqqissillutik akilersinnaasaminnik inissaqartinneqarnissaat. Tusaamanarpoq Danmarkimi inigisamut akiliutigineqartartoq akissarsiat annerpaamik 40 procenterisussaagaat. Immaqa nunatsinni appasinnerusariaqarpoq, aammami maani pisiassat Danmarkimi pisiassanit akisunerummata.

Kiisalu qineqqusaarnerup nalaani maani nunami napatitsisunut annertunerusumik oqariartortoqannginneranut tupigusuppunga:

Tassa ilaasortavut aalisakkerivinni sulinngippata nuna manna ingerlanneqarsinnaanngilaq. Taakkumi sulinngippata ilissi uangalu aningaasarsiassaqanngilagut. Taamaattumik aalisakkerivinni uagut nammineq suliffeqarfiutitsinni sulisut aningaasarsiaat aammattaaq aaqqiivigineqarluinnartariaqarput – aammami aalisakkerivinni ilaatigut sulisussaaleqisoqartarmat. 

Perorsaasut aningaasarsiaat politikkikkut akulerulluni qaffanneqarsinnaappata, taava suliffeqarfissuup inuiaqatigiittut pigisatta Royal Greenlandip ataatsimeersuarnerani piginnittut peqquneqartariaqarput aningaasanik immikkut sulisunut illuartitsisoqassasoq.

Naggataatigullu: Neriuppunga Inatsisartunut kommunalbestyrelsinullu qinikkavut tamarmik suleqatigiillutik inuiaqatigiit sapinngisamik atugarissaarnerulernissaat anguniarlugu suleqatigiissasut. Ilami ajuusaarnaraluatumik kalaaleqativut amerliartuinnarput Danmarkimut nuuttartut, maani nunatsinni atugassarititaasut naammaginagit.

Tamanna illuanut saaatinneqartariaqarpoq. Kalaaleqatitta Danmarkimut nuussimasut – „avalassimasut“ – uternissaat sulissutigisigu, atugassarititaasut maani nunatsinni aaqqiiviginngikkutsigit uternaviarunanngimmata.

Naggaterpiaatigut maani Covid-19-ip nalaani inuiaqatigiinnut kiffaartuussilluarsimasunut qujarusuppunga. Utoqqaat illuini sulisut, peqqinnissaqarfimmi sulisut, minnerunngitsumillu pisiniarfinni sulisut qamannga pisumik qutsavissaapput. Coronamut tatammutileruttortugut pisiniarfimmi sulisut suliinnarput, uagut inuiaqatigiinni nerisassaqarsinnaaniassagatta, taakkuami aamma tatammussimagaluarpata qanoq iliorsimassagaluarnerpugut. Imaallaammi paasivarput pisiniarfinni sulsiut inuiaqatigiinnut qanoq pingaaruteqartigisumik sullissisut. Taamaattumik aammattaaq taakkunani sulisut aningaasarsiaat qaffaaffigineqarluinnartariaqaraluarput.

Sulisartut ulluanni pilluaritsi!

Ærede arbejdere, stort tillykke med Arbejdernes Internationale Kampdag. Jeg vil ligeledes lykønske de valgte til kommunalbestyrelserne og til Inatsisartut, tillykke med jeres valg i demokratiets navn for at arbejde for hele befolkningen.

Tillykke til de nye Naalakkersuisutmedlemmer også. Vi har jo lyttet til de nye Naalakkersuisuts valgløfter, derfor forventer vi også at disse bliver realiseret.

Borgernes velfærd var blandt valgtemaerne, og derfor har vi store forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi husker udmærket, at det blev politisk besluttet at give særlig lønstigning til pædagogerne, og det skete også på opbakning fra de politikere, som nu er blevet til Naalakkersuisut.

Ikke fordi vi har noget imod det – vi under dem de forbedrede lønforhold. Men, hvis ikke der skal være forskelsbehandling af de ansatte i børneinstitutionerne, så regner vi også med, at andre ansatte får samme lønløft. Børneinstitutionerne vil jo næppe kunne drives uden dem. Husk på at, når der i en stue i børneinstitutionen er én pædagog, så er der to ansatte, som er medlemmer af SIK, og hvis de to medlemmer af SIK ikke arbejder, så kan stuen ikke fungere. Børneinstitutionerne kan heller ikke køre, hvis vores medlemmer, som gør rent og laver mad ikke arbejder.

Man skal ikke mindst være opmærksom på, at der mangler mange andre arbejdere, blandt andet i plejehjemmene, fordi lønnen er for lavt. Og der er stor udskiftning blandt arbejderne i plejehjemmene. Vi mener bestemt, at det er den lave løn, som er den største årsag til den store udskiftning.

Dengang man politisk blandede sig og gav særlig lønforhøjelser til pædagogerne var argumentet, at vi manglede pædagoger, fordi deres løn var så lavt. Derfor vil vi også regne med, at man politisk vil blande sig og give lønløft til f.eks. de ansatte på plejehjem – hvis man vil undgå forskelsbehandling.

Jeg undrer mig over, at man i forbindelse med valget ikke fik sig selv til bare at nævne de arbejdere, som holder landet i gang. Hvis vores medlemmer i fiskefabrikkerne ikke arbejder, kan dette land ikke være i gang. Fordi, hvis ikke de arbejder, så er der ingen løn til hverken jer eller mig. Derfor må og skal der lønløft til arbejderne i vores virksomheder, også fordi der kan være mangel på arbejdskraft i fabrikkerne.

Jo, når pædagogernes løn kan løftes efter politisk indblanding, så kan fiskefabriksarbejdernes løn også løftes i vores samfunds ejede virksomhed Royal Greenland ved at bede ejerne i forbindelse med generalforsamlingen at afsætte flere penge til arbejdernes løn.

___

Valget af ledelsen af landet er nu overstået. Vi mener dermed, at de valgte politikere skal arbejde for at realisere de ting jeg nu vil remse op.

Udvinding af råstoffer, som har gode indtjeningsmuligheder, bør opstartes nu. Vi har virkelig brug for at etablere nye erhverv, fordi hvis fiskeriet på et tidspunkt mislykkes vil vi stå uden anden væsentlig indtægt. Vi producerer jo intet andet. I øvrigt må vi for at undgå overfiskeri også etablere nye arbejdspladser, da vi har brug for andre indtjeningsmuligheder end fisk.

Det er virkelig af gode grunde ærgerligt at råstofudvindingen ved Kuannersuit ikke ser ud til at blive til noget. Fordi vi havde håbet på, at vores medlemmer, også de arbejdsløse i Sydgrønland kan få sig et job. Men havde ellers også håbet at landets økonomi ad den vej kunne forbedres, blandt andet fordi vores sundhedsvæsen er syg, på grund af manglen på penge.

Sundhedsvæsenet er på mange måder sygt. Blandt andet fordi det mangler penge, selv om der bruges 1,5 milliarder kroner om året til sundhedssystemet. Tallet vil nok også være stigende de kommende år.

Et eksempel på at sundhedsvæsenet er sygt: Fordi en patient ikke blev serviceret tilfredsstillende, tog de til Danmark og blev tilset fra et privat hospital og her fik personen konstateret kræft. Men de kan ikke bare lige overdrages til behandling på danske hospitaler. De skal først tilbage til Grønland, og vente på en specialist, som vil komme fra Danmark, måske om en måned, men som kan henvise patienterne til Danmark.

Det kan simpelthen ikke være sandt, og kan ikke kaldes for andet end leg med menneskeliv. Hvor mange menneskeliv har dette syge sundhedsvæsen krævet indtil nu?

Turismen bør koordineres, således at det tjener til Landskassen og kommunernes kasser. Det var overraskende at høre borgmestrene i henholdsvis Avannaata og Qeqqata Kommunia, som konstaterer, at de ikke har mærket noget skattemæssigt ved turisternes udeblivelse i forbindelse med coronatiden sidste år. Og så bygger man landingsbaner for at tiltrække turismen.

Desværre er der rigtig mange unge her i landet, som er gået i stå, selv om vi mangler hænder mange steder. Derfor må man gøre noget ekstraordinært for at de unge kan være med til udviklingen af landet. Men vi skal huske på, at vi ikke kan få dem igang bare ved at pege fingre ad dem. Husk på, at vi alle i samfundet er ansvarlige for at man er havnet i denne situation. Derfor må disse unge findes i samarbejde med Majoriaq, hvor man henvender sig, når der skal ansøges om en uddannelse eller job. Og de skal have en plan.

Vi må give vores ældre bedre forhold til deres alderdom. Deres alderspension må og skal stige. Gang på gang hører vi vores medlemmer som vælger at arbejde selv om de er over pensionsalderen, fordi de ganske enkelt ikke har råd. Det er ikke godt nok.

Boligmangel visse steder er meget alvorligt, og hvis sunde og stærke børn skal skabes, ja så må de bo et trygt sted. Derfor må man tilpasse indkomstloft for boligsikring. Vi har jo mange medlemmer, som har overskredet grænsen. Og i øvrigt mener vi, at huslejen højest må ligge på 30% af indkomsten. Vi nedriver jo boliger på kysten fordi de ikke bruges, og på den anden side, så må vores medlemmer i Nuuk vente i 15 år for at få en bolig.

Der er virkelig brug for at diskutere, hvordan landet skal udvikles. Vi kan blive ved med at køre som vi gør i dag. Sidste år steg antallet af borgerne i Nuuk med 430. Enhver kan regne ud, hvor stor udvandringen vil være fra kysten, hvis vi bliver ved med at køre som vi gør. Det er på tide at udpege byer og bygder, hvor en udvikling ønskes. Gør man ikke det, så opnår de, hvad de har sat sig til måls – nemlig at borgerne i Nuuk er 30.000 i år 2030. Flot målsætning, men snæversynet. Vi må jo spørge: Hvad med resten af kysten?

Til sidst og ikke mindst håber jeg at de valgte til Inatsisartut og til kommunalbestyrelserne i fællesskab vil samarbejde for at opnå bedre velfærd i samfundet. Fordi desværre flytter flere og flere af borgerne til Danmark i utilfredshed over vilkårene her i landet.

Det må vendes om. Lad os arbejde for at få grønlændere som er flyttet til Danmark tilbage hertil, da de sandsynligvis ikke vil hjem her til landet, hvis vilkårene ikke bliver forbedrede.

Til afrunding vil jeg sige mange tak for dem som har ydet stor service til samfundet i forbindelse med covid-19. Arbejderne i plejehjemmene, de ansatte i sundhedsvæsenet og ikke mindst af hjertet tak til de ansatte i butikkerne. Mens vi andre løb vores vej, skræmte for corona, var I på arbejde, så vi andre kan købe vores mad. Hvad ville vi havde gjort, hvis også I løb jeres vej? Men vi fik da placeret jeres vigtige rolle i samfundet. Derfor skal der helt sikkert lønløft også til disse arbejdere.

___

Til sidst vil jeg bruge et citat fra Biblen, som er meget relevant den dag i dag: „Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes“.

Vi er et lille folk og eftersom hele den meget lange kyststrækning er befolket, har vi brug for hinanden. Og takket være at vi alle er forskellige, tænk hvor kedeligt livet ville være, hvis vi alle var ens, ikke sandt. Jeg har aldrig mødt en fejlfri person.

Det jeg mener er, at vi ikke har ret til at dømme, det har vi instanser til, som et civiliseret folk. Vi har ikke ret til at nedtrampe på folk, som allerede ligger ned, og hvis folk allerede er blevet dømt, har vi ikke ret til at dømme yderligere.

Hvem vil leve her i landet, hvis vi skubber folk, som har begået overtrædelser af lovene, væk, som var de ubrugelige. Vi har som folk en forpligtelse til at byde dem velkommen i samfundet igen, fordi hvis ikke vi gør det, så kan vi ikke løfte dette land i fællesskab.

Derfor vil jeg foreslå at vi, dømt som ikke dømt, uanset partifarve, lover hinanden, samarbejde for landets bedste i samfundet og råbe trefoldigt hurra.

Endnu engang tillykke med arbejdernes kampdag!