Kim Kielsens nytårstale

Asasakka innuttaaqatikka. 

Ukioq naavoraasiit nutaarlu aallarnerluni. Kalaallit Nunatsinniittut tamavissi Ukiortaami Pilluaqquassi. Ukioq nutaaq aallarnerluassagissi neriuutigaara, qanortorlu ukioq 2017 Nunatsinnut ukiuugili ajunngitsoq pilluarfiusorlu. 

Ukioq 2016 arlalippassuartigut inuiaqatigiinnut pisoqarfiusimaqaaq. Suliat annertuut amerlaqisut ingerlanneqarput, aallarnisakkallu aamma amerlallutik. 

Ukiarmi Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaanni nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissannut periarfissaqalernera nuannaarutigaara, tassuunakkummi inuiaqatigut amerlanerusut tunuliaqutarileratsigit, politikkikkullu sulinissarput nutaamik toqqammavissinneqarluni. 

Piffissami matumani pisut toqqammavigalugit pitsaanerpaasorisimavara politikkikkut suleqatigiinnissap siammasissup tunngavissinnissaa, taamaattumillu Siumut, Inuit Ataqatigiit Partii Nalerarlu isumaqatigiissuteqarput tassannga piviusunngortitsisumik. Taakkuulluta qinersisartut 80 procentiisa missaat tunuliaqutaraavut, Inatsisartunilu ilaasortaasut 31-usut ilaat 24-t toqqammavigalugit. 

Pinngitsoorumanngilangali Demokraatini Atassummilu Naalakkersuisooqatigisimasagut qutsavigissallugit suliani pingaarutilinni ingerlatseqatigiillutalu timitaliiffiusumik suleqatigiilluartarsimagatta. 

Soorlu oqareersunga ukiumi qaangiuttumi angusaqarsimaqaagut, immikkulli pingaartillugu taarusuppara meeqqat ukiorisimammassuk. Taamaammat meeqqat ukiuat nangeqqillugu suliavut ingerlateqqissavagut. Ukiummi tamarmik meeqqat ukiorisariaqaraluarpaat. Meerartagut siunissaraagut. 

Ullutsinni namminiilivinnissamut aqqut ingerlavigiuminarsarlugu ujaqqat piiarpagut. Meerartagullu taakkuusussaapput aqqusinniakkut tassuuna ingerlasussat. 

Meeqqat immikkut eqqummaariffigigaluarlutigik Naalakkersuisuni kommuninilu suleqatigiinnitsigut innuttaasut ikiortariallit ikiussavagut, qanoq ukioqarneri apeqqutaatinnagit. Innuttaasunik kiffartuussinerput kipisuitsumik pitsanngortinniartuarparput – suliarmi taanna uninnavianngilaq. Tamanna Naalakkersuisut 2017-imut politikkikkut suliniutigisassaanni aamma malunnassaaq. 

Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik pilersissavarput ilaqutariit meeqqallu ikiortariallit suliniuteqarfiginerat nukittorsarumallugu. Tassuunakkut ilaatigut pineqarput pitsaaliuinikkut suliat, kommuneni meeqqanik inuusuttunillu sulianik ingerlatsisunik siunnersuisarneq, kommunini atorfillit pikkorissartittarnissaat, minnerunngitsumik Saaffimmi sulisut, taakkuuppummi meeqqat inuusuttullu kinguaassiutaasigut kanngutsaatsuliorfigineqarsimasut pillugit nuna tamakkerlugu qitiusumit suliallit. 

Taamaattorli aamma inuiaqatigiiusugut ataatsimoorluta akisussaaffeqarpugut suliamik kivitseqataanissatsinnut. Suli meerarpassuupput inuuniarnikkut oqimaatsorsiortut ikiorneqartariaqartullu. Taakku tunuttariaqanngilagut, najukkatsinni sanilerigutsigit, ilaqutarigutsigit oqartussaasulluunniit suliffiutaanniikkutta. 

Ukiut tamarluinnaasa inuusuttortatta ilaat inuunerminnik kipititsisarput. Qamuuna uummatikkut aliatsatsinneqartarpunga pisunik tusarlerneqaraangama. Inuiaqatikka kikkuugaluartulluunniit ilannguaminnik taamatut annaasaqarsimasut misiginneqatigaakka. 

Tamatta inuunitsinni aporfissaqartarpugut. Meerartagut inuusuttortagullu inuunerup unammilligassartaanut akiuussinnaasunngorlugit nukittorsassagutsigit toqqissisimasumik inuuneqarnermik, isumassuinermik asanninnermillu tunisariaqarpavut. 

