Velkommen til både ny- og genvalgte. Tillykke med jeres valg til regionsrådene i efteråret.
Nu har I taget fat på arbejdet. Der ligger uden tvivl fire spændende år forude.
Det bliver forhåbentlig en post-corona verden. Hvor vi skal lægge kræfterne i at skabe et sundhedsvæsen, der er robust til fremtidens udfordringer.
Allerførst vil jeg gerne overbringe regeringens anerkendelse af den kæmpe indsats, regionerne har ydet for at tackle coronapandemien.
Samfundet stod over for en ukendt og enorm udfordring uden fortilfælde i nyere tid. Der var i værste fald risiko for, at sundhedsvæsenet kunne bryde sammen. Der var behov for resolut handling.
Medarbejderne har knoklet. Og stået sammen om at løfte en svær opgave.
Regionerne har her – endnu engang – bevist deres værd og eksistensberettigelse.
Vi har set værdien og betydningen af at have et folkevalgt decentralt niveau. Hvor væsentlige beslutninger træffes lokalt.
I kan helt berettiget klappe jer selv på skuldrene.
Hvad har vi så lært de sidste to år? Meget naturligvis. Men noget jeg gerne vil fremhæve er værdien af at lade sund faglig fornuft råde.
I regeringen har vi sat os et mål: Vi vil skrue ned for detailstyringen. Der skal være mere plads til fagligheden hos de offentligt ansatte. Og vi skal bruge de hoveder og hænder, der er til rådighed, klogt. Der er nok at tage fat på.
Coronatiden har klart demonstreret, at vi i sundhedsvæsenet har et fagligt meget kompetent personale. Som er omstillingsparate og innovative. Som vi kan have tillid til.
Den læring skal vi tage med videre.
Desværre har en ny stor ulykke ramt vores del af verden. I fem uger har krig raset i Europa.
En dybt, dybt ulykkelig situation. Mennesker lever under umenneskelige forhold. Hvor falder den næste bombe? Og med mangel på mad og medicin – ja, sundhedshjælp i det hele taget. Det er virkeligheden.
Millioner er på flugt. Nogle er kommet til Danmark. Og vi må forvente, at flere kommer til.
Danmark har afsat en ramme på 100 mio. til donationer til Ukraine. Der er doneret lægemidler og medicinsk udstyr gennem EU's kriseberedskab HERA. Og vi har tilkendegivet, at danske hospitaler kan modtage op til et par hundrede patienter.
På regeringens vegne vil jeg gerne takke for, at regionerne også her spiller konstruktivt med. Det er afgørende, at vi på tværs af kommuner, regioner og staten som samlet samfund kan stå sammen om at yde en hjælp til det ukrainske folk.
I skyggen af krig og den usikkerhed, der naturligt er, om den samfundsopgave vi står over for her og nu, kan det være svært at sætte det lange lys på og kigge fremad.
Det er imidlertid en vigtig opgave for os, politikere, der er samlet her i dag. Derfor vil jeg nu hæve blikket og sætte ord på regeringens ambitioner for, hvordan vi skal udvikle vores velfærdssamfund i de kommende år.
Regeringen har som en helt central politisk dagsorden at styrke den decentrale offentlige velfærd.
Regeringen har sat en ny kurs: Vi vil gøre op med ideen om, at centralisering er en naturlov.
Der er selvfølgelig centraliseringer, som giver god mening.
Specialiseringen på sundhedsområdet giver god mening. Oprettelsen af supersygehuse er helt afgørende for at sikre et sygehusvæsen med meget høj kvalitet.
Specialiseringen sikrer kvalitet i udredning og behandling.
Men det kan ikke stå alene. Der skal være balance mellem
det specialiserede og det nære.
det specialiserede og det nære.
Som varslet i regeringens ’Tættere på’-udspil og senest i regeringens udspil til en sundhedsreform, vil vi i de kommende år have fokus på det nære sundhedsvæsen.
Min gode kollega, sundhedsministeren, er startet op på forhandlinger om sundhedsreformen med Folketingets partier. Vi håber at kunne lande en bred aftale, som skal danne udgangspunkt for de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.
Det, regeringen ønsker, er, at den lokale sundhedsindsats styrkes og fremtidssikres. Visse opgaver giver bedre mening og stor værdi for borgerne at få løst tættere på. Det kan være på nærhospitaler eller i eget hjem.
Det handler også om at styrke sammenhængen og samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet. På tværs af sygehuse, almen praksis og den kommunale indsats, så ingen kommer i klemme.
Det er en dagsorden, der kommer til at fylde rigtig meget i den valgperiode, som I har taget fat på.
Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, der når ud i hele landet og bidrager til at skabe reelle muligheder for, at mennesker kan bo og leve i hele landet.
Og hvordan vil vi så gøre det? Jeg vil nævne nogle eksempler.
Som nævnt ser regeringen etablering af nærhospitaler som et element, der kan skabe mere nærhed i sundhedsvæsenet.
