Skip to content

Jutta Bojsen-Møllers tale ved det store Kvindemøde på Skamlingsbanken

Wikimedia Commons

Om

Taler

Jutta Bojsen-Møller
Æresformand for Dansk Kvindesamfund

Dato

Sted

Skamlingsbanken

Omstændigheder

Fra kilden:
For første Gang skulde en Kvinde føre Ordet fra Lorens Frølichs karakteristiske Granittalerstol paa Skamlingsbanke. Dansk Kvindesamfunds hæderskronede Æresformand, Fru Jutta Bojsen-Møller, skulde, som det sig burde, være den første. Efter hende skulde to andre af Kvindesagens Bærere, Fruerne Stampe Feddersen og Gyrithe Lemche, udtale sig paa det historiske Sted.
Dagen betød en Begivenhed — og det saa ud til Regn, meget stærkt endda. Men Skyerne spredtes som ved et Under. Og da Plantoget Kl. 2 og Ekstratoget Kl. 3, begge fyldte med Mødedeltagere, rullede ud fra Kolding Sydbanegaard, vidste man, det vilde blive en af de ægte Festdage paa Højskamling.
Da Mødet aabnedes, var der ialt ca. 1500 Mennesker samlet. De tre nordiske Flag smældede i Vinden, mens Fru Jutta traadte frem. fulgt af det ny Banner — af hvidt Silke med en ung Pige med Guldhornet broderet i Guld. Bragende Bifald vidste den gamle Æresformand, baade da hun begyndte og sluttede. Navnlig ogsaa Gyrithe Lemches Tale afbrødes Gang paa Gang af kraftige Bifald.

Tale

Det er med den største Ærbødighed jeg staar paa dette historiske Sted for at aabne dette Møde. Paa dette Sted samledes dansk Aandsliv i tidligere Tider. Jeg kan ikke staa her uden at mindes den 4. Juli 1844, da Grundtvig, Laurids Skau og flere her holdt deres glødende Taler, som førte til, at den første danske Højskole blev oprettet i Rødding.
Der samles for Tiden ind til en Mindestøtte for Grundtvig; kunde vi faa ham aftaget, som han stod her og talte, det havde været ham et værdigt Minde.
Der blev forleden sagt i Rigsdagen, at havde Kvinderne haft Stemmeret, havde meget været anderledes, end det nu er. Ja, det tror vi ogsaa, og derfor er det jo ogsaa, vi kæmper og er her samlede i Dag.
I 41 Aar har vi kæmpet for vor Sag, med smaa Skridt, men stadig fremad, og nu hejser vi Sejrs-Banneret — for saa vidt er vi kommet.
„Bannerdugen med Silkesøm
af de snare Fingre islynget,
stundom sad der end dejlig Drøm
paa Silketraaden og gynged.“
Og den dejlige Drøm var den at ligne vor Sag med Guldhornet, som den unge Pige Kordine Svendsdatter drog op af Jorden paa Vestkysten af Sønderjylland for en 300 Aar siden.
I Aarhundreder havde det ligget i Jordens Skød, men da hun fik det renset og vasket, havde det ingen Skade sket, thi Guldet er ægte og forandrer sig ikke, enten det er i Kongens Krone eller ligger under Jorden.
Dette billede syntes vi passede paa vor Sag. I Aarhundreder har Kvinderne ingen Ret haft til at styre deres egne eller Fædrelandets højeste Anliggender, ligget som i Jordens Skød.
Saa holdt den unge Pige Mathilde Fibiger os frem og krævede lige Ret for Mand og Kvinde, som vi var skabt til, da Gud Herren sagde til Adam: Jeg vil give dig en Medhjælp, som skal være din Lige.
Og jeg haaber ogsaa, at naar vi nu kommer helt frem af Jordens Skød, at det saa skal vise sig, at vi har noget af Guldets uforanderlige Egenskaber, saa enten vi kommer til at sidde i Kongens Raad eller i Hjemmet hos Børnene, vi da bevarer den Stat, som vi har i Gem, vor Kvindelighed, Moderlighed, Mildhedsmajestæten, hvorom Bjørnson har sagt, at den er det stærkeste i Verden.
Gid nu denne Drøm, som har gynget paa Silketraaden, maa gaa i Opfyldelse, saa vi under dette Banner maa faa vor fulde Ret.
Og at det saa maa blive til Lykke, Gavn og Velsignelse for os selv, vort Hjem, Guds Rige og Folk og Fædreland.

Kilde

Kilde

Kolding Folkeblad Nr. 129, Aarg. 41. Udg. d. 6. juni 1912.

Kildetype

Dokumentation i avis, magasin e.l.

Ophavsret

Tags

Relateret