Jeg har været så heldig at blive indstillet af bestyrelsen som en af kredsens kandidater til næste kommunalvalg – og derfor også fået muligheden for at sige noget i dag.
Og selvom det stadig kan føles som om der er lang tid til valget i november 2025, så er der udfordringer nok at tage fat på.
Derfor synes jeg også vi skal bruge dagen i dag på at minde os selv om noget af det, der har stået på de røde faner nærmest siden starten. Nemlig kræv din ret og gør din pligt.
Det er hele fundamentet for vores velfærdssamfund. For den samfundskontrakt vi har indgået med hinanden.
Og hvis man ser man nøgternt på det er opbakningen til vores samfundskontrakt massiv.
Selvfølgelig er der udfordringer – især med at gøre det lettere at være på arbejdsmarkedet, hvis man f.eks. har et handicap eller blive længere på nedsat tid som ældre.
Men samlet set er billedet klart. Aldrig før har så mange danskere gået på arbejde og betalt deres skat. Ældre, der har bidraget til samfundet hele deres liv og unge der uddanner sig i hobetal. Og som kan se frem til den seneste pensionsalder i hele Europa.
Derfor synes jeg også vi som parti bliver nødt til at få begravet debatten om danskernes arbejdsmoral. Så hurtigt som muligt.
Problemet er hverken at danskerne ikke gider at arbejde eller ikke bakker op om velfærdssamfundet. Tværtimod. Problemet lige nu er at rigtig mange mennesker spørger om samfundet nu overholder sin del af kontrakten.
Spørger sig selv om man nu kan være sikker på at, der er en voksen som ens barn kender og er tryg ved i børnehaven?
Om vi med ro i maven kan sige at de ældre, der har brug for at hjælp i hverdagen også får den? Eller at unge nyuddannede kan gøre sig håb for at finde en bolig, der til at betale?
Når du har gjort din pligt, kan du med rette forvente, at vi har indrettet samfundet på en måde, så arbejde og familieliv kan hænge sammen, hvor du ikke skal klare det hele selv, når du bliver gammel og hvor du ikke skal være millioner for at bo i vores hovedstad.
Her tror jeg vi som parti klart og tydeligt skal sige, at vi godt ved samfundskontrakten ikke altid holder i dag. At vi som Poul Nyrup engang sagde godt kan gøre det lidt bedre.
Vi bliver nødt til at tage snakken ærligt og direkte med folk om, hvor tingene halter og hvor vi godt kan gøre det bedre.
Hvis vi skal lykkes med igen at gøre socialdemokratiet til københavnernes fortrukne parti skal vi vise, at vi er partiet der både forstår hverdagens udfordringer og har drømmene for fremtiden.
Det kræver politiske svar fra både Christiansborg og rådhuset.
Boligpolitikken er det oplagte eksempel. Vi har brug for flere redskaber for at vende den skæve udvikling vi ser i disse år.
Der bliver kort sagt bygget alt for meget dyr, privat udlejning. Og alt for lidt, der til at betale for almindelige mennesker. Det problem kommer markedet ikke til at løse selv.
Vi bliver nødt til at kunne stille flere krav til, hvad det er for nogle boliger der bliver bygget i København. Der skal bygges flere ejer- og andelsboliger og så skal der igen bygges flere almene boliger.
Derfor bør vi som noget af det første også få gjort noget ved maksimumbeløbet for, hvor meget kommunen må støtte byggeriet af almene boliger. Ligesom det også skal være muligt at bygge større almene boliger, så man ikke bliver tvunget ud af byen, hvis man får et barn mere eller bare drømmer om lidt mere plads.
Med de redskaber i hånden skal vi som socialdemokrater i København turde blande os mere i byudviklingen og sige, at der er noget vi har mere brug for et andet.
Når det kommer til den kommunale velfærd, skal man selvfølgelig kunne mærke, at der sidder socialdemokrater for bordenden både i regeringen og på rådhuset.
Det er ikke nogen ukompliceret opgave, men vi bliver nødt til at få vendt udviklingen. Ellers får det ikke bare store konsekvenser for os som parti ved de kommende valg, men også for vores velfærdssamfund.
Regeringen har fat i mange af de rigtige udfordringer. Om hvordan man gør op med bureaukratiet og sætter de offentligt ansatte mere fri. Og hvordan vi sørger for at udsatte og sårbare mennesker får den rigtige hjælp hurtigere og hvordan vi f.eks. tøjler udgifterne til private botilbud.
Begge dele noget, hvor vi også som lokalt parti også har en kæmpe rolle i at finde løsninger og hele tiden gøre det bedre.
Når alt det er sagt kommer vi heller ikke uden om, at der lige nu og her er brug for flere penge i kommunerne. Og her bliver regeringen nødt til at komme kommunerne mere i møde inden næste kommunalvalg. Særligt til de områder, hvor folk forventer at Socialdemokratiet kan levere. Børn, skole og ældrepleje.
Og det er jo ikke fordi der mangler penge i hverken stats- eller kommunekassen. Men hvis det eneste man oplever at åbningstiderne i børnehaven bliver kortere, mens hjemmeplejen bliver endnu sværere at få, så er det at samfundskontrakten begynder at slå sprækker.
Vi løser ikke det hele med en enkelt kommuneaftale eller et enkelt budget. Men vi bliver nødt til at vise københavnerne, at vi har viljen og visionerne. At vi kan stoppe nedskæringerne, der hvor de gør rigtig ondt og at vi igen kan gøre hverdagen lidt bedre.
Tak for ordet og rigtig god 1. maj.