Skip to content

Johanne Juul Olsens tale til H.M. Dronningen ved besøget hos det danske mindretal i Sydslesvig

Privatfoto

Om

Taler

Johanne Juul Olsen
Gymnasieelev på Duborg-Skolen

Dato

Sted

Duborg-Skolen

Omstændigheder

H.M. Dronningens besøg hos det danske mindretal  i Sydslesvig

Tale

Deres Majestæt.
Jeg vil gerne takke dem på vegne af eleverne for at besøge os her på Duborg-Skolen. Vi har længe set frem til deres besøg, og håber, at de fortsat vil nyde deres ophold i det sydslesvigske.
I 2020 fejrer vi 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Det er en begivenhed, jeg personligt ved, beskæftiger mange af mindretallets borgere. Det vil nemlig sige, at vi kan fejre 100 års godt naboskab, hvor modsætninger og stridigheder har udviklet sig til fælles værdier, et unikt kulturelt fællesskab og ikke mindst næstekærlighed på tværs af landegrænser og sprog.
I samfundsfagstimen lærer vi om Bundestag såvel som Folketinget, når vi har fødselsdag står der Dannebrog på bordet, men der bliver råbt 'Alles gut'. Og når det bliver december, skal der drikkes Gluhwein og danses om juletræet.
I aftentimerne ser vi både Bundesliga, Brøndby og beundrer det danske landshold, når de vinder VM. For her er det nemlig ikke kun jer nord for grænsen, der jubler, når den danske landsholdsspiller Mikkel Hansen scorer. Nej, vi er lige så meget med, som alle dem, der har dansk postnummer – og det kan vi lide.
Vi unge vokser op i et miljø med en hverdag, hvor to kulturer bliver rørt op i en skål, æltet og pisket, formet og smurt og til sidst bagt i den kæmpe ovn, der hedder Sydslesvig.
Ovenpå bliver der strøet lidt krymmel, det vil sige alt det unikke, det karakteristiske og ikke mindst det, det vil sige at være sydslesvigsk – nemlig at man tager det bedste fra to kulturer og tilføjer lidt ekstra.
Fordi det er, hvad Danmark er for os – ikke en bopæl eller adresse, heller ikke en regering eller et kongehus eller for den sags skyld et simpelt naboland – nej.
Danmark er et sted, som vi danske mindretalsborgere kan kalde hjertehjem.
Et sted, der giver os tryghed, muligheder og som favner os med gavmildhed og åbenhed, som jeg ved, vi sætter stor pris på.
Det er ikke vores fysiske hjem, men man nærer en vis længsel og lyst efter det danske, som kan kendetegnes ved at man i sit inderste ved: Her hører jeg også til.
Tak!

Kilde

Kilde

Tilsendt fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags