Mange tak for ordet, Brian.
Sankthans er sådan en smuk tradition, hvor vi fejrer, at de lyse nætter og sommeren for alvor er kommet – og måske er sommerferien endda inden for rækkevidde.
Det er også en aften, hvor vi samles. Og hvor vi dyrker fællesskabet og rummeligheden, og hvor vi synger sommeren ind sammen.
[PAUSE]
Og hvor i København kunne det være mere passende at mødes og dyrke rummeligheden og fællesskabet end her i Sydhavnen.
For Sydhavnen er – synes jeg i hvert fald – en af de mest rummelige bydele i hele København, for her bliver der taget et kæmpe socialt ansvar. Og det lægger man mærke til som socialborgmester, når man kommer rundt i byen.
Her er der plads til væresteder for tidligere misbrugere, der er legepladser til børnefamilier, der er smarte caféer, bodegaer og brune værtshuse.
I Sydhavnen bor håndværkere, lærere, advokater og læger dør om dør med nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund.
Og den form for diversitet kan jeg godt love jer, at man ikke ser i andre hovedstæder i Europa.
[PAUSE]
Men den rummelighed, mangfoldighed og de fællesskaber, der er her i Sydhavnen, må vi ikke tage for givet.Dem skal vi værne om og kæmpe for.
Det er nemlig ikke en naturlov, at en storby har plads til alle. Eller at en by har hjerterum til fællesskaber for alle.
Langt fra.
[PAUSE]
Det kan man bare se, hvis man kigger på skellet, der er mellem det nye og det gamle Sydhavnen.
Det nye Sydhavnen er et eksempel på, at man har bygget en hel ny bydel.
Og selvom der er kommet mange nye boliger, så er de ikke ligefrem billige, og det er bestemt ikke muligt for alle at få råd til at bo der.
Det sætter mangfoldigheden i vores by under pres.
Men den tendens illustrerer også meget godt det dilemma, man står i, når bydele bliver udbygget eller fornyet.
For på den ene side mangler vi virkelig boliger i København. Og med det mener jeg selvfølgelig billige boliger. Ikke 2- værelseslejligheder til over 12.000 kroner, som vi ser det i dag.
Men på den anden side kan der opstå en risiko for, at det nye fortrænger den ånd og det helt særlige, som bydelen har.
Og det er en velbegrundet bekymring. Også når det kommer til det nye Sydhavnen.
Men jeg tror nu, at det sammenhold, det fællesskab og den solidaritet, som er her i det gamle Sydhavnen, nok skal bestå.Og måske vil det også med tiden sprede sig til det nye Sydhavnen.
I er i hvert fald nu blevet forbundet af en ny Metro hvor der både er en station på Mozart Plads og Sluseholmen.
Det er jeg faktisk overbevist helt overbevist om, at det nok skal.
For det sammenhold og fællesskab I har er opbygget og vokset over generationer.
Det er for stærkt til at blive rystet af en omgang nybyggeri.
[PAUSE]
For I kan så meget her i Sydhavnen.
Hvor kulturhuse i andre bydele ofte fremstår tomme og glemte, så er Karens Minde et samlingspunkt, som alle lokale kender - og et sted, som har aktiviteter og fællesskaber for enhver smag.
Derfor er jeg også sikker på, at Mozarts Plads, der lige er åbnet, igen bliver det mangfoldigt samlingspunkt det var for 8 år siden.
Jeg deltog i festen i lørdags og allerede nu kunne jeg se at Sydhavnen har indtaget pladsen på jeres helt særlig vis. Det var nemlig præcis den folkefest som kun stærke traditioner kan skabe.
En plads, der kommer til at emme af liv, hvor både øldrikkere, børnefamilier og unge har lyst til at være.
En plads, som andre københavnere kommer til at tage til for at være en del af stemningen – og på den måde et sted, der bidrager til endnu mere mangfoldighed i Sydhavnen.
Jeg ved at nogle beboere er bange for at metroen skal ødelægge Sydhavnssjælen – det tror jeg ikke. Det er den alt for stærk til.
[PAUSE]
[PAUSE]
Men ligesom mangfoldigheden er under pres i København, så er vores fællesskaber det også.
Flere og flere føler sig ensomme. Og det til trods for at vi aldrig har boet flere mennesker i København. Det er lidt tosset, ikke?
Vi ser det blandt udsatte og sårbare mennesker, der bliver mere og mere isolerede.
Men ensomheden vokser desværre også blandt børn og unge, hvor flere og flere mistrives og har brug for hjælp og støtte til at komme ovenpå.
Den udvikling skal vi have gjort op med.
[PAUSE]
Derfor er det også vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for, at der er plads til sociale fællesskaber for alle.
For alle københavnere skal have et sted, som de kan se sig selv i.
Der skal både være plads til ungdomsklubber og legepladser, men også væresteder som Pegasus eller pladser som Sydhavns
Grønne Plads på Hørdumsgade. Og der skal være plads til medborgerhuse og kulturhuse som SydhavnsCompagniet og
Karens Minde.
Men vi bliver også nødt til at tænke mere langsigtet i Københavns Kommune, hvis vi skal hjælpe børn og unge.
Og derfor skal vi have meget mere fokus på forbyggende indsatser. Vi skal sætte tidligt ind. Og vi skal gribe sårbare og unge, FØR de ender med at mistrives og føler sig ensomme.
[PAUSE]
[PAUSE]
Det kræver, at vi står fast på at ville hinanden.
Det kræver, at vi passer på hinanden,
Og så kræver det, at vi investerer i mennesker.
Og det burde vi sagtens kunne, for statskassen bugner af penge, får vi igen og igen at vide. København er faktisk også en rig kommune, men Christiansborg vil ikke lade os bruge penge på borgerne.
[PAUSE]
Så selvom vi i dag er samlet for at dyrke fællesskabet og rummeligheden, så er der stadig et virkelig stort behov for, at vi bliver ved med at kæmpe for flere penge til vores fælles velfærd og de sociale fællesskaber, der binder os sammen på kryds og tværs.
Her har vi brug for alle kræfter. Der er brug for at vi på Rådhuset samarbejder på tværs af forvaltningerne for at finde fælles løsninger.
Men der er også brug for at civilsamfundsorganisationer og frivillige foreninger får bedre rammer for deres arbejde og at der kommer et endnu tættere samarbejde mellem kommunen og dem.
Vi har brug for at der er penge og tid til at dyrke fællesskaberne, at der er tid til at vi sammen rykke København i en mere solidarisk og bæredygtig retning. OG det kan vi godt.
Det er sankthans også med til at minde os om.Og lad os så få tændt bålet og synge Midsommervisen!
Rigtig god sankthans til jer alle sammen!