Nogle borgere har lang afstand til nærmeste sygehus, som tingene ser ud i dag. Det kan for nogle borgere være en barriere for at møde op til undersøgelser, kontroller og behandlinger.
Vi ønsker, at det skal være anderledes. Al behandling behøver ikke foregå på de store specialiserede sygehuse.
Derfor vil regeringen sammen med regioner og kommuner etablere op mod 20 nye nærhospitaler. Nærhospitalerne skal tilbyde undersøgelser og behandlinger, der kan rykkes tættere på uden tab af faglig kvalitet.
Nærhospitaler skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til nærmeste akutsygehus. De skal sikre sammenhængende tilbud tættere på hjemmet.
Et andet område regeringen ønsker at styrke er lægedækning på tværs af landet.
Godt og vel 600.000 borgere bor i områder, der er defineret som lægedækningstruede. Det ønsker regeringen at afhjælpe gennem blandt andet praksispligt under speciallægeuddannelsen i almen medicin og en styrket fordeling af uddannelseslæger.
Regeringen vil også styrke jeres muligheder for at imødegå udfordringer i områder med lægemangel. Regionerne skal have lettere ved at oprette regionsklinikker, hvor det er nødvendigt. Og der skal være bedre rammer for at arbejde med licensklinikker.
Det her vil vi gøre, fordi vi har en målsætning om, at alle borgere skal have adgang til en fast læge tæt ved deres bopæl.
Igen handler det om, at man skal kunne leve og bo i alle egne af Danmark og samtidig kunne modtage ordentlige offentlige velfærdstilbud.
En anden udfordring, som vi mærker nu, og som kommer til at fylde i de kommende år, er rekruttering. Vores velfærdssamfund er stærkt udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet.
Vi lever – heldigvis – længere og længere. Det betyder flere ældre borgere. I 2030 vil der være 700.000 danskere over 75 år. Det er en stigning på 30 procent i forhold til i dag.
Det giver naturligt også flere, der har brug for behandling og pleje, og flere med kroniske sygdomme.
Faldende ungdomsårgange gør ikke opgaven mindre i de kommende år: Antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder per ældre over 64 år vil fortsat falde. Det er helt afgørende, at de unge kommer i gang med uddannelse eller i arbejde.
Derfor har regeringen et stort fokus på, at der skal være bedre adgang til uddannelse i hele landet.
Et felt, der har direkte betydning for regionerne, er ungdomsuddannelserne, hvor regeringen ønsker bedre adgang til ungdomsuddannelser i hele landet.
Vi skal bringe ungdomsuddannelserne tættere på de unge, så de ikke altid skal rejse væk fra deres lokalområde for at tage en uddannelse.
Regeringen lægger op til, at byområder med mindst 10.000 indbyggere bør have mulighed for mindst én ungdomsuddannelse. Der er i den forbindelse afsat en økonomisk ramme på op til 18 nye ungdomsuddannelsesudbud.
Det er regeringens håb, at en ungdomsuddannelse placeret tæt på hvor de unge bor, kan være med til at få flere til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er et skridt på vejen i forhold til at sikre kvalificeret arbejdskraft.
Også de videregående uddannelser ønsker regeringen at få tættere på de unge. Det skal ligeledes bidrage til at sikre arbejdskraft til velfærdsfunktioner, til sundhedsvæsenet.
Regeringen har et mål om mere uddannet velfærdspersonale uden for de store byer. Regeringen er i denne uge sammen med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om, hvordan aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” fra juni sidste år skal implementeres. Det betyder blandt andet 1000 nye uddannelsespladser på de store velfærdsuddannelser. Dertil kommer 800 udflyttede pladser fra de fire store byer. Det vil på sundhedsområdet betyde flere sygeplejersker uden for de største byer.
Et andet initiativ er helt nye uddannelsesudbud uden for de store byer. Eksempler på nye udbud af videregående uddannelser, der er ved at blive etableret, er jordemoderuddannelsen i Slagelse, radiografuddannelsen i Næstved og bioanalytikeruddannelsen i Hjørring. Og der vil også blive uddannet flere læger til Sjælland med medicinuddannelsen i Køge.
Jeg er glad for, at Danske Regioner giver udtryk for, at I gerne vil bidrage til den fælles, vigtige dagsorden om at få uddannet flere fagprofessionelle på sundhedsområdet i hele landet.
Hvis vi sammen skal lykkes med denne opgave, er et helt afgørende bidrag at stille de nødvendige praktikpladser til rådighed til de nye uddannelsespladser.
Samlet set skal initiativerne for ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser – sammen med en række øvrige initiativer – bidrage til at imødegå sundhedsvæsenets rekrutteringsudfordringer. Og på denne vis understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet i hele landet.
Der er således nok at tage fat på i de kommende år.
Regeringen vil søge at skabe gode rammer for udviklingen af sundhedsvæsenet, så I har de bedst mulige arbejdsbetingelser.
Regionerne – og også kommunerne og almensektoren – har en opgave foran sig, så vi i fællesskab kan skabe en god sammenhængende sundhedsindsats tæt på borgerne.
Fortsat god generalforsamling.
