For præcis ét år siden blev der afholdt folketingsvalg i Danmark. Det er en god dag at holde valg på. Valget manifesterer Grundloven, som på mange måder er fundamentet for vores demokrati. Det er "moder lov".
Valget i 2019 vil altid stå som noget helt særligt for mig. Der blev jeg valgt til Folketinget for første gang og fik genvundet vores mandat i Københavns Storkreds med opstilling på Frederiksberg.
Jeg husker især valgfesten på Børsen med høj stemning. Det Konservative Folkeparti blev fordoblet. Hold op, hvor vi jublede. Det var enden på et langt og hårdt arbejde i alle vælgerforeninger. Samtidig var det starten på et helt nyt kapitel som folkevalgt.
Jeg har nydt hvert eneste øjeblik siden. Udfordrende og travlt – og samtidig spændende og lærerigt.
De sidste tre måneder med COVID-19-respons har været helt ekstraordinære i forhold til at være med i så store beslutninger omkring nedlukning af vores samfund. Og bagefter gå direkte ud på gaden og opleve konsekvenserne af de beslutninger, man lige har været med til at vedtage.
København og Frederiksberg var øde, S-toget var tomt – selv midt i myldretiden, ingen trafik på vejene, forretninger og restaurationer blev lukket, og vores sociale liv blev stoppet på en gang. Vi ændrede alle sammen adfærd og tog afstand fra hinanden. Ikke længere give hånd eller et kram.
Vores tiltro til autoriteter og regler er høj. Det er jeg rigtig glad for.
Alle danskere har accepteret betragtelige indskrænkelser af deres frihed i frygt for, at vores sundhedsvæsen skulle bryde sammen, og for at blive ramt af COVID-19 selv. Bange for "den røde kurve". Bange for, hvad der ville ske, hvis smittetrykket fortsatte med at stige. Alle danskere har udvist samfundssind. Det bliver vist ét af årets nye ord.
I trygheden og sikkerhedens navn har vi taget mange politiske instrumenter i brug og afgivet så meget hjemmel til en regering, som jeg har aldrig har drømt om. Retten til forsamling blev kraftigt indskrænket for at mindske smittespredning og smittetryk. Men hvordan opvejes det mod, at borgere fratages livsvigtige øjeblikke og begivenheder, som at sige farvel til sin kære og nære på et hospice eller sin studentereksamen og -kørsel med alle sine kammerater og fejre endt skolegang.
Lukning har kostet jobs og store økonomiske tab. En hel generation af unge er blevet sendt hjem. Det koster fagligt, socialt og psykisk.
Der var fare for, at ideologiske korstog kom ind ad bagvejen i forhandlinger.
Lad mig tage et par eksempler:
Venstrefløjen har det sidste år set sig skæv på karakterer, og flere partier ønskede aflysning af eksaminer under COVID-19. Men de unge fik ingen mulighed for at udtrykke deres holdning. Vi har presset på, for at vores børn og unge kunne komme tilbage til deres skoler og uddannelsesinstitutioner, og for at nogle afsluttende eksaminer blev afholdt. Det lykkedes heldigvis.
Forsvarsministeren mente, at det skulle være muligt altid at lukke hjemmesider ned, og ikke kun under COVID-19.
Og Regeringens smitteapp skulle spore social adfærd, og data lagres centralt. I oppositionen kæmpede vi for, at tiltagene ikke gik for vidt og altid har en "solnedgangsklausul". En fast udløbsdato.
Nøgleordet er for mig gennemsigtighed. Gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget for nedlukning og åbning. Det har været en hårfin balance mellem sundhed, vores økonomi og borgernes rettigheder, som vi værner om.
For som Benjamin Franklin sagde, da han var med til at skrive uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning:
"Den, som afgiver sikkerheden for at tjene friheden, fortjener ingen af delene".
Vi skal altid stå på borgernes side. For det er dem, der skaber vores fine demokrati.
Rigtig god grundlovsdag.
