Skip to content

Katrine Marie Guldagers tale ved konfliktfesten

Sara Galbiati/Gyldendal

Om

Taler

Dato

Sted

Overfor A Hereford Beefstouw, Axeltorv 1, 1609 København V

Omstændigheder

Konfliktfesten fejrede 1-året for rækken af demonstrationer, der omhandlede en konflikt for overenskomst med restauranterne Brdr. Price og A Hereford Beefstouw idet begge restauranter havde opsagt deres overenskomst. 

Tale

Krise med Price. 
Det er over halvandet år siden at Brødrene Price, Dragsholm Slot og A Hereford Beefstouw opsagde overenskomsten med 3F, men det er ikke noget man hører meget om i medierne. 
Brødrene Price opsagde overenskomsten med 3F kort før, at de brugte et af deres madprogrammer til at gøre grin med fagbevægelsen. Senere blev det til en regulær konflikt, fordi man fra restauranternes side ikke mente, at den gældende overenskomst gav nok muligheder for fleksible arbejdstider og differentiering af løn. Man ville gerne have en ny og mere moderne overenskomst, hvilket er newspeak for: Ringere arbejdsvilkår, lavere løn. 

Og hvad er det egentlig, der er moderne ved at presse arbejdskraften mere, end man allerede gør? Svaret er: Det er der ikke noget moderne ved. Faktisk er det utrolig gammeldags og kortsigtet. Konkurrencedygtighed handler sjældent om at få arbejdskraften så billigt som muligt. Det må Danmark og den danske model da være beviset på. 
Kritikere af 3F har hævdet, at det ikke gør nogen forskel, om brødrene Price tegner overenskomst. Af restaurationsbranchen er noget særligt i forhold til så mange andre brancher fordi så få restauranter har tegnet overenskomst. 
Så løser det alle problemer, hvis Brødrene Price gør det? Nej, selvfølgelig ikke. Men brødrene kunne jo foregå med et godt eksempel. Det ville hjælpe. 
Restaurationsbranchen er også kendt for at have et dårligt arbejdsmiljø. Og man kan med god ret mene, at en overenskomst og ordnede forhold ikke løser alle problemer i branchen. Og klart: Det gør det ikke. Men mon ikke det hjælper? 
Men i stedet for at tage det ansvar på sig, har Adam Price klaget over, at 3F kun går efter ham og hans bror, fordi de er tv-kendisser. Det er en interessant beskyldning, og et interessant spørgsmål. 
Man kunne også spørge, om Brødrene Price overhovedet ville have restauranter, hvis ikke de i årevis havde fået så meget gratis reklame fra en public service-kanal. DR. Betalt af os alle sammen. Os bekendt har hverken den ene eller den anden bror har nogensinde været interesseret i arbejde i deres restauranter selv.  
Men altså, det er jo ikke ulovligt at udnytte sin kendis-status til at tjene penge.
Det er bare usympatisk ikke at ville tegne overenskomst. 
Det er usympatisk, når man på den ene side får så meget forærende af DR og på den anden side, synes det er rimeligt at tilbyde ufaglærte helt ned til 125 kroner i timen. Uden tillæg for hverken aften eller weekendarbejde. 
Hvem kan leve af det?
Det er usympatisk, når Adam Price på den ene side udtrykker sin levende bekymring for at uligheden i samfundet stiger, og så på den anden side deltager i dette ræs mod bunden. 
Hvem kan egentlig nyde maden, hvis der ikke er nogen respekt for dem, der har stået i køkkenet og lavet den?
Vi lever i et grådigt samfund, og 3F har nok at gøre med at beskytte folk, der bliver snydt, chikaneret og pisset på, som om de ikke var mennesker som os andre. Det var egentlig dem, 3F skulle bruge deres tid på at hjælpe. Men nu kan de i stedet få lov til at bruge deres kræfter på Brødrene Price, som burde vide bedre. Vi bør nok alle sammen finde os et andet sted at spise.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret