Vi kender alle udtrykket: ”Kan du ikke lide lugten i bageriet, så gå”. Det kan vi udvide til: ”Kan du ikke lide lugten i køkkenet, så forsvind! ”. Det er ikke de ansatte, som skal forsvinde, men de arbejdsgivere som ikke kan lide lugten i vores velfærdssamfund. Køkkenet kan være billedet på velfærdssamfundet, der kun hænger sammen på grund af den geniale model for arbejdsmarkedet, som er helt i verdensklasse når det kommer til fleksibilitet, dynamik og tryghed.
Kan Brødrene Price ikke lide lugten i køkkenet – altså på vores arbejdsmarked og i velfærdssamfundet – så forsvind. Jeg vil ikke savne jer. Nogle gange er de så højrøvede, at de kan skide i en tagrende. Samtidig er de så storsnudede, at de er de eneste, som kan lugte det.
Virksomheder uden overenskomst i restaurationsbranchen er som sneflokke, der kommer vrimlende. Fagbevægelsen, seriøse arbejdsgivere og politikere skal i fællesskab bygge læhegn, for der er altid nogle arbejdsgivere som elsker genveje, smutveje og overspringshandlinger når det kommer ordnede forhold for almindelige mennesker.
Der er jo egentlig også meget bøvl med at være arbejdsgiver, ikke? Der er både opsigelsesregler, pensionsindbetalinger, feriepenge, løn under sygdom, arbejdsmiljø, barselsregler og så videre. Bøvl er det jo, og det vil nogle arbejdsgivere helst slippe for.
Men arbejdsgivere uden overenskomst underminerer ikke bare arbejdsmarkedet, men selve velfærdssamfundet. Den type virksomheder er som borebiller, der ødelægger den bærende trækonstruktion under arbejdsmarkedet. De er som mosegrise, der underminerer fundamentet. De saver og gnaver i en af samfundets bærende søjler, nemlig det regulerede arbejdsmarked.
Alle elsker den ”Dansk Model”, men der findes ingen ”Dansk Model” uden stærke fagforeninger og uden overenskomster. Man kan ikke hive centrale dele ud af en motor, og forvente at den kører videre. Som at være begejstret for dynamik og fleksibilitet og et fredeligt arbejdsmarked, men ikke at ville have forudsætningen for det hele.
Vi hører fra nogle arbejdsgivere, at der er brug for nye innovative og fleksible overenskomster, som kan drive både virksomheder og samfund fremad.
Hold nu op, hvor de manipulerer. For der er intet som helst innovativt ved at splitte arbejdsmarkedet op i atomer uden overenskomster og i alles kamp mod alle. Vi skal tvært i mod bremse den voksende klasse som består af falske selvstændige, vikarer, ansatte på 0-timers-kontrakter og ansatte i tidsbegrænsede stillinger.
Det mest innovative og fremtidsorienterede man kan gøre, er at styrke noget så gammeldags som den særlige danske model for arbejdsmarkedet. Social dumping stikker sit grimme ansigt frem overalt, og hele tiden i nye forklædninger. Og vi skal være over det med hakkejernet, som over al ukrudt.
I, og andre fagligt aktive, er et af de helt afgørende tandhjul i samfundet. Ikke bare på arbejdsmarkedet, men i vores demokrati.
I kender godt de her VAR-kameraer fra fodboldkampe…..sådan nogle har vi også på Christiansborg. Jeg har ved sidelinjen nærstuderet optagelserne. Jeg må sige, at det ikke er muligt at afgøre hvor Danmarks Radios tunge slutter, og hvor Brødrene Prices ryg begynder….men at der er kontakt, det er det ikke tvivl om.
Go’ kamp – den skal vindes!