Kim Kielsens nytårstale

Asasakka innuttaaqatikka, 

Ukioq 2020 naavoq. Neriuppunga juulli nuannersumik atorsimassagisi, peqqillusilu ukiumut nutaamut iserluarsimassasusi. 

Ukioq qaangigarput ukiuuvoq allanit allaanerulluinnartoq. Ukioq 2020 unammilligassaqarsimaqaaq siornatigut misilittagarinngisagut nualluussuup COVID-19-ip pilersitai aqqusaaratsigit. 

Nualluussuaq siammatsaaliorniarlugu assigiinngitsutigut sukaterisariaqartarsimavugut. Inuttut ataasiakkaatut, ilaqutariittut aammalu nunaqqatigiittut inuunerput allatut atortariaqarsimavarput, ilaatigut qanitagut najorsinnaasarsimanagit. Timersortartut unammiuaarsinnaanerat killersorneqartariaqarsimalluni. 

Tamakkua killilersuutit allaqqussiinnaasimanngilagut, taamaattumillu tamassinnut qujassuteqarusuppunga. Qujarusuppunga paasinnilluarlusi nualluussuup siammatsaaliorneranut akisussaaqataallusi ikiuukkassi. Neriutigeqaara inuiaqatigiittut ikioqatigiinnerput ukiumi nutaami nangissagipput, nualluussuup nunatsinni siaruaatinnginnissaa anguniarlugu. 

Piffissaq manna iluatsillugu nualluussuup akiorneqarnerani toqqaannartumik suleqataasimasut tamaasa qamannga pisumik qujaffigerusuppakka. 

Ukiumi nutaami nunarsuarmioqatigiit tamatta neriutigaarput akiuussutissamik innuttaasut tamarmik neqeroorfigineqarsinnaaassasut. 

Kissaatigaara nualluussuup atuunnerani ataatsimoorneq takutitarsi nualluussuup qaangiunnerani attatiinnarumaaripput, siulitta imminnut ikioqatigiittarnerisa anersaavanik takutitsilluinnartuummat. 

Inuiaqatigiinni Ilagiit pingaarutilerujussuupput, ukioq 2020-ip naajartornerani nunatsinni Ilagiit nutaamik siuttoqalerpugut. Ukiorpassuarni Ilagiinni siuttuulluni nunatsinni biskop-iusimasoq sulilluarsimanera pillugu qutsavigaarput, taamatullu nutaatut Ilagiinni siuttunngortoq, sulilluarnissaanik kissaallugu tikilluaqqullugu. 

Ukiup ingerlanerani ilatsinniit qimagaasimavugut. Annaasaqarsimasut ilaqutaasut qanigisaasullu qamannga pisumik misiginneqatingaarpassi, neriuutigaaralu inuunermi nuannersut kingumut eqqaallugit tuppallersaatitut atorsinnaajumaarisi. 

Ukioq 2021–mi ullut sungiusimasatta uteqqinnissaat neriuuteqarfigivakka. Ukiuni kingullerni arlaqartuni nunatta aningaasarsiornera siuariartorsimaqaaq. Ukioq 2020 aningaasarsionikkut unikaallaffiusimagaluartoq, aningaasaqarnikkut inissisimalluarnitta ingerlaannarsinnaanerput qulakkeerpaa. 

Nunatsinni ineriartornermut aningaasaqarluarnitsinnullu kivitseqataasimasut tamaasa qujaffigerusuppakka. Minnerunngitsumik aalisartut inuutissarsiutinillu allanik ingerlataqartut, aningasaqarnitta patajaatsumik inissisimaneranut kivitseqataanerat qujassutigerusuppara. 

Naalakkersuisuniit pingaarnertut angorusussimavarput nunatsinni inuiaqatigiit atugarissaarnerunissaat. Taamaattumik ukiuni kingullerni suliffissaaleqineq annertuumik qaangerniarlugu suliniutit ingerlanneqarput. 

Ilinniartitaaneq, piginnaanngorsarneq aammalu inuutissarsiutit inerisarnissaat aallunneqarput. 

Suliffeqarfeeqqanik nutaanik isumassarsiallu nutaat piviusunngorsinnaanerinut perfiarfissat annertusarsimavagut. Minnerunngitsumillu akit assigiilerteqqinnerisa kingunerisimavaat inoqarfinni tamani ineriartornermut periarfissat annertusineri. 

Nunatsinni sanaartukkanut inuussutissarsiornermullu aningaasaliinerit ingerlanneqarsimapput aammalu napparsimasut atugaannut pitsaanerulersitsisussamik, minnerunngitsummillu inuiaqatigiit nammassinnaasaannik tunngavissat suliarisimallutigit. 

Suut tamaasa eqqarsaatigalugit nunatsinni anigaasarsiornikkut siuariartornerput paarilluassavarput, sapangissanngilarput. 

* 

Nuannaarutigaara takusinnaasimagakku nunatsinni pinngortitap kusanaqisup innuttaminit aasaq manna misigisassarsiorfigineqarlunilu atorluarneqara, nunatsinnilu takornarialerisut nalaataannut imaannanngitsumut iluaqusiilluartumik. 

Naalakkersuisuniillu siunniupparput nunatsinni sulinngiffeqarnerup oqinnerusumik atorneqasinnaanissaata aqqutissiunnissaa. 

Naalakkersuisuniit nunatsinni takornariaqarnerup siumut aallaqqinnissaa anguniarlugu, 2021-ip ingerlanerni susassaqartut peqatigalugit takornariartitsinermut periusissiamik nutaamik pissutsit attuuttut aallaavigalugit, siumut isigisumik pilersitsissapput. Taamaaliornikkut takornariaqarnermi inuutissarsiuteqartut 2020-mi nalaassimasaat pilertortumik qaangerneqarsinnaanissaat aqqutissiukkumallugu. 

Inuutissarsiutinik nutaanik aammalu takornariartitsinerup inerisaqqinnissaa Naalakkersuisuniit pingaartipparput. Ukiuni kingullerni suliffissaaleqineq affaannanngorsimavoq, taamaattumillu nutaaliornissamut alloriartoqarsinnaanngorluni. 

Aalisarneq nunatta aningaasarsiornerani qitiulluinnarpoq. Aalisarneq ingerlalluartoq nunatsinnut napatittisuuvoq, taammaattorli aningaasarsiornitta siammasinnerusumik tunngaveqarnissaa sulissutigaarput. Aalisarnerup takornariaqarnerullu saniatigut aatsitassarsiorneq nunatta anigaasaqarneranut tapertaarnera annertusiartorpoq. Ukiumi qaangiuttumi aatsitassanik piiaanissamut akuersissutit marluk nutaat tunniunneqarput. Akuersissutit takutippaat nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiorneq unikaallaqqagaluartoq nunatta pisuussutai soqutigilluarneqartut. 

2015-imiit aningaasanik illuartitsinikkut, Nuummi Ilulissanilu mittarfissuassat sanaartornissaat periarfissaalersimavoq, sanaartornerlu ingerlallualereerluni. 

Mittarfissuarnik sanaartorneq annertuumik sulisunik atuiffiuvoq, aammalu siunissami suliffiulersussanik malitseqalereerluni. Akunnittarfissanik nutaanik sanaartorneq aallartereerpoq, inuutissarsiutinillu ingerlataqartut periarfissanik ujartuillutik pilersaarusiorlutik aallartereerput. 

Nuannerpoq takullugu illoqarfinni taakkunani eqqaanilu periarfissarititaalersussat nutaat atorluarneqarneri, nunatsinnilu ineriartortitseqataanissamut inuit kajumissusermik peqarluartut. 

Nunarput tamaat inerisarneqartussaavoq. Tullinnguupporlu kujataani – Qaqortumi mittarfissualiornissap piviusunngortinnissaa. Suliariumannittussarsiussineq ingerlavoq, Naalakkersuisuniillu naatsorsuutigaarput 2021-mi aasartinnagu sanaartornissaq aallartinneqassasoq. 

Kalaallit Nunaata kujataani ineriartorneq siuariassappat, Qaqortumi mittarfissualiortoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq. 

Tamatuma saniatigut nunatsinni silaannakkut angallannerup ataqatigiissumik, eqaannerusumik, ullumikkumullu naleqqunnerusumik, ineriartortittuarnissaanut alloriarnissaq tulleq Naalakkersuisut Inatsiartunut ukiarmi saqqummiutereerpaat. 

Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnerminni Uummannami, Qeqertarsuami, Qasigiannguani, Kangaatsiami, Narsami, Nanortalimmi, Tasiilami Ittoqqortoormiunilu mittarfiliortoqarnissaanut, tulleriaarinerullu qanoq isikkoqarnissaa oqaluuseraat, tassanilu tunngaviusumik sanaartortoqarnissaa ilalerneqarluni. 

Naalakkersuisuniit siunniunneqarpoq Qeqertarsuaq, Nanortalik, Tasiilaq, Illoqqortoormiullu siulliunneqarnissaat, pilersaarusiornerillu piaartumik aallartinneqarnissaat.Suliassarpullu qilanaaraarput. 

* 

Ukiuni kingullerni suliffeqarfiutigut ingerlalluarsimaqaat annertuumillu inerisaaffiusimallutik. Royal Greenland A/S kilisaatini nutaarsuarnik taarsersuleruttorpai, nunarsuatsinni nutaaliaanerpaanik imartatsinnullu tulluarsakkanik peqalersussaallutik. 

Aalisarnermik inuutissarsiutip patajaatsumik ingerlanneqarsinnaaneranut tunngavisseeqataasoq Pinngortitaleriffik nutaamik misissuutissaminik umiarsuartaalerpoq. Tamaalilluni inuutissarsiutitta pingaanersaata inissisimanera suli nukittunerulissaaq. 

Tele Greenland A/S ukiuni sisamani kingullerni attaveqaatit annertuumik anigaasartuutaasumik nutarterlugillu inerisartuarsimavai, tamanut iluaqutaaasumik. 

Air Greenland A/S nammineerluta pigilersimasarput, ukioq kingulliup ingerlanerani annertuumik eqqorneqaraluarluni siunissamut pilersaarutini nalimmassarlugit ingerlappai. 

Ukiumi qaangiuttumi kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit ukiunut qulinut sivitsorneqarnissaannut maanna kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartunut Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarput. 

Isumaqatigiissutit sivitsornerisigut maanna kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarfigineqartut, nunatsinni angallannerup pitsanngorsarnissaanut, pigisamik nutarterneqarnissaannut aammalu piffissamut ungasinnerusumut pilersaarusiornissamut periarfissaqalerput. 

Sivitsuinerullu iluaqutissartai takussutissaqalereerput. 

Air Greenlandi, - danskillu issittumi illersornissaqarfiat, upalungaarsimaneq pillugu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummik nutaamik, ukiunut aqqaneq- marlunnut atuuttussamik, isumaqatigiissuteqarput ullumikkut januaarip aallaqqaataani atuutilersumik. 

Isumaqatigiissutit taakku malitsigisaanik qulimiguulinnik pingasunik nutaanik ujaasinermi annaassiniarnermilu atorneqartussanik, Air Greenland pisaassaaq, taakkunanilu marluk tikereerlutik. Saniatigullu inoqarfinnut mikinerusunut qulimiguullit nutaat tallimat inunnik assartuinissamut atugassat pigineqalissallutik. Taakkunani siulleq upernaamut tikittussaalluni, saniatigut imarpik qulaallugu timmisartorsuarmik Air Greenlandip pisinissaanut isumaqatigiissut atsiorneqareerluni. 

Ukioq 2020 Royal Arctic Line-imut aamma alloriarnernik misigiffiuvoq. Nunatsinnut umiarsuaq assartuut nutaaq angisooq tikippoq aammalu imaatigut assartuinermi Eimskippimik suleqateqalernissaq sivitsortumik utaqqineqarsimasoq kiisami atuutilerpoq. Qularutiginngilaralu suleqatigiinneq siunissami nassiussanik assartuinermut akit apparnerannik malitseqarumaartoq aqqutillu nutaat nunatta avataanut niuernerup ineriartorteqqinnissaanut periarfissanik nutaanik pilersitsiumaartut. 

Soorluttaaq ukiumi qaangiuttumi, nunatta kangianut umiarsuarmik aalajangersimasumik assartuisussamik Royal Artic Line pisaarpoq, tappavunga akulikinnerusumik umiarsuaqartalerneranik malitseqartumik. 

Ukioq 2020-mi nunaqarfinnut pajuttaatit marluk nutaat pisaarineqarput, ukiorlu 2021-mi nunaqarfinnut pajuttaatit nutaat pingasut tikittussaassallutik. 

Suliffeqarfiutigut ukiuni kingullermi annertuumik inerisarsimapput. Taakkulu suliffissanik nutaanik pilersitsimapput. Minnerunngitsumillu ineriartornerisa malitsigaat, nunarsuarmioqatigiinnut unammillersinnaassuseqarnerup annertusinera. 

* 

Nunatsinni suliffissaaleqineq akiorniarlugu Naalakkersuisut suliffeqarnermut periusissiaat 2015-imeersoq, inerisaqqillugu periusissiaq nutaaq 2021-miit 2023-mut atuuttussaq maanna atuutilerpoq. 2015-imiit ingerlanneqartut kingunerivaat suliffissaaleqinerup affaannanngortinnera, taamaattumillu ingerlariaqqinnissami iliuusissatut anguniakkat pingaarnerit makkuupput: 

Naalakkersuisut siulittaasuattut pingaartilluinnarpara, inuusuttatta ilinniakkamik aallartitsinngikkunik suliffeqarfinni sulilernissaat. Minnerunngitsumik angajoqqaat aningaasarsiorfissanik amerlanerusunik periarfissaqartinnerisigut meerartaminnut pilersuinissaminnut nukissaqarnerulernissaat. 

Ukiuni kingullerni suliffeqarfinnik aallartisaaniartunut inatsisit nalimmassarneqarnikuupput. Tamakku malitsigaat suliffeqarfinnik aallartisaasut, suliffissanik nutaanik pilersitsisut arlaqalernikuummata. Taakkulu ineriarisartuarnissaat pingaaruteqarpoq. 

* 

Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarut Inuuneritta III saqqummiuteqqammerparput. Pilersaarut 2020-mit 2030-mut ingerlasussami qulakkeerniarneqarpoq meerartatta nunatsinni sumiiffinni tamani toqqissisimassumik peroriartornissaat. 

Pilersaarusiap kommunit aammalu najukkani tamani susassaqartut peqatigalugit inersisarneqassaaq. Pingaarnerpaatut aallaviussaaq inoqarfinni tamani nukittuffiit aallaaviginissaat, taamatullu innuttaasut tamarmik akuutinnissaat. 

* 

Kalaallit qallunaallu oqartussaasuisa nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisisaasa pitsanngorsarnissaannut suleqatigiinnerat aallartissimaleruttorpoq, 2023-illu tungaanut ingerlassalluni. Ukiuni tulliuttuni suliniutit arlallit piviusunngortissavagut, meerartatta inuusuttattalu inuunerissaarnerulernissaannut peqqissumillu ineriartornissaannut aqqutissiuussisussat. 

Suleqatigiinneq aallarnerlugu ukiarmi kommunit sulinerisa nukittorsarneqarnerat ingerlanneqarpoq, meeqqat inuusuttullu pisariaqartitsisut pilertortumik ikiorserneqarsinnaanngorlugit. 

Ajoraluartumik meerartatta ilai suli toqqissillutik angerlarsimaffeqanngillat. Taamaattumik angajoqqaat meqqaminnut akisussaffeqarneranni ikorfartorneqarsinnaanissaat minngerunngitsumillu meeqqaat toqqissimasumik peroriartornissaat qulakkeerniarlugu suliat ingerlatiinnarneqassapput. 

Suliat ineriartornerini takussutissat ilagaat, meeqqanut inuusuttunullu 18-init inorlugit ukiullit ikiorniarlugit, kommunini tamani ornittakkanik pilersitsisoqaranera. Taamaalilluni angerlarsimaffimminni ajornartorsiortoqartillugu, meeqqat toqqissimasumik ornittagassaqalersillugit. 

Ornittakkami meeqqat inuusuttullu isumassorneqarnissaannik periarfissiissaaq. Pingaarnertulli Inuuneritta III-mi siunertarineqartut ataavaartumik aallunneqarsinnaanissaat qulakkeerneqassalluni tassaasorlu: Meeqqat toqqissisimasumik peroriartornissaanut aqqutissiussineq. 

*
 Nunatta oqaluttuarisaanerani aqqusaakkatta ilaat imaanngaanngitsuusimapput. 

Aqqusaarsimasatta ilagaat kalaallit meerartai 22-it sorlaqarfiannit, ilaqutaannit, kulturiannit, oqaatsinillu ilitsoqqussaannit peersillugit nunatsinni ilinniartitaarnermut qallunaanngorsagaanermullu siuttuulernissaannut, misiliutitut Qallunaat Nunaannut 1951-imi aallartitaanerat. 

Ukiut 70-igajaat matuma siorna pisimasoq alianartoq taamanikkut meeraasunut, kingunerluuteqarsimaqaaq. Pisimasup qulaajarneqarnerata malitsigisaanik danskit statsministeriat Mette Frederiksen, Naalagaaffik sinnerlugu utoqqatserpoq. 

Naalakkersuisuniit statsminister-ip utoqqatsernera pissusissamisoortutut isigaarput ilalerlugulu. 

Naalakkersuisut siulittaasuattut innuttaasutullu nunatta oqaluttuarisaanerani pisup mamianartup iliuuseqarfiginissaanut aqqut ukiorpassuarni malinnaavigisimavara. Maannalu utoqqatsertoqareernerata kingorna pineqartut ajunnginnerpaamik inuunerminnilu pitsaasumik ingerlariaqqinnissaannik qamannga pisumik kissaappakka. 

* 

Utoqqartatta pitsaasumik pingaartinneqartutullu misigalutik akornatsinni inooqataanissaat Naalakkersuisut ukiuni kingullerni suliniutigisimavaat. 

Utoqqaat amerlapput piginnaaneqarluarlutillu nukissaqarluartut. Taakkualu piginnaaneri, ilisimasaat nukiillu inuiaqatigiinni annertuumik pisaqartippagut. Taamaattumik Naalakkersuisuniit utoqqaat pisinnaasut sulerusuttullu isertitaqarsinnaanerannut periafissaat annertusarsimavagut. Tamannali uniffiigiinnarnagu ukiunut qulinut tulliuttunut utoqqarnut politikkissaq pilersaarusiuleruttorparput. Pilersaarusiorneq utoqqaat oqaaseqartartuat, kommunit utoqqaallu kattuffiat qanimut suleqatigalugit inerisarneqartuassaaq. 

* 

Ukiuni kingullerni ilinniartitaanerup annertuumik sammineqarneranut Naalakkersuisuniit ilaasimavoq siammasissumik, aammalu isiginnaarutit atorlugit najugarisaq qimanngikkaluarlugu atuarlunilu ilinniarsinnaanerup annertusarnissaa 

Coronallu ajornartoortitsinerata nalaani annertuumik misilittagaqarfigilikkatta ilagivaat ungasianiit atuartitsinerit ingerlarsinnaanerat. Ukiut siuliini piareersaataasimasut annertuumik iluaqutigalugit misilittarneqarput. 

Pissusissamisoortutut isigaara maannamut misilittagarineqalersut ineriartorteqqinnerisigut, ilinniakkat assigiinngitsut nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluaraanni ingerlanneqarsinnaalernissaannut periarfissanik annertusaanissaq. Ullumikkummi nunatsinni inoqarfiit 90%-ii sinnerlugit, pitsaasumik attaveqaateqarput, Tele Greenland A/S -ip sakkortusaaviit, immap naqqanilu kabeli ukiuni kingullerni inerisartuarmagit. Misilittakkallu nutaat ilinniutigalugit internetsip periarfissarititai atorluarnerisigut, nunatsinni ilinniagaqassutsip qaffassarnissaanut nutaamik eqqarsarnikkut inerisaqqinnissarput. 

* 

Ukioq qaangiuttoq nunatta nunanut allanut tunngasunut suliaani angusaqarfiulluarpoq. Pituffimmut siunissami isumaqatigiissusiorsinnaaneq nammineq nunatut qulakkeerneqarpoq. Tassanilu Danmark-imut suleqateqarnerup naligittullu inissikkiartuaarnera ersiutaalluni 

Tamatsinnut pingaaruteqarsimavoq amerikarmiut nunatsinniinnerat siammasissumik inuiaqatigiinnut ilinniartitaanikkut, suliffeqarnikkut aningaasarsiornikkullu isumaqatigiissutip iluaqutaanissaa. 

Taamaalilluni ukiut arfinillit inulaarlugit ingerlareersullu Pituffimmi kiffartuussinissamut isumaqatigiissutip amerikkarmiut suliffeqarfiutaannut tunniunneqareersorlu iluarsiissutissamik isumaqatigiissusiortoqarpoq. 

Ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaata sinniisoqarfeqarnera inerisarsimavarput, kingullermik Island-imi 2018-imi sinniisoqarfimmik ammaavugut. Kalaallit Nunaata nunani allani suliniutai annertusarnissat nangillugu 2021-mi Asiap Kangiani sinniisoqarfimmik pilersitsisoqassaaq. 

Asiap Kangiani nunatta sinniisoqarfeqalerneratigut toqqaannartumik Asiap Kangiani oqartussanik suliffeqarfinnillu oqaloqateqarsinnaalernissap periarfissaalernissaa pisariaqarluinnartutut Naalakkersuisut isigaat. Taamattumillu nunatta Asiamut nioqquteqartarnerata annertusarnissaa aallartitaqarfiup pingaarnertut isumagissavaa. 

* 

Ukioq 2021 nalliuttorsiorfiusussaavoq. Hans Egedep tikinneranit ukiut 300- inngussapput aammalu kunngikkormiut nunatsinnut tikeraaqqaarnerannit ukiut 100-unngussallutik. Taamaammat ataqqinartorsuup Dronning Margrethe II, tikeraarnissaa piareersarneqarpoq. 

Qularutiginngilara ukioq nutaaq 2021 sorpassuartigut nunatsinnut angusaqarfiulluarumaartoq. 

Toqqammaviit anigaasarsiorfissat ilinniarfissat, suliffissallu inatsisitigut ukiuni kingullerni pilersippagut. Tullinnguupporlu periarfissat atorluarnissaat – tassani inuk nammineq atorluaanissaminut akisussaassaaq. Periarfissat tamatsinnut ammapput. Atorluartigit! 

Angusimasat aammalu ingerlavigilikkat Kalaallit Nunaata namminiilivinnissaanut aqqutissiuussipput. 

Namminiilernissatsinnut nukiit tunngavissat tassaapput: 

Innuttaasut minnerunngitsumillu inuusuttortagut.

Taamaattumillu pisarnittut naggasiullugu inuusuttortagut kajumissaarumavakka.

Periarfissat isaanneqartut atorluaqqullugit.

Anguniagaqaritsi !

Aporfeqarpat – uniffigiinnarnagit ilinniarfigisigit

nukkassaatigisigit.

Inuiaat ikittunnguusugut isumalluutigaatsigit. 

Kivissiuk nunarput – siuligut qajavissuit maani nunami, najugaqarnissatsinnik toqqammaviliisut, uatsinnut tunniussaat, nangittumik, kinguaassatsinnut, nunatut nammineertutut, isaassinnaanngorlugu. 

Tamattami maani, kingoqqisuusugut, qajavissuit kinguaarivaatigut 

Pissaanerallu, taqqatsinni tillerpoq.

Uagununa Nunarput – pisussaaffigaarput, siuarsartuassallugu ! 

Akisussaaffik, tigusiuk ! Nunarput siuarsarsiuk. 

Taamatut oqarlunga Naalakkersuisut inuiaqatigiillu sinnerlugit ukiortaami Ataqqinartorsuaq Dronningi taassumalu Ilaqutai Kunngikkormiut pilluaqquakka. Aammattaaq pilluaqquakka danskit Folketingiat naalakkersuisuilu, savalimmiormiut Lagtingiat naalakkersuisuilu, kiisalu inuiaat danskit savalimmiormiullu tamaasa. 

Ukiortaami pilluaritsi! 

Guutip nunarput sernigiliuk.

Kære medborgere

Året 2020 er omme. Jeg håber, at I alle har haft en god jul, og at I alle er kommet godt ind i det nye år med et godt helbred.

Det forgangne år har været et helt anderledes i forhold til andre år. Det har været et år fyldt med udfordringer, der har været uden fortilfælde, da COVID-19, og hvad der deraf fulgte, ramte os.

For at bekæmpe smittespredning har vi måttet omlægge vores liv, både som enkeltpersoner, som familie og som borgere. Vi har i perioder måtte undvære vores normale liv som at være sammen med vore kære, og blandt andet har vi har også måttet begrænse sportsaktiviteter.
Det har været nødvendigt med disse begrænsninger, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer allesammen. Jeg vil gerne takke jer alle for den forståelse og den indsats og det ansvar, I har udvist for at undgå smittespredning i vort samfund. Det er mit dybfølte håb, at denne velvillighed og det sammehold i samfundet vil fortsætte ind i det nye år, og dermed fortsat undgå smittespredning i vort land.

I den anledning vil jeg også gerne udtrykke min dybfølte tak til alle, der har været direkte involveret i at bekæmpe smittespredningen.

I det nye år håber vi, at vi over hele verden kan få tilbudt en vaccine til alle borgere.

Det er mit håb, at det sammenhold, som I har udvist, vil fortsætte efter epidemien, i tråd med den ånd af hensyntagen til hinanden som vore forfædre i generationer havde overfor fællesskabet.

Menigheden er en yderst vigtig faktor for samfundet, og i slutningen af 2020 fik vi et nyt kirkeligt overhoved. Vi takker den afgående biskop for hendes mangeårige indsats og ønsker den nye biskop velkommen og ønsker hende et godt fremtidigt virke for menigheden.

