Katrine Evelyn Jensens tale ved Socialdemokratiets årsmøde

Der er nogen, der mener, at DSU’s vigtigste opgave er at være Socialdemokratiets heppekor. Hænge plakaterne op til valget. Være de bedste på kampagne. Danne jubelkor for formanden inden de vigtige TV-dueller.. Og så ellers holde mund, når de voksne snakker og diskuterer politik…

De folk tager grueligt fejl. Vores vigtigste opgave er at samle hele arbejderbevægelsens ungdom. Udtænke visionerne for morgendagens samfund. Skabe håb for en ny generation. Give dem troen på, at politik nytter noget. Og derfor kræver DSU indflydelse på vegne af de unge mænd og kvinder, som skal bygge fremtidens Danmark

Vores generation er vokset op i en verden, der kun er blevet mere ulige. Forskellene mellem mennesker er blevet større. Mellem rig og fattig. Mellem liv og død. Mellem land og by. 

For alt imens, at de rigeste danskere stikker af med de højeste lønninger, arvelodder og formuer, ja, så slår vi rekord i antallet af familier, der må søge julehjælp for bare at kunne holde en nogenlunde anstændig juleaften for børnene. 

Alt imens, at de seniorer, der har taget de længste uddannelser og har de bedste pensionsordninger, trækker sig selvvalgt tilbage før tid, ja, så dør ufaglærte mænd i gennemsnit 7,5 år tidligere end de jævnaldrende akademikere. 

Alt imens, at virksomhedsarvingerne nu kan se frem til endnu flere skattelettelser, ja, så lukker akutbilen i Lemvig, Ringkøbing og Grenå, så folk i de byer får op mod halvanden times kørsel til det nærmeste sygehus i akutte tilfælde…

Hvis jeg må tage jer fra Djursland til Innlandet i Nord, ser vi klimaforandringernes grimme ansigt. Katastrofale oversvømmelser, der har smadret veje og huse for over 10 milliarder kr. bare i den ene region i Norge. 

Og i syd var det helt almindelige mennesker, der har sparet sammen til en velfortjent ferie, som måtte løbe for deres liv væk fra skovbrandenes flammer på Rhodos. 

Over hele kontinentet er vi en generation af europæiske unge, der oplever at miste vores bedsteforældre til hedebølger. Alene sidste sommer døde 61.000 mennesker i Europa.  

Vi er børn af uligheden og klimaforandringernes frygtelige konsekvenser. 

Derfor har jeg og tusindvis af andre unge også valgt at melde os ind i Socialdemokratiet. Det eneste parti, der kan ændre det. 

Der er nemlig kun ét parti, der forstår, at det er fuldstændig afgørende, at sociale og grønne fremskridt SKAL gå hånd i hånd for, at vi kan lykkes. Få alle med. Og skabe et bedre samfund på den anden side af omstillingen. 

Og derfor – trods de indledende ord, vil jeg her i dag gerne stille DSU til rådighed som Socialdemokratiets heppekor. For der er brug for et stærkt Socialdemokrati med et skarpt kompas. 

MEN!… I skal vide, at det er et rimelig utålmodigt cheerleader squad, I har med jer. Og det er ikke pomponer og korte skørter, I vil blive mødt med. Nej, det er en umættelig sult efter forandring og konkrete politiske ideer! 

Og i DSU er vi ikke kun utålmodige. Vi er også bekymret. Bekymret over, om Socialdemokratiets klimakompas peger i den rigtige retning for tiden. Om man har modet til at tage de næste, svære skridt i den grønne omstilling. 


Jeg taler om landbrugets udledninger. For de skal ned. Nu og hurtigt. 

Vi må ikke lægge skjul på, at det bliver svært. Det kommer til at koste noget. Af os alle. Nogle varer vil blive dyrere. Nogle arbejdspladser vil måske lukke. 

Men hvis vi ikke gør noget nu, så vil det være de forkerte, som kommer til at betale den højeste pris. 

