Skip to content

Josefine-Marie Klarborg Porsborg Bachs børne-nytårstale

Privatfoto

Om

Dato

Omstændigheder

For første gang i Danmark kunne man 1. januar 2024 se Børnenes Nytårstale på TV 2, der er et initiativ imellem UNICEF Danmark og TV 2. Josefine-Marie Klarborg Porsborg Bach var en af fem udvalgte taler.

Tale

Kære hele Danmark. Kære børn, unge, voksne - og ikke mindst politikere. 
Det er første gang her i Danmark, at børn og unge får lov til og holde en nytårstale, 
børnenes nytårstale. Jeg er meget taknemlig for at det er min tale, der er blevet en af de udvalgte. Børn og unge får nu lov til at kunne sige deres mening om året eller om det nye år, i et åbent forum, ligesom dronningen og statsministeren.

Noget jeg synes fylder meget er skærmtid. Jeg synes at skærmtid er blevet lavet om til et negativt ord, af de voksne. Skærmtid bliver brugt på mange forskellige måder, så hvorfor laver i skærmtid så sort/hvidt. Jeg kan selv blive overrasket når jeg ser på min telefon eller ipad, og det står hvor meget tid jeg har brugt på min skærm i den seneste uge. Men når jeg tænker mig om, så jeg jo en dokumentar, jeg lyttede til en bog, hørte musik til og fra skole og så en film, så kunne der jo hurtigt gå noget tid.
Børn bruger skærmtid på mange forskellige måder, nogle som et hjælpemiddel til undervisning ved ordblindhed, fx., andre til underholdning og inspiration. Forestil jer 2 børn, de er begge fraværende og opslugte af det de sidder med. Den ene sidder med en bog, den anden med en iPad. Hvilket barn vil få ros og anerkendelse, og hvem vil blive bedt om at lægge sine ting til side?  
Hvis vi tager et kig på børnekonventionen nr. 31, som hedder: Hvile, Leg, Kultur og Kunst: Ligger den meget op af skærmtid. For eksempel hvile: Når børn og unge har brug for at slappe af, kan skærmen være en god mulighed. Tænk det som, et batteri der næsten er tomt, som har brug for en hurtig opladning 😀.
Også ‘Leg’ lægger op af skærmtid. Jeg har været sammen med vennerne over skærmen, under corona. Jeg synes skærmen har været en god mulighed, hvor vi har kunne ‘være sammen, hver for sig’. Det er noget, vi har taget med os fra nedlukningen. Vi har også kultur og kunst. Begge er noget, der er på skærmen hele tiden. Der kan man både få og give andre inspiration.

Børnekonventionen, som er gældende i over 190 lande, er en samling af vigtige rettigheder for børn. 

Noget der også er vigtigt er 'FN's verdensmål’. ‘FN’s Verdens Mål' er 17 mål, omkring fx. stop sult, klimaindsats og ligestilling mellem kønnene. De er vigtige for jorden, men også for os mennesker. 


Forældre skal vejlede i takt med børns udvikling. Når vi børn får flere og flere informationer, fra internet, fjernsyn osv... , skal vi også lære at være kritiske over informationskilden. Vi har brug for vejledning fra vores nærmeste voksne. Nogle gange har vi brug for at de voksne tager os et kig over skulderen. 
Vi har også brug for vejledning til at skabe god trivsel. Det ligger op af FN’s Verdensmål, Sundhed og Trivsel. For mig er god trivsel, et fællesskab både i skolen, men også i fritiden.
Herhjemme tager vi hver dag til aftensmaden. En snak rundt om bordet, vi stiller hinanden spørgsmålene ‘hvad har været godt og hvad har været mindre godt i dag’. Vi bliver mere indblandet i hinandens hverdag, og finder ud af hvordan vi har det hver især. Det betyder noget for min trivsel.




Børn skal være klar! Vi skal få nok søvn og være veludhvilet, få    
dagens vigtigste måltider og motion, så kroppen og hjernen bedre kan arbejde.
Børn skal selvfølgelig også holde humøret højt, da vi kan bruge meget energi på at tænke negativt. Så prøv at se det positive, det gælder nu også jer, voksne. 😀

I danmark går vi op i uddannelse i høj kvalitet, det indebærer:
Gode læringsforhold, udluftning i klasselokale og pauser undervejs i undervisningen.
Der er mange muligheder for læring, hvis den ene læringsmetode eller skole ikke virker for dig, er der heldigvis mange andre muligheder. 

Ting bliver lavet til børn i børneperspektiv i læring, så man bedre kan forstå hvad der sker i og omkring Danmark. Flere radio- og TV-programmer gør at børn kan få information i børnehøjde, da nyhederne kan være lidt voldsomme for børn. I børnekonventionen nr. 17, siger de også at børn skal have adgang til information. Børn får noget at vide om, hvad der sker i verden. Så kan vi også have indflydelse, så kan vi både få og have en mening. 
For også at komme ind over skærmtid, kan man som udgangspunkt kun høre eller se radio- og TV-programmer  på en skærm. Og hvis børn skal have adgang til den slags information, skal de også have adgang til skærmen. 
I børnekonventionen har de også lavet en rettighed, der hedder: Respekt for børns mening. Den gør ind over at børn har også ret til at sige deres mening, og voksne skal respektere vores mening som alle andres mening. Nogle gange kan vi børn se ting fra et andet synspunkt, nogle gange et bedre synspunkt, så hvorfor ikke også lytte til os? Respekterer at vi os kan sige ting der giver mening, respekterer VORES mening.


I danmark synes jeg ikke vi skal dele op efter køn. I stedet synes jeg vi kan dele op efter hvem der har fødselsdag på lige datoer eller i ulige måneder. Der er mange andre muligheder end og dele op efter køn. 
Hvis vi tager et kig på Prins Christians fødselsdag. Der var både piger og drenge inviteret fra hver kommune, ligegyldig religion, ligegyldig og man havde mange penge, eller næsten ingen. Kunne de alligevel blive valgt til at komme med, og dele oplevelsen sammen.   

Danmark er et rigtig cykelland. I Danmark er vi gode til at der er cykelstier næsten overalt. Det gør at børn og unge kan cykle i skole, voksne på arbejde, eller hente nogle ting i supermarkedet. Jeg synes vi skal give os selv et klap på skulderen, for at vi er så gode til at cykle steder hen i stedet for at køre. 



For at komme ind over bæredygtig energi, er det ikke gået forbi os børns næser, at der er krig i verden. Elpriserne og priserne på fødevarer er steget, og kommentarer som: ‘’Husk nu at sluk lyset’’, ‘’Ik start opvaskemaskinen nu!’’ er kommet på banen. Og det har også sat nogle spor i mig. Jeg husker hver gang jeg går ud af mit værelse og slukke lyset, kigge efter gode tilbud, når jeg hjælper med at handle ind, og en taknemmelighed for at vi er sikre i vores land. 


Men kære voksne, skal vi ikke aftale at 2024 bliver året hvor i er nysgerrige og ikke kritiske, stiller åbne spørgsmål til de børn og unge, der er omkring jer. Tror på det bedste i os og går ind i dialogen med JA-hatten på, i en tro på og om det bedste.  

Kære Danmark, Rigtigt godt nytår 😃























Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret