Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Taama oqariarlunga erseqqissaatigissavara sulisartoqaterpassuaqaratta suliaminnik nuannarinnillutik suliartortuaannartunik ukiorpassuarnilu suliffimminnut tunniusimallutik sulisunik.

Soorlu ullumikkut Ôdâq Olsenip Aningaasaateqarfiani sulisartut kattuffianni ilaasortaqatitta ilaannik arfinilinnik pisarnertut kajumissaasiiniarpugut – ilaat ukiuni 40-ni sulisimasut sulilu sulillutik, ataaserlu ukiuni 56-ini sulisimasoq sulilu sulilluni. Ilumummi sulisartorpassuaqarpoq suliffimminnik nuannarinnittunik sulisitsisuminnillu suleqateqarluartunik.

Periarfissarlu manna iluatsilluguttaaq sulisartoqatikka ataqqinartut Ôdâq Olsenip Aningaasaateqarfianit kajumissaserneqartut qamannga pisumik pilluaqqungaarpakka.

Sulisartoqaterpassuakka, suliffissinnik sullitassinnillu ataqqinnillusi ukiorpassuit aalajaallusi sulisusi qujanaq. Puigussanngilarpummi sulisartorpassuaqarmat suliartortuaannartunik suliffimminnullu ataqqinnittunik.

Periarfissaq manna iluatsilluguttaaq Naalakkersuisunngoqatigiittut nutaat pilluaqqorusuppakka. Neriuppunga inuiaqatigiit sulisartullu ukiuni tulliuttuni atugarissaarnerulernissaat qitiutillugu suleqatigiikkumaartusi.

Naalakkersuisooqatigiilersut arlalitsigut eqqarsaatissikkusuppakka:

Imaassinnaavoq nunatta ataqatigiissumik ingerlanneqartariaqarnera sulisartut kattuffianni siulittaasutut oqariartuutigiuarakku eqqumiigineqartartoq.

Aamma imaassinnaavoq aatsitassat uranimik akoqarpata akoqanngippataluunniit aatsitassarsiornerup nunatsinni annertunerusumik ingerlanneqartariaqarnera suaartaatigiuarakku eqqumiigineqartartoq.

Kisianniliuna ataqatigiissumik maannamullu ilisimaneqalersimasut aallaavigalugit tunngavilersorluni eqqarsarnissaq pisariaqartoq. Atagu una eqqarsaatigilaariartigu:

Maannakkut ajuusaarnaraluartumik Europami sorsuttoqalernera pissutigalugu ikummatissamik aatsitassanillu nunarsuarmi pilersorneqarneq sumi tamani nalorninartorsiorfiuvoq, sulisartoqatitsinnuttaaq annertuumik sunniuteqartussamik. Rusland annertuumik aatsitassarsiorfiuvoq, ilaatigut aatsitassat qaqutigoortut aammattaaq eqqarsaatigalugit.

Maanittaaq nunarsuarmioqataagatta nunarsuarmi mingutsitsinerup minnerpaaffissaaniitinneqarnissaanik pingaartitsisuuvugut.

Maannakkummi ajuusaarnaraluartumik orpippassuarnik piiaasoqaqqaartarpoq aatsitassat qaqutigoortut qallorumallugit. Uagut nunatsinni imannak orpippassuaqanngikkaluarluta avatitsinni orpippassuaqarnera toqqaannartumik ulluinnarni inuunitsinni iluaqutigaarput. Taamaattumik nunarsuarmioqataasutut mingutsitsinnginnissaq orpippassuarnillu piujuaannartitsinissaq aamma akisussaaffeqarluta suleqataaffigisariaqarparput.

Taavami uagut orpippassuaqanngitsumiittugut sooq aatsitassat qaqutigoortut uranimik akoqarpata akoqanngippataluunniit piiarsinnaassanngilagut – soorunami pinngortitamut avatangiisilu eqqarsaatigalugit minnerunngitsumillu sulisartut peqqinnissaat eqqarsaatigalugu tamanna illersorneqarsinnaassappat?

