Når man står her – i Fælledparken 1. maj – kan man vist kun starte på én måde:
KAMMERATER!
KAMMERATER!
Jeg er rigtig glad for, at jeg på vegne af Fødevareforbundet NNF Ungdom har fået adgang talerstolen her i Fødevareforbundet NNF’s telt.
I dag fejrer vi sammenhold og solidaritet. Men er der egentlig så meget at fejre?
Jeg kan i hvert fald komme i tanke om et sted, hvor der hverken er sammenhold eller solidaritet. Nemlig på ungdomsuddannelserne. Her blomstrer uligheden i fuldt flor, og her kan man for alvor tale om et A- og B-hold.
A-holdet er dem med de lækre, nye skoler.
Det er dem, der får stillet al den nyeste teknologi til rådighed.
Med hæve-sænke-borde og spændende læringslokaler.
De får SU og togkort, og når deres tre år på skolebænken er slut, holder vi alle sammen ind til siden, mens de suser forbi med deres hvide huer og kæmpe sound-boxes.
Dem bliver der lavet Oscar-vindende film om, og politikere, erhvervsfolk, kendte og kongelige falder over deres egen ben i deres iver efter at hylde UNGDOMMEN.
Det er dem, der får stillet al den nyeste teknologi til rådighed.
Med hæve-sænke-borde og spændende læringslokaler.
De får SU og togkort, og når deres tre år på skolebænken er slut, holder vi alle sammen ind til siden, mens de suser forbi med deres hvide huer og kæmpe sound-boxes.
Dem bliver der lavet Oscar-vindende film om, og politikere, erhvervsfolk, kendte og kongelige falder over deres egen ben i deres iver efter at hylde UNGDOMMEN.
Og så er der B-holdet.
Dem med de nedslidte, gamle skoler.
Dem, der kan gå på Arbejdermuseet for at finde vejledningen til de maskiner, de bruger på uddannelserne. Dem, der betaler fuld skat og selv skal punge ud for at komme til og fra skole.
B-holdet er dem, der kun er der, fordi de ikke kunne andet.
Dem, der går den fremtid i møde, som ingen politikere, erhvervsfolk, kendte eller kongelige ville ønske for deres børn.
Dem med de nedslidte, gamle skoler.
Dem, der kan gå på Arbejdermuseet for at finde vejledningen til de maskiner, de bruger på uddannelserne. Dem, der betaler fuld skat og selv skal punge ud for at komme til og fra skole.
B-holdet er dem, der kun er der, fordi de ikke kunne andet.
Dem, der går den fremtid i møde, som ingen politikere, erhvervsfolk, kendte eller kongelige ville ønske for deres børn.
Og samtidig råber og skriger samfundet på flere faglærte.
Der mangler slagtere, bagere og mejerister. Elektrikere, VVS’ere og malere. Der mangler smede, sosu’er og murere. Til gengæld har vi rigeligt kunsthistorikere, billedkunstnere og folk med en kandidatgrad i oldnordisk.
Men hvem pokker gider tage en faglært uddannelse på B-holdet, når A-holdet har det så meget sjovere?
Vi skal investere massivt i erhvervsuddannelserne.
Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet.
Vi skal skabe den faglærte fremtid Danmark har brug for.
Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet.
Vi skal skabe den faglærte fremtid Danmark har brug for.
For lad os lige slå en ting fast:
Det er fedt at kunne noget med sine hænder.
Ja, det er faktisk megacool at kunne skabe, forme, og reparere. Det er skills!
Det er fedt at kunne noget med sine hænder.
Ja, det er faktisk megacool at kunne skabe, forme, og reparere. Det er skills!
Vi skal kaste den gamle tankegang om, at du kun har succes, hvis du har en lang akademisk uddannelse, ud med badevandet.
Alle uddannelser – ikke mindst erhvervsuddannelserne – skal ses som det, de er:
Nemlig helt essentielle for vores allesammens fremtid.
Hvorfor? Fordi det er os, der bygger fremtiden, bogstaveligt talt.
Det er os, der sørger for, at lyset tænder i stikkontakterne, at bilerne kører, at supermarkederne er fyldt med mad, at vi har pølser og fadøl til 1. maj i dag.
SKÅL!
Jeg vil ikke – og Fødevareforbundet NNF Ungdom vil ikke – acceptere et uddannelsessystem, der ser ned på erhvervsuddannelserne.
Vi skal have lige muligheder.
Lige vilkår.
Og lige meget respekt for alle uddannelser.
Lige vilkår.
Og lige meget respekt for alle uddannelser.
I Fødevareforbundet NNF tog vi et vigtigt skridt tidligere i år, da vi holdt Danmarks Største Svendegilde.
Alle de medlemmer, der havde fået svendebrev i 2022 og i 2023 var inviteret til stor fest på Arbejdermuseet i København.
Alle de medlemmer, der havde fået svendebrev i 2022 og i 2023 var inviteret til stor fest på Arbejdermuseet i København.
Det blev en aften fuld af fest og farver. Men også en aften fuld af faglig stolthed. Og fuld af fællesskab.
Vi skal dyrke den faglige stolthed. Og vi skal dyrke fællesskabet. Og så skal vi kæmpe for, at den solidaritet vi hylder hver år den 1. maj også kommer til at gælde i uddannelsessystemet.
At vælge en erhvervsuddannelse skal ikke være en backup-plan – det er en fremtidsplan.
Vi – er – fremtiden.
Vi – er – fremtiden.
Tak fordi I lyttede. Tak fordi jeg måtte tale her hos jer i Serviceforbundet. Rigtig god 1. maj til jer alle.
Og når jeg nu taler om fremtiden, er jeg også nødt til at komme ind på den katastrofe det er at Ringsted Slagteri lukker. 1200 mennesker mister deres arbejde. 1200!
Ikke fordi de 1200 medarbejdere har gjort et dårligt arbejde eller fordi forholdende er for ringe.
Nej det er fordi de danske landmænd hellere vil eksportere deres smågrise til udlandet.
Smågrise som kan sendes på transport i op til 24 timer, i lastbiler i 5 lag uden luft og vand, til lande så langt væk som Italien og Kroatien.
Det er organiseret dyrplageri for profittens skyld!
Vores politikere er nødt til at handle på det her.
De er nødt til at sætte grænser.
Vi har de sidste 25 år mistet 9700 slagteri-arbejdspladser.
Vores politikere er nødt til at handle på det her.
De er nødt til at sætte grænser.
Vi har de sidste 25 år mistet 9700 slagteri-arbejdspladser.
Det er en direkte følge af EU’s indre marked, som gør det mere rentabelt at opfede og slagte grise i Tyskland, Polen eller Italien under kummerlige forhold for både svin og mennesker, end at slagte svinene i Danmark, på overenskomstdækkede arbejdspladser.
Vi skal for det første sørge for at ingen dyr må transporteres mere end 8 timer gennem EU. Det vil i det mindste sørge for at ingen smågrise skal lide i varmen på de feriestoppede Italienske motorveje.
For det andet skal vi sørge for at gøre smågriseeksporten urentabel. Hvad enten det gøres ved målrettede klimaafgifter på grisene, ved at kræve flere dyrlægetjek ved eksport eller en blanding af flere løsninger, skal vi have smågriseeksporten stoppet.
For det tredje skal vi sikre vores politikere i deres iver efter at gøre Danmark grønnere, ikke ender med at lukke alle fødevarearbejdspladser i Danmark.
Vi løser ikke klimakrisen ved at eksportere vores forurening til Tyskland og Polen.
Tværtimod.
Vi skal beholde vores gode overenskomstdækkede arbejdspladser, og sikre at vi kan fortsætte med at producere mad til danskerne og til Europa, bare grønnere og mere klimavenligt.
Vi – er – fremtiden.
Tak fordi I lyttede. Rigtig god 1. maj.