Sangen ’Danse i måneskin’ forbinder de fleste danskere nok med en ung Trine Dyrholm ved Dansk Melodi Grand Prix i 1987.
Men nu har Andel Energi fornyet sangen med versionen ’Vaske i måneskin’.
Hvor elprisen falder i nat, så man står op for at spare på hvert kilowatt.
Den nye version er da godt fundet på, og man får den på hjernen.
Men helt ærligt, det er jo et uland værdigt.
Hvordan er vi nået hertil?
Hvor danskerne skal stå op og vaske om natten, eller når det blæser meget – og for øvrigt risikerer jævnlige strømafbrydelser de kommende år?
Store dele af svaret kan desværre findes i den uansvarlige energipolitik, politikerne herinde har ført i årtier.
Hvor den forcerede grønne omstilling og den ensidige satsning ustabile energikilder som sol og vind gør det meget dyrt at være dansker og gør energiforsyningen usikker.
I Nye Borgerlige ønsker vi, at der blæser nye vinde i energipolitikken.
Først og fremmest har vi i den nye politiske sæson et helt konkret forslag med ned i folketingssalen.
Et forslag, der pålægger regeringen hurtigst muligt – og inden årets udgang – at sikre, at den lempelse af elafgiften, der udløb den 1. juli, bliver genindført.
For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at danskerne nu igen betaler de højeste energiafgifter i Europa.
Tænk lige over, hvor tudetosset det er, når politikerne vil have os til at bruge mere strøm frem for andre energikilder, at de så brandbeskatter el.
Man skal også tænke på, at det især er de lavtlønnede, som rammes af de absurd høje elafgifter.
Derfor foreslår vi i Nye Borgerlige at sænke elafgiften markant.
Vi har også et forslag, der skal sætte strøm til debatten.
Måske har I set Andel Energis kampagnefilm, hvor de har sat vindmøller i baggrunden af P.S. Krøyers ellers smukke maleri ’Sommeraften ved Skagen Sønderstrand’.
”Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl”, er deres budskab.
De ærgrer sig over, at vindmølleprojekter de seneste år har mødt massiv, lokal modstand, og derfor er blevet stoppet.
At de bliver stoppet, er logik for burhøns.
Alligevel vil politikere på kynisk vis fjerne danskernes ret til at gøre indsigelser mod opstilling af nye vindmøller – også selvom realkreditselskaber fraråder lån til huse tæt på vindmøller.
Derfor foreslår vi i Nye Borgerlige at gøre mere brug af bindende, kommunale folkeafstemninger.
Konkret mener vi, at opstilling af vindmølleparker på land, som både generer med støj og skæmmer udsigten, ikke bør kunne gennemføres uden en lokal folkeafstemning.
Der er vindmøller nok, og vi skal ikke ødelægge naturen for at ”redde” klimaet.
Derudover foreslår vi at inkludere atomkraft i energiplanlægningen, som ellers har været forbudt i Danmark siden 1985.
Med 6-8 moderne reaktorer vil der være nok elproduktion til at dække hele Danmarks elforbrug resten af det 21. århundrede.
Dermed vil vi ikke behøve at plastre havet og landskabet til med vindmølle- og solcelleparker.
Selvom et flertal af danskerne ifølge målinger støtter atomkraft i Danmark, ved jeg godt, at det er en ømtålelig debat her på Christiansborg, hvor man hænger fast i 70’ernes og 80’ernes dogmer.
At man er så meget imod atomkraft – eller så tæt forbundet med vindmølle- og solcelleindustrien – at man gladeligt plastrer vores land til med solcelleørkener og kæmpevindmøller, forstår jeg ikke.
Men til gengæld forstår jeg, at atomkraft – modsat vind og sol – er en stabil, fleksibel og pålidelig energikilde, der leverer rigelig med billig strøm på alle tider af døgnet 365 dage om året.
Atomkraftværker kræver meget færre materialer, bruger mindre plads end vindmøller og solcelleanlæg og ødelægger ikke naturværdierne.
Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Atomkraft – JA tak.
Noget, vi til gengæld ikke siger JA tak til, er regeringens og venstrefløjens ønske om en klimaafgift på landbrug, fiskeri og transport.
Hvis vi begynder med transportsektoren, vil regeringen indføre en ny CO2-afgift på lastbiler, så de kan tvinge danske vognmænd til at køre på strøm for at ”redde” klimaet.
Men teknologien er ikke på plads og kommer det ikke foreløbig.
Der er hverken lastbiler, strøm eller infrastruktur til at dække det behov, der er i dag.
Konsekvensen er derfor, at regeringen vil tvinge vognmænd til at betale 3,6 milliarder kroner ekstra om året for at transportere gods og varer rundt i Danmark.
Og regningen ender naturligvis hos alle os forbrugere, der er afhængige af det, som de transporterer.
Regningen ender også hos os forbrugere, når regeringen og venstrefløjen vil indføre en CO2-afgift på dansk landbrug og fiskeri.
Det vil koste arbejdspladser – både i landbruget og i virksomhederne omkring landbruget.
For højere afgifter vil mindske produktionen af mælk, kød, mel og alle de andre dagligvarer, som vi er afhængige af i vores hverdag.
Og det vil selvfølgelig sætte sig i priserne, når vi handler.
Vi i Nye Borgerlige mener ikke, at det skal blive dyrere eller sværere at være dansker.
Vi er landmændene og fiskernes venner, og vi vil gerne sige jer tak.
I er en del af en stolt og lang tradition, som vi mener, skal udvikles – ikke afvikles.
Hvad skal vi ellers leve af?
Derfor siger jeg og Nye Borgerlige højt og rungende NEJ tak til CO2-afgifter på landbruget, fiskeriet og i transportsektoren.