Ilisimalikkat tunngavigalugit eqqarsarnissaq iluaqutaasarpoq – taamaassorisat pituttorfigiinnarnagit.

Ippassaq ilaatigut navianartorsuartut nalilerlugit oqallisigisat ullumi paasisaqarnerunikkut iluaqutissaalluartutut eqqortumillu atoraanni allanit navianarnerunngitsutut nalilerneqartarput. Soorlu atomip nukinga ikummatigalugu nukissiornerup ”qorsuusumik nukissiornertut”, imaappoq avatangiisinut ajoqutaanngitsumik nungusaataanngitsumillu nukissiornertut, isigineqalernissaa pillugu maannakkut EU-mi sulissutiginnittoqarnera maluginiarnarpoq.

SIK-p aatsitassarsiornerup inerisarneqarnissaanik kissaateqarnera soorunami aamma aningaasarsiornermut tunngassuteqarpoq – tassa nunatta karsiata aningaasanik amerlanerusunik immerneqarnissaa.

Kissaaterpassuaqarpugummi ullumikkut akissaqannginnerput pissutigalugu naammassisinnaanngisatsinnik.

Tamatta nilliavugut peqqinnissaqarfimmit pitsaanerusumik isumagineqarnissarput kissaatigalugu.

Tamatta nilliavugut utoqqartatta pitsaanerusumik isumagineqarnissaat piumasaralugu.

Tamatta nilliavugut akilersinnaasatsinnik inissaqartinneqarnissarput noqqaassutigalugu.

Tamatta nilliavugut paaqqinnittarfinnut akiliutivut millisinneqaqqullugit.

Tamatta nilliavugut angalaneq akikinnerulersinneqaqqullugu.

Tamatta nilliavugut meerartavut pitsaanerusumik atugassaqartinneqaqqullugit. Meerartavulli pitsaanerusumik atugassaqartinneqassappata angajoqqaat atugarisaat qiviartariaqarpavut – tassaniippullu aningaasarsiat.

Maannakkut nunatsinni aningaasanut inatsit ukiut tamaasa Inatsisartutsinnit aalajangersarneqartartoq qiviarutsigu aningaasartuutit isertullu oqimaaqatigiipput – imaappoq aningaasat tamaasa atorpavut, tamattalu nilliaatigisavut pitsaanerusulissappata nunatta aningaasaqarnera pitsaanerungaalersittariaqarparput.

Tassaniipporlu aammattaaq politikerit akisussaaffeqartumik oqalunnissaat – neriorsuuterpassuaqartarpummi uffa nalunagu taagukkatik akissaqartinneqanngitsut.

Mittarfittaaleqaagunngooq! Tassami aanamineerarsuanngorpoq Nuummi mittarfiup tallineqarnerata naammassinissaanut. Tamatuttaarlu Ilulissani. Aammattaaq Qaqortumi mittarfissaq aallartinneqalerpoq.

Taamaattoq nikallorsaarinianngikkaluarlunga aperusuppunga: Kikkunuku mittarfissaat aammalu tikittarfissaat sananeqartut?

Ersarissumik una oqaatigissavara: SIK-mi ilaasortatta mittarfiginavianngilaat aammalu tikittarfiginavianngilaat. Ilami timmisartornissaminnut akissaqanngillat!

Qanittukkut Qaanaamut ilaasortatsinnik ataatsimiisitsiartorpunga. Inuit marluuvugut. Qaanaamut uterlugulu 50.000 kruuneerpugut – aap, tutsarlunngilasi: 50.000 kr.

Takorloorsinnaavisiuk ilaasortatta qanoq ilillutik Qaanaaq qimassagaat? Takorloorsinnaavisiuk qanoq ilillutik sinerissamut ilaquttaminnut tikeraarsinnaanersut?

