Jeg hedder Jonas og er formand for murersvendene i København. Jeg kan med stolthed i stemmen oplyse, at 91,5% af murersvendene i København har stemt nej til OK23, med en stemmedeltagelse på over 75% blandt de omkring 1300 stemmeberettiget kollegaer. Vi udgør således en af hovedårsagerne til, at der blev et samlet nej blandt bygningsarbejderne i 3F.
Vi har som de fleste øvrige arbejdere i den forgangne overenskomstperiode blevet økonomiske udhulet på grund af galoperende energi- og fødevarepriser. Vi har været vidne til, at den ene virksomhed efter den anden har leveret regnskaber med milliardoverskud, samtidig med at vi og vores familie er blevet fattigere.
Virksomhedernes overskud pr. medarbejder i byggeriet er blevet mere en fordoblet i overenskomstperioden og vi har kunne iagttage en udbytning, som nærmest har været skammelig fra virksomhedernes side. Den 1% af Danmarks rigeste mennesker repræsenterer i dag 25 % af befolkningens samlet formue. Hvad fanden er det der foregår i vores samfund.
Vores ledere i fagbevægelsen har brugt oceaner af tid og spalteplads på at forklare omverdenen om de såkaldte historiske sværest overenskomstforhandlinger, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke deler deres holdning eller deres forkølet forsøg på at minimere arbejdsklassen forventninger til forhandlingsresultatet.
I virkeligheden er det svært at forestille sig en bedre forhandlingsposition, end når virksomhederne har enorme overskud, inflationen banker derudaf og når det blå rædselsregime af en regering som en elefant i en porcelænsforretning krænker den danske model på et uhørt niveau.
Politikerne skal ikke ugyldiggøre vores overenskomstaftaler eller for den sags skyld blande sig i vores frie forhandlingsret.
Det er sgu da helt på månen, at vores fridag skal inddrages, vores arbejdstid skal øges og vores overenskomstsikret tillægsbetaling på helligdagen skal bortfalde, så der er råd til at føre proxykrig i Ukraine. Fy for satan siger jeg bare. Vi kræver fred og fremgang og vil ikke finde os i, at samfundet resurser skal bruges på krudt og kugler i stedet for velfærd og omsorg for samfundet svageste. Det skal stoppe og det er NU!
Vedvarende pres fra grådige spekulanter og ufri arbejdere fra de fattigste egne i Europa har de sidst to årtier været med til, at presse løn- og arbejdsvilkår i knæ og virksomhedernes profit op. Derfor havde vi også en retmæssig forventning om, at det blev ved denne overenskomstforhandling, at vi en gang for alle skulle stoppe dette uværdige og uholdbare underbetalingscirkus. Men sådan blev det langt fra.
Vi har fået en masse hensigtserklæringer og anbefalinger hvor vi kan opnå rettigheder hvis vi kan blive enige med vores arbejdsgivere lokalt.
Centrale aftale hvor forudsætningen er, at man skal kunne blive enig med sin arbejdsgiver lokalt før rettigheden kan træde i kraft, har intet med overenskomstaftaler at gøre. Der er kort fortalt ikke mange ting, som ikke kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enig med vores arbejdsgiver lokalt.
Det er direkte fordummende og en hån imod den organiserede arbejderklasse, når der leveres et så intetsigende stykke tillidsmandsarbejde fra vores spidsspidser. Arbejdsgiverne skal forpligtes gennem centrale overenskomstaftaler, så vi kan udbygge vores rettigheder lokalt og ikke omvendt. Det er sgu da ikke noget nyt i.
Vi er som murersvende i øvrigt pissetrætte af øget fleksibilitet i vores arbejdsliv. Endnu engang blev der pillet ved vores arbejdstidsregler til arbejdsgivernes fordel. Der er endvidere blevet åbnet op for at man lokalt kan fravige arbejdsmiljøloven og ferielovens bestemmelser. Vores løn under barsel er blevet sat ned med et nederdrægtigt argument fra forbundet side om ligestilling. Kvinder skal nu have samme betalingsvilkår som mændene, hvorfor mændene skal gå ned i løn under barsel. Det har intet med ligestilling at gøre og kan i virkeligheden kun betragtes som antifeministisk. Kvinderne skal løfte op på mændenes niveau, mændene skal sgu da ikke sættes ned på kvindernes niveau.
Vi er som murersvende grundlæggende trætte af middelmådighed og aftaler hvor samfundssind, bedst opnåelige resultat og ansvarlighed er dækkende for vores overenskomstaftale. Vi vil have fremgang og nybrud. Vi vil have kædeansvar, lavere arbejdstid og flere fridage. Vi vil have ret til en værdig alderdom og tid til vores familie og fritidsinteresser. Vi lever ikke for at gå på arbejde, men går på arbejde for at have råd til at holde fri.
I 3F BJMF hvor vi som københavnske murersvende kommer fra, ønsker vi kærlighed og klassekamp og på sigt et langt mere lige og retfærdigt samfund. Vi ønsker ikke et samfundsbevarende socialdemokratisk klassesamarbejde hvor vi nøjes med krummerne fra de riges bord. Hvis reelle forbedringer skal opnås, bliver det gennem klassekamp og strejke og ikke gennem underkastelse og dialogkaffe.
Hvis medlemsudviklingen skal vendes i fagbevægelsen kommer vi til at finde høtyv og fakler frem, i stedet for at pleje kapitalens interesser mens kollegaernes privatøkonomi står i brand. Vi er som bevægelse et interessefællesskab og ikke en samfundsbevarende institution hvis formål er, at fylder lommerne på dem som har mest i forvejen, det er i virkeligheden meget simpelt.
God 1. maj kammerater.