For vi skal være frie – sammen.
Men nu har Andel Energi fornyet sangen med versionen ’Vaske i måneskin’.
Hvor elprisen falder i nat, så man står op for at spare på hvert kilowatt.
Den nye version er da godt fundet på, og man får den på hjernen.
Men helt ærligt, det er jo et uland værdigt.
Hvordan er vi nået hertil?
Hvor danskerne skal stå op og vaske om natten, eller når det blæser meget – og for øvrigt risikerer jævnlige strømafbrydelser de kommende år?
Store dele af svaret kan desværre findes i den uansvarlige energipolitik, politikerne herinde har ført i årtier.
Hvor den forcerede grønne omstilling og den ensidige satsning ustabile energikilder som sol og vind gør det meget dyrt at være dansker og gør energiforsyningen usikker.
I Nye Borgerlige ønsker vi, at der blæser nye vinde i energipolitikken.
Først og fremmest har vi i den nye politiske sæson et helt konkret forslag med ned i folketingssalen.
Et forslag, der pålægger regeringen hurtigst muligt – og inden årets udgang – at sikre, at den lempelse af elafgiften, der udløb den 1. juli, bliver genindført.
For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at danskerne nu igen betaler de højeste energiafgifter i Europa.
Tænk lige over, hvor tudetosset det er, når politikerne vil have os til at bruge mere strøm frem for andre energikilder, at de så brandbeskatter el.
Man skal også tænke på, at det især er de lavtlønnede, som rammes af de absurd høje elafgifter.
Derfor foreslår vi i Nye Borgerlige at sænke elafgiften markant.
Vi har også et forslag, der skal sætte strøm til debatten.
Måske har I set Andel Energis kampagnefilm, hvor de har sat vindmøller i baggrunden af P.S. Krøyers ellers smukke maleri ’Sommeraften ved Skagen Sønderstrand’.
”Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl”, er deres budskab.
De ærgrer sig over, at vindmølleprojekter de seneste år har mødt massiv, lokal modstand, og derfor er blevet stoppet.
At de bliver stoppet, er logik for burhøns.
Alligevel vil politikere på kynisk vis fjerne danskernes ret til at gøre indsigelser mod opstilling af nye vindmøller – også selvom realkreditselskaber fraråder lån til huse tæt på vindmøller.
Derfor foreslår vi i Nye Borgerlige at gøre mere brug af bindende, kommunale folkeafstemninger.
Konkret mener vi, at opstilling af vindmølleparker på land, som både generer med støj og skæmmer udsigten, ikke bør kunne gennemføres uden en lokal folkeafstemning.
Der er vindmøller nok, og vi skal ikke ødelægge naturen for at ”redde” klimaet.
Derudover foreslår vi at inkludere atomkraft i energiplanlægningen, som ellers har været forbudt i Danmark siden 1985.
Med 6-8 moderne reaktorer vil der være nok elproduktion til at dække hele Danmarks elforbrug resten af det 21. århundrede.
Dermed vil vi ikke behøve at plastre havet og landskabet til med vindmølle- og solcelleparker.
Selvom et flertal af danskerne ifølge målinger støtter atomkraft i Danmark, ved jeg godt, at det er en ømtålelig debat her på Christiansborg, hvor man hænger fast i 70’ernes og 80’ernes dogmer.
At man er så meget imod atomkraft – eller så tæt forbundet med vindmølle- og solcelleindustrien – at man gladeligt plastrer vores land til med solcelleørkener og kæmpevindmøller, forstår jeg ikke.
Men til gengæld forstår jeg, at atomkraft – modsat vind og sol – er en stabil, fleksibel og pålidelig energikilde, der leverer rigelig med billig strøm på alle tider af døgnet 365 dage om året.
Atomkraftværker kræver meget færre materialer, bruger mindre plads end vindmøller og solcelleanlæg og ødelægger ikke naturværdierne.
Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Atomkraft – JA tak.
Noget, vi til gengæld ikke siger JA tak til, er regeringens og venstrefløjens ønske om en klimaafgift på landbrug, fiskeri og transport.
Hvis vi begynder med transportsektoren, vil regeringen indføre en ny CO2-afgift på lastbiler, så de kan tvinge danske vognmænd til at køre på strøm for at ”redde” klimaet.
Men teknologien er ikke på plads og kommer det ikke foreløbig.
Der er hverken lastbiler, strøm eller infrastruktur til at dække det behov, der er i dag.
Konsekvensen er derfor, at regeringen vil tvinge vognmænd til at betale 3,6 milliarder kroner ekstra om året for at transportere gods og varer rundt i Danmark.
Og regningen ender naturligvis hos alle os forbrugere, der er afhængige af det, som de transporterer.
Regningen ender også hos os forbrugere, når regeringen og venstrefløjen vil indføre en CO2-afgift på dansk landbrug og fiskeri.
Det vil koste arbejdspladser – både i landbruget og i virksomhederne omkring landbruget.
For højere afgifter vil mindske produktionen af mælk, kød, mel og alle de andre dagligvarer, som vi er afhængige af i vores hverdag.
Og det vil selvfølgelig sætte sig i priserne, når vi handler.
Vi i Nye Borgerlige mener ikke, at det skal blive dyrere eller sværere at være dansker.
Vi er landmændene og fiskernes venner, og vi vil gerne sige jer tak.
I er en del af en stolt og lang tradition, som vi mener, skal udvikles – ikke afvikles.
Hvad skal vi ellers leve af?
Derfor siger jeg og Nye Borgerlige højt og rungende NEJ tak til CO2-afgifter på landbruget, fiskeriet og i transportsektoren.
For vi skal være frie – sammen.