Naluara ilissi takorloorsinnaanerissi. Kisianni uanga tamanna massakkut takorloorsinnaanngilara, akissaqanngilluinnarpummi. Taava aperilanga: Ilaasortatta Qaanaami mittarfik sukkut iluaqutigigamikku?

Kalaallit Nunaat angeqimmat inukeqalunilu, manna iluatsillugu Nuuk qimalaarlugu Qaanaaq taareerakku tassaniitilaarallassavassi.

Nunarsuatsinni maannakkut mingutsitsineq annertuumik piuvoq. Ilaatigut uagut ulluinnarni pisariaqartitavut naammassiniarlugit, tassalu olie aammalu aatsitassat qaqutigoortut pissarsiariumallugit, nunarsuarmioqativut aatsitassanik piiaapput ilaatigut mingutsitsisinnaanissartik soqutiginngilluinnarlugu. Allatorluinnarmi mingutsitsinnginnissamut malittarisassaqarput, uagutsinnit qasunganerujussuarmik piumaffigineqarlutik.

Taamaalilluni nunarsuatta kissakkiartornera ilutigalugu nuna qeriuaannartoq aakkiartorpoq. Tamanna nunatta avannaarsuani annertoorujussuarmik sunniuppoq. Nuna qeriuaannartoq Qaanaami aakkiartorpoq, tamannalu ilaasortatsinnut malunnaatilimmik sunniuteqapiluppoq. Qaanaami illut ilaat silataaninngaanniit allaat takuneqarsinnaanngorput uingasut – tamatumalu kingunerisaanik ussiitsorujussuanngorlutik, taamalu orsussamik atuisorujussuanngorlutik.

Taamaattumik Qaanaami immikkut qanoq iliuuseqarluinnartoqartariaqalerpoq.

Tassami uanga taamatut pisoqarnera ajunaarnersuartut nalilerpara. Immikkut aningaasaliisoqartariaqarluinnarpoq. Nalunngikkaluarpara oqartussaasut oqassasut ”akissaqanngilagut” – aningaasanimmi isaatitassanik maani nunami annertunerusumik eqqarsartoqanngimmat!

Ilaasortatta ulluinnarni atugarisaat ajuusaarnaraluartumik pitsanngoriartunngillat. Akit qaffakkiartorput ilaatigut maannakkut sorsuttoqarnera pissutigalugu. Taamaammat paaserusunnarpoq Naalakkersuisut ulluinnarni inuuniarneq pitsaanerulersinniarlugu qanoq iliuuseqassamaarnersut.

Nunani allani assigiinngitsunik periaaseqartoqarpoq innuttaasut ulluinnarni inuuniarnerat oqinnerulersinniarlugu.

Soorlu assersuutigalugu Danmarkimi orsussamut tapiisoqassaaq. Maani qujanartumik orsussap akiinik suli qaffaasoqannngilaq, kisianni sorsunneq sivitsussappat taamatut pisoqariaannaavoq. Nerisassat akii qaffapiluulerput, tamannalu ilaasortatta inuuniarnerannut annertuunik sunniuteqapiluttussaavoq.

Taamaattumik ineqarnermut tapiiffigineqartarnermik aaqqissuussinerup boligsikringip aaqqiivigineqarnissaa siullermik siunnersuutiginiarpara. Boligsikringimik tapiiffigitinnissamut killissarititaasoq qaffangaatsiartariaqarpoq ilaasortatta meeraat annertuumik eqqornerlunneqassanngippata.

Maannakkut Ruslandip Ukrainemut saassutarinninnera pissutigalugu sulisartoqaterpassuavut qimarrapput.