Lige nu er både landbruget og fødevareindustrien fanget i limbo. De ved, at der kommer en CO2-afgift, men hvem, hvordan eller hvornår afgiften rammer, ved man ikke. Det skaber utryghed for fremtiden. 

I salen i dag sidder Cecilie. Cecilie er formand for de unge fødevarearbejdere - slagtere, mejerister, bagere og mange andre, der hver eneste dag går stolte på arbejde for at producere kvalitetsfødevarer til os andre. 

Hun skrev for nyligt noget rigtig klogt: 

“I NNF Ungdom frygter vi, at flere store fødevarearbejdspladser vil ende som slagteriet i Sæby, hvis ikke regeringen snart får forhandlet en CO2-afgift på plads. Vi kan ikke være tjent med mere nøleri. Der er brug for handling.”

Lad os være ærlige: En ambitiøs CO2-afgift vil have konsekvenser for arbejdspladserne i provinsen. Men det har manglende politisk vilje også. 

Jeg ved, at alle nordjyders hjerte blødte den dag slagteriet i Sæby måtte lukke. 800 arbejdspladser forsvandt. Det skabte en enorm utryghed. 

Men der er også en anden side af historien om lukningen af Sæby slagteri. Om håb. Og tro på fremtiden. Om en stærk fagforening, der har hjulpet medlemmerne rigtig godt videre. 

Flere hundrede af de gamle slagterimedarbejdere er allerede kommet godt i arbejde igen. Andre er i gang med at lære nye kompetencer til det næste kapitel af arbejdslivet.

Klimaforandringerne kan åbne døre, skabe bedre muligheder og mere sammenhængskraft i Danmark, hvis vi tør tage ansvaret. 

Og Socialdemokratiets ansvar er at sikre, at selvom forandringerne måtte komme – så lover vi at gå dem i møde sammen. Med oprejst pande. Og med løftet om, at der venter noget bedre på den anden side. 

For kravet om social balance i den grønne omstilling, må ALDRIG blive et skalkeskjul for IKKE at gøre det rigtige. 

Det er det rigtige at indføre en ambitiøs CO2-afgift på produktionen i landbruget, så de får et incitament til at omstille sig. Også selvom det på den korte bane vil koste noget. For der vil opstå nye virksomheder og arbejdspladser i den grønne fødevareindustri, hvis vi bliver de første og de dygtigste. 

Socialdemokratiet HAR altså muligheden for både at stille krav til landbruget, og samtidig sikre gode liv i alle dele af Danmark, hvis vi vil.

For eksempel

Mens vi stiller krav om en ambitiøs CO2-afgift for landbruget, kan vi også stille krav om, at danske grise ikke må køres hele vejen til Tyskland for slagtning. Både for dyrenes, arbejdspladsernes og klimaets skyld. 

Mens priserne på oksekød må stige, kan vi sikre, at alle børn kan få et gratis og nærende måltid i skolen. Der går dagligt tusindvis af sultne børn rundt i skolen - enten fordi deres forældre ikke har råd til at give en madpakke med eller fordi den bliver smidt ud. Det kan vi ændre. 

Og mens det måske bliver dyrere at handle ind, kan vi sikre, at det bliver billigere at opvarme sit hus for de mange mennesker, der bor i en bolig med et dårligt energimærke. Hvor varmen fiser ud og huspriserne er i bund. Ved at give tilskud til energirenoveringer målrettet de kommuner, hvor danskerne med de laveste indkomster bor, kan vi sikre, at de får 

Det vil være socialt retfærdig klimapolitik!

Men jo længere tid I venter med at handle, jo mere utryghed vil det skabe. 

Derfor står jeg her i dag på vegne af hele arbejderbevægelsens ungdom med ét budskab til jer: 

Brug klimaforandringerne som den presbold, der skal mindske forskellene i vores samfund. 

Brug det som mulighedernes spillebane. 

Brug det til at skabe forbedringer for de mennesker, vi hver eneste dag står op for at repræsentere. 

Men gør det hurtigt, for ellers vil de betale prisen. 

Klimakamp er klassekamp. Det er Socialdemokratiets forpligtelse at huske. 

Tak for ordet.