Kære alle sammen
Velkommen til. Det er godt at se jer.
Klimaforandringerne er ikke længere en nyhed.
De er ikke noget, som kun sker i Bangladesh eller på Afrikas Horn i en fjern fremtid.
De sker lige nu. De sker lige her.
De er et grundvilkår. Klima er den største og væsentligste udfordring for vores klode og for vores generation af politikere.
Vi har pligt til at gøre, hvad vi kan for at løse den.
Motivationen til at finde løsninger og ansvaret for at lykkes er noget af det, der samler os her i salen.
Derfor har jeg i den grad set frem til de her dage sammen med jer.
***
Når vi sammen taler om klima, har vi et langsigtet perspektiv, hvor vi fremtidssikrer den jord, vi bor og lever på.
I Danmark arbejder vi på at sikre af vores kyster, vores natur og vores fjorde.
Vi har fokus på vedvarende energi, skovrejsning, vådområder, som skal omforme vores land til det bedre og mere bæredygtige.
Men den grønne omstilling har ikke længere kun et langsigtet formål i forhold til klodens beståen.
Den er en vigtig del af vores sikkerhedspolitik.
Det har aldrig været vigtigere at gøre os fri af fossile brændsler og de lande, de binder os til.
Vi har længe arbejdet på at skabe alternativer til gas, kul og olie. Nu skal vi skabe dem endnu hurtigere.
Bæredygtighed og konflikt – udfordringerne er forskellige, men svaret er det samme:
Vi har brug for den grønne omstilling.
Det er samlet set en gigantisk og krævende opgave, som vi her i salen deler.
Ligesom vi deler ambitionen om at løse den og om at gøre det i fællesskab.
***
Der kommer til at ske store forandringer i Danmark.
Med enhver forandring følger behovet for at have borgerne med.
Hvis borgerne skal give helhjertet opbakning og følgeskab til grøn omstilling, kræver det af os, at vi lytter, giver plads til debatter og er villige til at give reel indflydelse.
Politik handler ikke om at vinde, men om at holde sammen. Vi har brug for fælles rum for at danne vores samfund.
I eftermiddag uddeler vi KL’s klimapris.
De tre nominerede kommuner demonstrerer til fulde, at det nytter at invitere borgere med, når der skal skabes forandring.
Klimaalliancen Thy i Thisted Kommune har arbejdet målrettet med borgerinvolvering og medejerskab af bl.a. vedvarende energiprojekter.
I Lemvig Kommune har man på rekordtid givet tilladelse til at etablere verdens højeste vindmølle på 266 meter. Vindmøllen har 2800 lokale ejere, der alle får del i afkastet.
I klimalandsbyen Vandel i Vejle Kommune engagerede borgerne sig i en række bæredygtighedsprojekter – reparation af gamle maskiner, omsyning af gammelt tøj og byttecontainere med møbler.
Kombinationen af politisk ansvar og borgernes store engagement skaber resultater i Vejle, Lemvig og Thisted.
Og det gør den alle steder.
Borgerinddragelse og følgeskab er ikke en hyggelig mulighed – det er en bydende nødvendighed.
Det er dér, den demokratiske samtale finder sted.
***
Det er ikke billigt at omstille os og sikre os.
Men det er endnu dyrere, hvis ikke vi handler i tide.
I har måske allerede hørt om en ny rapport fra KL, Klimaalliancen og DTU i radioen her til morgen.
Den kaster for første gang lys over, hvad fremtidens stormfloder kan koste det danske samfund – både på landsplan og for alle landets kommuner.
Og konklusionen er klar: Hvis vi ikke investerer massivt i klimatilpasning nu, efterlader vi om 100 år en regning på op til 282 milliarder kroner.
Til sammenligning kostede den store stormflod i 2023 1,2 milliarder kroner. Den kan vi lige lade stå et øjeblik. 1,2 milliarder versus 282 milliarder kr.
Der er brug for meget store og langsigtede investeringer for at beskytte danskerne, vores hjem og vores ejendomme mod klimaforandringerne.
Alle redskaber skal i brug. Det kan fx være flere midler i kystpuljen til at hjælpe projekter i gang, og at vi får afsøgt mulighederne for investeringer fra fx pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Også staten skal bidrage, ikke mindst når det handler om de nationale og gigastore klimasikringsprojekter.
Vi ser derfor frem til regeringens klimatilpasningsplan 2, den svære 2’er, som forhåbentlig tager fat om både udgiftsfordeling og finansiering.
***
Forandringerne af Danmark er allerede i gang.
Ikke mindst Grøn Trepart har sat vores land i bevægelse.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for det stærke samarbejde til Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Vi har en stærk fælles forståelse af, at vi kun lykkes, hvis vi bøjer os i mod hinanden og finder fælles fodslag.
At ingen parter får det præcis, som de gerne vil have. At alle må give noget til fordel for målet: At skabe et bedre klima.
Mange elementer i vores samarbejde og i den grønne omstilling i det hele taget er ved første øjekast begrænsninger og afkald.
Vi skal afgive arealer, vi skal acceptere opstilling af vindmøller og solceller, vi skal gøre noget andet, end vi er vant til.
Men jeg fristes til – i bæredygtighedens navn – at genbruge et kendt citat: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”.
For Grøn Trepart viser os i den grad, at vi kan vinde mere, end vi taber:
Nok afgiver vi 10 % af vores areal.
Men de 10 % giver vi tilbage til natur og skov.
Nok får vi mennesker mindre plads, men vi bliver et større land for sjæl og klima.
Og vi gør det på en måde, hvor vi fortsat har et stærkt dansk landbrug, samtidig med at vi får mange flere træer, langt flere vådområder og meget mere liv i vores farvande.
***
Verden står i en alvorlig tid. Alligevel må jeg sige, at jeg er fyldt med håb.
Det arbejde, vi her i salen udfører for den grønne omstilling, i vores kommuner, på tværs af kommuner og sammen med borgerne kræver mod, ambition og initiativ.
Danmarks grønne fremtid er i gode hænder.
Og med overskriften på årets klimatopmøde – følgeskab, fællesskab og lederskab kan vi fortsætte med at lave kvantespring ind i et grønnere og mere sikkert Danmark.
Jeg ønsker os alle sammen en rigtig god konference, og så vil jeg give ordet til dagens moderator, Tine Gøtzsche.