Kære minister, kære borgmester, kære gæster. Og vigtigst af alt; kære veteraner og pårørende.
I dag er jeres dag. Dannebrog vajer fra flagstænger over hele Kongeriget for at vise respekt og anerkendelse af jeres indsats.
Siden sidste Flagdag har hele 2.200 medarbejdere fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, været udsendt for Danmark. De har trådt frem, fordi Danmark og verden har brug for dem. Det er vi taknemmelige for.
Krigen i Ukraine raser nu på tredje år og udgør dagligt et angreb på vores værdier og verdensorden. Truslen mod Europa og vores nærområde er alvorlig - og situationen understreger, at der er brug for mennesker som jer, der vil være soldater og værne om Danmark. Den skærpede sikkerhedspolitiske situation betyder, at Forsvaret skal omstilles, så vi kan imødegå de nye trusler. Og i mange år har I været Danmarks ansigt ude i verden på internationale missioner fjernt fra Europa. Nu er tiderne skiftet. Vi skal igen fokusere på forsvaret af Danmark og vores nærområde. Vores frihed afhænger af, om vi har modet til at tage den altafgørende opgave på os. Det kræver en stor indsats fra os alle - nu og i mange år frem.
Vi kan være stolte af, at vi fortsat går forrest i støtten til Ukraines frihedskamp, ved blandt andet at træne og uddanne ukrainske soldater og donere store mængder militært materiel. I sommer overdrog vi det første danske F16 kampfly til Ukraine, og for knap en måned siden sendte vi igen en hel bataljon til Letland. De danske soldater dér udgør vores skjold på NATO’s østlige flanke og sender et klart signal: Vi forsvarer de værdier, vi tror på, og vi stiller op uden at kny eller klage.
På monumentet her i Mindeparken kan man se fire hvide relieffer. De skildrer en soldats udmarch, krig, fred, og hjemkomst. Når det gælder hjemkomst, har vi i mange år haft et særligt fokus på de skadede veteraner, som har behov for hjælp. Det skal vi fortsat have.
Men vi må ikke glemme, at der rundt om i Danmark er titusindvis af veteraner, der kom godt hjem fra deres udsendelser. Veteraner, som vi møder på arbejdet og i civilsamfundet og som med al sandsynlighed også er til stede her i dag. Jeres tjeneste kan ikke reduceres til monumenter eller til ord i en årlig tale. Den lever videre hver dag i de positive aftryk, I har sat ude i verden. Og i den brugbare viden, I har taget med hjem. Jeres indsats er med til at gøre Danmark sikrere, og jeres erfaringer gør vores samfund rigere.
Men vi ved, at I ikke kan gøre det alene. Bag enhver soldat står de personer, der var de sidste til at kramme jer farvel inden afrejse, og de første til at byde jer velkommen hjem. I dag hylder vi ikke kun jer i uniform foran mig, men også jeres familier. I, pårørende, er en uvurderlig del af Forsvarets styrke. I minder os om, at danske soldater sjældent kæmper af had til dem, vi står foran, men af kærlighed til dem, der står bag os og til dem, der står ved siden af os.
Så til alle jer, der har tjent Danmark ude og hjemme: Tak for at vi kan regne med jer, og tak for jeres mod til at gå forrest. I, veteraner, unge som gamle, har grund til at være stolte af jeres indsats. Det er jeg, og det er Forsvaret, og det er Danmark. Tak for indsatsen!