Taava sooq nunarsuarmioqataasutut qimaasunik maani nunami aammattaaq tigusisinnaassanngilagut? Takorloorsiummi maani nunami sorsunneqartoq. Takorloorsiuk qaartartunik nakkaatitsivigineqartugut. Takorloorsiuk ilaquttavut, meeqqavut, qaartartumik eqqorneqarlutik toqutaasut. Takorloorsiullu annakkumalluta nunamut allamut qimaagaluarluta ornikkatsinni tigujumaneqanngitsugut. Ila-ila, qanoq ajortigissagaluarpa taamatut inissinneqaraluarutta…

Taamaattumik nunarsuarmioqataasutut akisussaaffimmik tigusilluta aamma qimaasunik maanga nunarujussuarmut tikilluaqqusisinnaasariaqarpugut. Taama oqarusunnarpoq, tassa ilaatigut oqariartortoqarmat qimaasunik tigusinissatsinnut maanna piareersimanngitsugut.

Qaqugumi qimaasunik tigusinissatsinnut piareersimalissagatta?

Ajuusaarnaraluartumik maannakkut pisortanut isumaqatigiissuteqarsinnaasimanngilagut, pisortat piumasaqasaaterput qanillattorumanngimmassulluunniit akissaqannginnaminngoooq.

Nalunngilarput ilisimallugulu nerisassanut nunatsinni akit qaffatsitereersut aammalu allaat ilimagineqarluni nerisassanut akit ilaatigut 15 – 20 procentimik qaffaateqassasut.

Tamanna politikerinit ilisimaneqarnerpoq/malinnaaffigineqarnerpoq?

Ilisimasimagunikku, malugalugu malinnaasimagunik, nunarsuarmi akit sukkasuumik qaffakkiartupiloortut, sooq taava qanoq iliuuseqarnianngillat? Naanguna Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, naanguku taakkua qineqqusaaramik atugarissaarnerulernissatsinnik kissaateqarnerartut? Oqaasiinnaasimavaasiit?

Atugarissaarnerulernissatsinnik kissaateqarnerarput. Ilisimasimanerpaat atugarissaarnerulissagutta aamma taava maani nunami aningaasanik amerlanerusunik isertitsisariaqartugut.

Politikerit kikkunnut tamanut allat aningaasarsiaannut qaffaasoqarnissaanik oqariartoqattaarput. Kingullermik aamma oqariartortoqarpoq aviisiliortunngooq KNR-mi atugarissaarnerusariaqarput, aamma aningaasarsiatigut.

Sulisartunuku ulluinnarni maani nunami napatitsisut ima soqutaanngissimatiginersut sunnguamilluunniit politikkikkut ilungersuuteqartoqarani taakkua pitsaanerusumik atugassaqartinneqarnissaannik anguniagalimmik?

Naanguku tamakku neriorsuuterpassuit? Kattuffinnut allanut isumaqatigiinniartunut akuleruteqattaariarlutik SIK-p isumaqatigiinniarneranut oqaaseqartoqarusunngivippoq – soorlu tassa qanii asserneqarsimasut.

Immaqa nutaamik eqqarsartoqartariaqalerpoq. Immaqa allaat eqqarsartoqartariaqalerpoq maani nunami sulisartunut sullisserusuttunut nutaamik partiiliornissaq ilami maannakkut sulisartut atugaat annertunerusumik attorneqarusunngillat.

SIK-p isumaqatigiinniuttagai suusupagineqarput, allaat akuleruffigisariaqanngitsutulluunniit isigineqarlutik. Pissutsit taamaattut illuanut saatinneqartariaqalerput.

Inuiaqatigiinnit paasineqartariaqalerpoq SIK-p nunatta karsiata aningaasivia tigumianngimmagu – timmiarsiummillusooq silugullugit karsip matuersaataanik Naalakkersuisut arsaarsinnaannginnatsigit.

Qatsulluinnarparpummi SIK pisuutinneqartuarmat aningaasarsiat taamatut inissisimanerannut. Nunatta karsiata matuersaatai SIK-p tigumianngilai. Akissarsianik qaffaasussat tassatuaapput Naalakkersuisut – taakkuupput kisimik nunatta karsiata matuanik ammaasinnaasut.

Taamaattumik piumasaraarput Naalakkersuisut maannakkut aningaasarsianik inuussutigineqarsinnaasunik qaffaassasut.

Qujanaq oqaaseqarsinnaagama. Ullup sinnerani ullorsiornerup nuannersumik ingerlaqqinnissaanik kissaappassi – maajip aallaqqaataani pilluaritsi!

Fra pardansen ved vi jo, hvor vigtigt det er at træde de rigtige trin – ellers kommer man ud af trit. På samme måde har arbejderne og arbejdsgiverne et fælles ansvar for et godt samarbejde på arbejdspladsen.

Det skal da også fremhæves, at vi har mange gode eksempler iblandt os på kolleger, der gennem en menneskealder er mødt på arbejde trofast og med glæde.

Således vil Ôdâq Olsens Mindefond i dag, som traditionen byder, uddele opmuntringspriser, seks af slagsen – til nogle, der har mere end 40 års arbejdsliv bag sig og er stadigvæk på arbejdsmarkedet, og til én, der har arbejdet i 56 år og gør det stadigvæk. De udgør nogle ud af de mange, der er glade for deres arbejde og har et godt samarbejde med deres arbejdsgivere.

Jeg vil bruge denne anledning til også at sige hjertelig tillykke til de ærede arbejderkolleger med deres opmuntringspriser fra Ôdâq Olsens Mindefond.

Da der sikkert er en del af den yngre generation, der ikke rigtigt ved, hvem Ôdâq Olsen er, vil jeg her genopfriske, at han var en af pionererne i organiseringen af de grønlandske arbejdere, én der skal huskes for sin uegennyttige og selvopofrende indsats for sine arbejderkammerater. – Æret være Ôdâqs minde!

Mine mange arbejderkolleger, tak for den hengivne tjeneste, I har gjort gennem utallige år for jeres arbejdsplads og for de folk, I betjener. Vi skal nemlig ikke glemme, at der er mange lønmodtagere, der stabilt møder til tjenesten og som respekterer deres arbejdsplads.

Jeg vil også bruge denne anledning sige tillykke til den nye koalition i Naalakkersuisut. Det er mit håb, at I vil samarbejde med fokus på at højne velfærdet for samfundet og for lønmodtagerne i de kommende år.

Jeg har en række bemærkninger til eftertanke for det nye landsstyre:

Det kan godt være, at folk undrer sig over, at jeg som formand for et fagforbund kredser om ønskeligheden af en sammenhængende udvikling i vort land – og der er nogle, der bliver træt af det.

Og det kan godt være, at folk undrer sig over, at jeg absolut kredser om ønskeligheden af udvikling af udnyttelse af råstoffer i vort lands undergrund uanset råstofferne indeholder uran eller ikke indeholder uran som biprodukt – og der er nogle, der bliver træt af det.

Men det er nødvendigt at tænke i sammenhæng og ræsonnere ud fra den opdaterede viden om forholdene:

Der er desværre udbrudt krig i Europa, og den har skabt krisetilstande omkring energi-og råstofforsyningen i mange lande, med følgevirkninger, der kan blive meget alvorlige for arbejderbefolkningerne. Der er stor mineindustri i Rusland med fokus på sjældne jordarter.

Her i landet er vi en del af verdenssamfundet, og vi er interesseret i at holde miljøforureningen i den mindst mulige størrelse.

Rundt omkring på vores klode rydder man desværre skove for at hente sjældne jordarter op. Selvom vi ikke har større skove i her i landet, har vi i vores daglige liv direkte nytte af klodens skovbevoksning. Derfor skal vi tage et medansvar og være med til at modvirke forurening og bakke op om bevarelse af skove.

Og vi, som lever i et land uden skove, hvorfor skal vi ikke kunne hente sjældne jordarter op fra vores undergrund, med eller uden indhold af uran som biprodukt – når det selvfølgelig kan ske på en forsvarlig måde hvad angår natur og miljø og ikke mindst hvad angår arbejdernes sundhed?

Det nytter at tænke på grundlag af den praktiske viden, der er opnået – og ikke binder sig til forestillinger, der hører fortiden til.

Hvad der i går var populært at tale om som noget temmelig farligt, bliver i dag vurderet som noget nyttigt, og ikke farligere end så meget andet, når det håndteres på den rigtige måde. Det er bl.a. interessant at bemærke, at man indenfor EU er begyndt at arbejde for, at energiforsyning ved hjælp af atomkraft bliver klassificeret som ”grøn energi”.

SIK’s ønske om at få minedriften sat i gang og udviklet, er selvfølgelig også baseret på økonomiske overvejelser – om at tilføre landskassen flere midler at gøre godt med.

Vi har jo en lang ønskeliste, som vi ikke kan få realiseret, fordi vi ikke har penge nok til at betale med.

Vi råber alle sammen op med ønsket om bedre betjening fra sundhedsvæsenet.

Vi råber alle sammen op med kravet om bedre behandling af de ældre i samfundet.

Vi råber alle sammen op og vil gerne have boliger, som vi er i stand til at betale.

Vi råber alle sammen op med ønsket om mindre betaling til daginstitutionerne.

Vi råber alle sammen op og kræver billigere billetter til at rejse for.

Vi råber alle sammen op for bedre forhold til vore børn. Men for at opnå bedre forhold til børnene, er det nødvendigt at se, hvordan forældrene har det – og det er her, deres indkomst kommer ind i billedet.

Nå[r] vi ser på den finanslov, der bliver vedtaget hvert år af Inatsisartut, kan vi se, at der er balance mellem indtægter og udgifter – med andre ord bruger vi alle de penge, der er til rådighed, og såfremt vi skal have mere af ventelisten realiseret, som vi alle sammen råber op om, skal der være meget bedre indhold i landskassen.

Det er her, hvor politikerne skal tale med ansvarlighed – de strør sig jo gerne om sig med løfter, som ikke kan indfries. 

For tiden er vi optaget af overenskomstforhandlinger med de offentlige arbejdsgivere om løn og arbejdsvilkår. Forhandlingerne er faktisk afsluttede med denne konstatering: De offentlige arbejdsgivere har ikke råd til større lønforbedringer.

Vi får snart de store lufthavne! Det varer ikke længe, før udvidelsen af lufthavnen i Nuuk bliver færdig. Det samme i Ilulissat. Og så skal de også i gang med lufthavnsbyggeri i Qaqortoq.

Jeg vil nu ikke være lyseslukker, men har lyst til at spørge: Hvem er det, der kommer til at lette fra og lande til disse lufthavne?

Svaret er indlysende: Det bliver i hvert fald ikke medlemmer af SIK, der normalt kommer til at benytte sig af de nye lufthavne. De har jo ikke råd til at flyve!

For nylig tog jeg sammen med en kollega til Qaanaaq for at holde medlemsmøder dér. Vi to betalte til sammen 50.000 kr. for tur-retur – ja, du hørte rigtigt: 50.000 kr.

Kan I forestille jer, hvordan vore medlemmer så kan rejse væk fra Qaanaaq?

Kan I forestille jer, hvordan de så kan besøge deres slægtninge i andre dele af Grønland?

Jeg ved ikke, hvad I tænker. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig det, de har jo ingen penge til det. Og så vil jeg spørge: Hvilken nytte har vore medlemmer af landingsbanen i Qaanaaq? 

Grønland er et stort land, og vi er ikke så mange i landet. Jeg vil bruge denne anledning til at komme lidt væk fra Nuuk, og vil kredse om Qaanaaq lidt endnu.

Forureningen i hele jorden er alvorlig. For bare at tilvejebringe vores daglige fornødenheder, herunder olieprodukter og sjældne mineraler, udnyttes verdens råstoffer på en hensynsløs og forurenende måde. Der drives miner ud fra regler, som er helt anderledes slappere end dem, vi kender på vore kanter.

Således tør permafrosten op efterhånden som temperaturerne stiger på globalt plan. Det kan man i høj grad se følgerne af i den nordligste del af vores land. Permafrosten i Qaanaaq tør op. Og det kan vore medlemmer i fagforeningen mærke på en negativ måde. En del af husene er blevet skæve – og det har ført til, at de er blevet utætte og er kommet til at bruge meget brændstof til opvarmning.

Derfor er der nu akut brug for særlige tiltag i Qaanaaq.

Jeg vil endda sige, at der i Qaanaaq er en katastrofesituation. Der er hårdt brug for en særlig økonomisk indsats. Jeg ved udmærket, at beslutningstagerne vil henvise til, at der ”ikke er råd” til det – og der tænkes jo heller ikke meget om muligheder for større indtægter her i landet!

Desværre går det ikke i en positiv retning for de daglige livsvilkår for vore medlemmer. Priserne stiger bl.a. på grund af den krig, der er udbrudt. Derfor vil det være godt at vide, hvad landsstyret agter at gøre for at forbedre livsvilkårene i den situation, vi befinder os i.

I andre lande bliver der foretaget forskellige ting for at gøre livet lettere for borgerne i det daglige.

For eksempel i Danmark vil der blive givet tilskud til brændstof. Her i landet er brændstofpriserne heldigvis ikke steget endnu, men risikoen er der, såfremt krigen varer ved. Madpriserne er ved at stige kraftigt, og det er virkelig noget, som vore medlemmer kommer til at opleve negativt.

Derfor vil jeg gerne foreslå̊, at man for det første foretager en omlægning af boligsikringsordningen. Maksimalgrænsen for indtægterne skal hæves kraftigt, hvis børnefamilierne blandt vore medlemmer ikke skal blive ramt alt for hårdt af lavkonjunkturen.

Inden jeg når til [de] afsluttende bemærkninger i denne tale, vil jeg gerne understrege vigtigheden af at tænke globalt som en del af verdenssamfundet – sådan bør det også være, da den 1. maj jo er den internationale kampdag for arbejderbefolkningerne, hvor det er passende at udtrykke mellemfolkelig solidaritet.

Store skarer af vore arbejderkammerater er flygtet fra Ukraine på grund af Ruslands aggressioner.

Hvorfor skal vi så ikke kunne tage imod flygtninge her i vort land? Forestil jer at der er krig her i landet. Forestil jer at der kastes bomber mod os. Forestil jer at vore slægtninge, vore børn, bliver dræbt. Og forestil jer, at vi, for at redde livet, flygter til et andet land, men får en kold skulder dér. Ja, vi vil sandelig være i en vanskelig situation…

Derfor skal vi som verdensborgere tage et ansvar og skal kunne modtage flygtninge her i vores meget rummelige land. Dette skal udtrykkes, idet der er en del, der har talt om, at vi ikke er klar til at tage imod flygtninge.

Hvornår vil vi så være klar til at tage imod flygtninge? 

Således er der udvalgte, aktuelle emner og sager, vi tager op og kommenterer i vores årlige markering af 1. maj.

I år er det helt passende at kræve tiltag for at fremme landskassens indtjening – det kan vi nemlig ikke komme udenom, hvis vi skal have bedre grundlag for at sikre udvikling af velfærd i samfundet. Her har vi brug for en aktiv og sammenhængende økonomisk politik, der ikke står til hindring for udviklingsmuligheder – for bedre vilkår for arbejderne og for hele samfundet!

Derudover skal de ordninger, der baner vejen for mere lighed og solidaritet i samfundet, styrkes yderligere. Her er det helt oplagt med en mærkbar tilretning af boligsikringssystemet.

Tak fordi jeg har fået lov til at tale. Jeg ønsker jer fortsat god og fornøjelig markering af dagen – tillykke til jer alle med 1. maj!