Vi har i årets løb mistet nære pårørende. Jeg vil derfor udtrykke min dybe medfølelse for de familier og venner, der har mistet deres kære, og håber, at I vil blive givet styrke i at mindes de gode stunder, I har haft sammen her i livet.

Jeg håber, at året 2021 vil blive året, hvor vi vender tilbage til vores vante hverdag. Vores økonomi har vist stærk fremgang over de sidste år. Selvom begivenhederne i år 2020 satte tempoet ned i den økonomiske udvikling, har vores gode økonomi medført, at vi stadig kan fortsætte.

Jeg vil gerne takke alle, der har været med til at løfte udviklingen og økonomien i samfundet. Især fiskerne og andre erhvervsdrivende. En tak skal gå til dem for deres bidrag til vores stabile økonomi i samfundet.

Naalakkersuisut har anset det som sit vigtigste mål, at befolkningen over hele landet skal have velfærd. Derfor er der mange projekter i gang for at nedbringe arbejdsløsheden.

Der sættes fokus på uddannelse, opkvalificering og erhvervsudvikling.

Vi har gjort mulighederne for oprettelse af nye små virksomheder og realiseringen af nye ideer nemmere. Ikke mindst en genindførsel af enspris- systemet, der har åbnet nye muligheder for udvikling ved alle beboede steder.

Vi har finansieret erhvervs- og byggeprojekter og forbedret forholdene for de syge og ikke mindst fokuseret på en bæredygtig samfundsudvikling.

Vi skal værne om den økonomiske fremgang og undgå at sætte den over styr.

*

Jeg er glad for at se, at befolkningen i denne sommer gjorde god brug af at besøge andre steder i vort smukke land. Dette har haft en god indflydelse på det ellers hårdt pressede turisme-erhverv.

Naalakkersuisut har sat sig som mål at gøre det lettere at have adgang til at holde ferie herhjemme.

For at stimulere turismeerhvervet på ny vil Naalakkersuisut sammen med involverede parter udvikle en ny og fremsynet turismestrategi for 2021 baseret på de faktiske forhold. Denne strategi skal være med til at skabe rammer for at få turismeerhvervet tilbage på rette kurs efter 2020.

At finde nye erhvervsmuligheder og udvikling af turismen er områder, som Naalakkersuisut prioriterer. Arbejdsløsheden er halveret over de seneste år, og det er blevet muligt at tage nye og innovative skridt på disse områder.

Ved at vi gennem Finansloven siden 2015 har lagt penge til side, er det blevet muligt at påbegynde bygningen af store lufthavne i Nuuk og Ilulissat, hvor byggeriet allerede er godt i gang.

Lufthavnsbyggeriet beskæftiger mange, og fremtidige arbejdspladser er allerede ved at blive etableret. Byggeriet af nye hoteller er allerede i gang, og på nuværende tidspunkt både planlægger og undersøger de erhvervsdrivende nye erhvervsmuligheder.

Det er dejligt at se, at de nye muligheder i disse byer bliver udnyttet, samt at der er god og stor vilje til at deltage i vort lands udvikling.

Men vi skal have udvikling over hele landet. Det næste skridt er at realisere lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Udbudsarbejdet er i fuld gang, og vi i Naalakkersuisut regner med, at tilladelserne bliver givet inden sommeren 2021, og byggeriet kan påbegyndes.

Man kan ikke komme uden om en ny lufthavn i Qaqortoq, såfremt der skal sikres udvikling i Sydgrønland.

Naalakkersuisut har i efteråret overfor Inatsisartut forelagt det næste skridt til en sammenhængende, smidig og tidssvarende struktur i lufttrafikken.

Under efterårssamlingen drøftede Inatsisartut prioriteringerne omkring byggeri af mindre lufthavne i Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik, Tasiilaq og Illoqqortoormiut.

Der blev af Naalakkersuisut besluttet, at byggeri af lufthavne i Qeqertarsuaq, Nanortalik, Tasiilaq og Illoqqortoormiut skal prioriteres, og planlægningen af byggeriet skal startes så snart som muligt, og vi glæder os meget til arbejdet

Fiskeriet er vort lands økonomiske rygrad. Et velfungerende fiskeri sikrer Grønlands økonomi, men vi arbejder også på at etablere en flerstrenget økonomi. Udover fiskeriet og turismen udgør råstofområdet et stigende supplement til økonomien. Over det sidste år er der givet to udnyttelsestilladelser. Tilladelserne viser, at selvom den økonomiske aktivitet på verdensplan kører på lavt tempo, så er der interesse omkring vort lands ressourcer.

*

Vores virksomheder har klaret sig godt de seneste år, og der er sket en gennemgribende udvikling. Royal Greenland er i gang med at udskifte sin fiskeriflåde med anskaffelse af verdens mest moderne trawlere, som er tilpasset vore farvande.

En institution, der er med til at sikre vort samfund et stabilt fiskerierhverv, Pinngortitalerffik – Naturinstituttet anskaffer snart et nyt forskningsskib. Derved forstærkes vor vigtigste erhvervs position yderligere.

Tele Greenland A/S har gennem de sidste fire år med mange økonomiske midler fornyet og udviklet sin kommunikations-infrastruktur til fordel for os alle sammen.

Air Greenland, som vi nu ejer fuldt og helt, er ved at tilpasse sine planer, efter at have været hårdt ramt af begivenhederne over det sidste år.

Naalakkersuisut har i det forgangne år indgået en aftale om forlængelse af servicekontrakter af 10 års varighed.

Ved en forlængelse af servicekontrakterne sikres de parter, man har indgået aftale med, en mulighed for at forbedre trafikstrukturen, at investere i nyt materiel samt at planlægge langsigtet.

Fordelene ved en forlængelse kan allerede ses.

Air Greenland og det danske Arktisk Kommando har indgået en ny samarbejdsaftale omkring beredskab, som vil vare tolv år, og som træder i kraft i dag den 1. januar.

I forbindelse med denne aftale skal Air Greenland A/S investere i tre nye helikoptere, som bl.a. skal anvendes som eftersøgnings- og redningshelikoptere, og de 2 første nye helikoptere er allerede ankommet her til landet. Ved siden af disse 2 helikoptere, skal der anskaffes 5 nye helikoptere, der skal varetage passagertransporten til de mindre byer. Den første helikopter ankommer i foråret. Samtidig er der også underskrevet en aftale om anskaffelse af en atlantflyver.

År 2020 var også et år, hvor Royal Arctic Line tog et vigtigt skridt fremad. Et nyt stort fragtskib ankom her til landet, og det længeventede shipping samarbejde med islandske Eimskip blev endelig en realitet. Jeg er sikker på, at dette samarbejde i sidste ende vil resultere i fald af fragtpriser, og at de nye ruter vil åbne op for mange nye muligheder for udvikling af samhandel med udlandet.

Ligeledes anskaffede Royal Arctic Line et nyt fragtskib, som skal sikre en regelmæssig rute på østkysten.

I år 2020 ankom ligeledes selskabets to nye bygdefragtskibe, og i år 2021 ankommer der ifølge planen yderligere 3 nye bygdefragtskibe.

Vore virksomheder har gennem de sidste år gennemgået en betydelig udvikling. Dette har resulteret i nye arbejdspladser, og samtidig har denne udvikling medført, at vi er blevet mere konkurrencedygtige over for omverdenen.

*

For at bekæmpe arbejdsløsheden i landet har Naalakkersuisut bygget videre på beskæftigelsesstrategien fra 2015, og den nye beskæftigelsesstrategi for 2021-2023 er nu færdig. Siden 2015 er arbejdsløsheden halveret. Den nye strategi har 4 primære indsatsområder, som er det følgende:

Som formand for Naalakkersuisut er det yderst vigtigt for mig, at de unge enten får mulighed for at starte med en uddannelse eller kommer ind på en arbejdsplads, samt ikke mindst også at forældrene får flere indtægtsmuligheder, således at de bedre kan være rustet til at forsørge deres børn.

Gennem de seneste år har man tilpasset lovgivningen for iværksættere. Dette har resulteret i, at flere iværksættere har været med til at skabe flere arbejdspladser. Det er vigtigt, at man bliver ved med at udvikle på dette område.

*

Vi har i Naalakkersuisut fornyligt udgivet folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III, en strategi for samarbejdet omkring det gode børneliv, der skal gælde fra 2020-2030. I strategien fokuseres der primært på at vore børn, uanset hvor i landet de befinder sig, skal sikres en tryg opvækst.

Strategien skal implementeres i samarbejde med kommunerne og de implicerede parter, uanset hvor i landet de befinder sig. Det primære udgangspunkt for indsatserne skal være de lokale styrker og inddragelse af lokalsamfundet.

*

Det dansk-grønlandske samarbejde omkring forbedring af børn og unges forhold er nu startet og vil køre indtil 2023. Flere projekter vil blive realiseret i løbet af de næste par år, som skal bane vejen for forbedring af børn og unges vilkår og sikring af en sund opvækst.

Som en begyndelse på samarbejdet er kommunernes indsats blevet styrket, for at sikre udsatte børn og unge kan få akut hjælp.

Desværre er der nogle af vore børn, som ikke har et trygt hjem. Derfor skal forældre, der har behov for det, tilbydes assistance i opdragelsen, og de tiltag, der har til formål at give børnene trygge vilkår, skal køre videre.

Nogle af resultaterne er etableringen af væresteder for børn og unge under 18. Ved etableringen sikres alle børn, der oplever utryghed i hjemmet, en mulighed for at komme til steder, hvor de kan opleve trygge rammer.

Værestederne vil give børnene og de unge mulighed for at få omsorg og hjælp. Det vigtigste vil dog være at arbejde med det centrale i Inunneritta III’s: at bane vejen for børns trygge og gode opvækstvilkår.

*

Vort lands historie indeholder nogle barske kapitler.

Et af dem er om de 22 børn, der blev revet væk fra deres rødder, familier, deres kultur og modersmål, for at de kunne blive en del af en elite i uddannelsens og daniseringens navn, og som led i et eksperiment blev sendt til Danmark i 1951.

Denne ulykkelige hændelse, der fandt sted for snart 70 år siden, havde tragiske konsekvenser for de børn, der blev udpeget til at deltage. På baggrund af den historiske udredning, der fornyligt blev afleveret, gav den danske statsminister Mette Frederiksen på Statens vegne en undskyldning til ofrene.

Naalakkersuisut syntes, at undskyldningen er på sin plads, og er enige i statsministerens undskyldning.

Jeg har som formand for Naalakkersuisut og som borger fulgt med i afdækningen af hændelsen og dens afslutning. Som en følge af Statens undskyldning sender jeg derfor mine dybeste og bedste ønsker til ofrene i håbet om, at de trods de omstændigheder, de har måttet være igennem, på en meningsfuld måde kan komme videre med livet.

*

Naalakkersuisut har gennem de seneste år arbejdet for, at vor ældre generation skal føle sig værdsat og påskønnet som medborgere i vort samfund.

Vi har mange ældre, der både har styrken og viljen til at fungere i samfundet. Disse egenskaber, denne viden og den styrke, som de ældre er i besiddelse af, er færdigheder, vi stadigt har et stort behov for at få nytte af i befolkningen. Derfor har vi i Naalakkersuisut arbejdet for, at de ældre som kan og har viljen til at forøge deres indtægt, skal få forøget muligheden for at gøre det. Men vi stopper ikke der, vi er nu i fuld gang med at forberede en ældrepolitik, der skal gælde for de næste 10 år. Planlægningen skal udvikles i tæt samarbejde med ældretalsmanden, kommunerne og Ældreforeningen.

*

Naalakkersuisut har gennem de sidste år haft stort fokus på uddannelsesområdet og ikke mindst omkring de bestræbelser, der er på at forøge det decentrale uddannelsesområde, hvor IT-teknologien kan anvendes.

Vi har gjort mange erfaringer med fjernundervisning ved anvendelse af IT-teknologien under coronakrisen. De tiltag og den udvikling, der har været arbejdet på de seneste år, har derved fået en ilddåb. Jeg finder det naturligt, at vi på baggrund af de erfaringer, vi har fået, øger mulighederne for at få etableret en decentral undervisning i forskellige fag, uanset hvor man bor i landet. Der er allerede skabt gode internetforbindelser for mere end 90 % af alle beboede steder, idet Tele Greenland A/S konstant udvikler forbindelserne både på transformerstationer og på søkabler. Og det er ved at gøre god brug af de erfaringer, vi har gjort os på internettets muligheder, at vi kan lave nytænkning på at forhøje uddannelsesniveauet her i landet.

*

Vi har også opnået gode resultater på det internationale område i det forgangne år. Vi har sikret os muligheden for at forhandle de fremtidige servicekontrakter angående Pituffik direkte med USA. Dette er sket i tæt samarbejde med Danmark og er udtryk for en større lighed i forholdet.

At indgå en vidtgående aftale med amerikanerne omkring uddannelse, beskæftigelse og økonomi har været vigtigt for os alle i samfundet.

Så efter 6 år, hvor kontrakten i Pituffik overgik til et amerikansk selskab, blev der underskrevet en aftale om fremtidige aftaler med amerikanerne.

Der er sket udvikling omkring oprettelse af Grønlands repræsentationer, hvor vi åbnede en repræsentation i Island i 2018. Grønland vil ligeledes åbne en repræsentation i Fjernøsten i 2021 i forbindelse med en forøgelse af Grønlands bestræbelser på det internationale område.

Naalakkersuisut anser det for yderst vigtigt, at der etableres en repræsentation i Fjernøsten, således at vi direkte kan tale med myndigheder og virksomheder, og en forøget eksport af grønlandske produkter er en af repræsentationens hovedopgaver.

*

År 2021 bliver et jubilæumssår. 300-året for Hans Egedes ankomst og 100-året for det første royale besøg til Grønland vil blive fejret. Hendes Majestæt Dronningens besøg forberedes allerede på nuværende tidspunkt.
Jeg er ikke i tvivl om, at det nye år 2021 vil frembringe mange resultater for Grønland.

Fundamenterne for vores økonomi, for uddannelse, for beskæftigelse er blevet sikret gennem lovgivning over de sidste år. Det næste skridt er så at gøre god brug af de muligheder, der er blevet skabt – og her er mennesket afgørende i sit ansvar. Mulighederne er åbene for alle. Så lad os udnytte dem!

Vores resultater og den retning, vi har udstukket, vil bane vejen for Grønlands selvstændighed.

Den kræfter, der sikrer vores kommende selvstændighed er: 

Befolkning og ikke mindst vore unge.

Jeg vil derfor vanen tro slutte af med en opfordring til de unge. 

Gør god brug af de muligheder, I får tilbudt.

Vær målbevidste!

Er der udfordringer på din vej – lad det ikke stoppe din færd, men tag ved lære af dem.

Bliv stærkere af af dem.

Vi er et lille folk, og vi stoler på jer.

Løft vort land – vores forfædre grundlagde vores tilværelse her som storfangere, og den gave, som vore forfædre har overdraget til os, har gjort det muligt for os at fortsætte udviklingen, så vi kan overdrage et selvstændigt land til vores efterkommere. Vi er alle efterkommere af disse mægtige kajakfolk.

Og den kraft, de havde, flyder i vore blodårer.

Det er vort land – det er vor pligt at udvikle det! 
Tag ansvar! Deltag i udviklingen af landet.

Med disse ord vil jeg på Naalakkersuisut og befolkningens vegne ønske Hendes Majestæt Dronningen og Den kongelige familie et godt nytår. Jeg ønsker ligeledes det danske Folketing og regeringen, det færøske Lagting og Landsstyret, samt alle danskere og det færøske folket godt nytår!

Må Gud beskytte vort land.