Inuusuttut toqqaannartumik oqarfigerusuppassi: Ikiortissarsiortarniaritsi oqimaatsunik ajornartorsiutinillu aporfeqaleraangassi, misigigussilu nammineerlusi qaangerniarsinnaanagit. Ikiortissaqarpusi, aamma inuunissinni ingerlariaqqinissamut periarfissaqarpusi. 

Eqqaamassavarsi inuunitsinni tamatta kukkusaratta, kukkunerlu inerteqqutaanngimmat. Uani pingaartuuvoq kukkunigut ilinniutigisassagatsigit, inuttut ataasiakkaarluta inuiaqatigiittullu. Tassanngaanniillu makeqqissuugut ingerlaqqillutalu. 

Qujanarporli inuunerminnik peqqinnissaminnillu pingaartitsillutik akisussaassusilimmik inuuneqartut amerliartuinnarmata. Inuusuttut pujortalertartut ikiliartorput. Imigassamik atuineq appariartorpoq. Timigissarnermik timillu peqqissuutinnissaanik soqutigisallit amerliartuinnarput. Ileqqutigut allanngoriartorneq taamaattoq ataatsimoorullugu pilersitarput pitsaasuuvoq. Inuiattut peqqissuunitsinnut iluatinnartumik ingerlasoqarpoq. 

Atornerluisut akeqanngitsumik katsorsarneqartalernissaat aamma periarfissiissutigaarput, taamaaliornikkut innuttaasut imminnut akisussaaffigalutik inuunermik pitsanngorteriarnissaanut ikiorneqarsinnaaleqqullugit, aningaasaqarnikkullu ingelariaqqinnissamut artukkerneqarnissartik eqqarsaatiginagu katsorsartittaleqqullugit. 

Kommuneni katsorsaavinnik aallarnisaavugut, suli amerlanerusut iluaqutigisaminnik ikiorserneqarnissaat periarfissikkumallugu. 

Akisussaaffilli alloriarnerlu siulleq inuttut ataasiakkaarluta nammineq aalajangernitsinnit tunngaveqartariaqarpoq. 

Meeqqat toqqissisimasumik peroriartorfeqartariaqarput. Inuusuttut ilinniagaqassapput. Suliffigut paarissavagut. Ilaqutariittut inuunermi akuussuugut, qanigisagullu isumassorlutigik. Taamaaliornitsigut peqatigiinnerput annertusiartussaaq. 

Taamaaliorluta nunarput naalagaaffinngornissaanut ineriartortissavarput, piareersarnerlu aallarteruttorpoq. 

Qaqortumi mittarfissap suliarineqarnera aallartereerpoq, malinnaappullu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaat. Pilersaarutit malinneqarput, qilanaarpugullu mittarfitsigut nutarsaanerup kinguneranik periarfissat amerlinissaannut, nunap immikkoortuini pineqartuni, ataatsimullu Kalaallit Nunatsinni nunanullu allanut angallanneq eqqarsaatigalugit. 

Nutaanik mittarfiliortiternikkut naatsorsuutigaara nunatsinni angallannerput angalariaatsigullu annertuumik allanngussasut, aamma naatsorsuutigaara siumukarnermut suliffissaqartitsinermullu iluaqutaasumik timmisartortitsisartut takornariartitsisartullu periarfissanik nutaanik atorluaanissaq pikkoriffigissagaat. 

Aatsitassarsiornikkut nunarsuarmi tamarmi ukiut makku ajornartorsiorfiupput, akit appariartorneri aningaasaliiumasullu ikiliartorneri pissutaallutik. Qujanartumilli aatsitassat akii qaffakkiartoqqilerput. Tamatuma kingunerinngitsoornavianngilaa nunatsinni aatsitassarsiorsinnaanerup piiaasinnaanerullu soqutigineqarneruleqqinnissaat. 

Aatsitassarsiorfissanik ineriartortitsisoqartillugu aqqutissat manissuinnaaneq ajorput. Qeqertarsuatsiaat eqqaanni aligoqqinnik rubininik piiaaniarnermik suliaq assersuutissaalluarpoq. Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput suliaq maannakkut ajunngitsumik siunnerfeqalermat. 

Naalakkersuisuniit suliniutit assigiinngitsut iluatsilluarnissaannik kissaassivugut. Nalunngilarput piiaanissamut akuersissut kisiat sakkugalugu aallartitsisoqarsinnaanngitsoq, tassami immikkuualuttorpassuit assigiinngitsut iluatseqqaarlugit aatsaat aatsitassanik piiaaneq aallartinneqarsinnaavoq. 

Tulluusimaarutigaara naalakkersuisooqatigiilersuni partiit siunertat pingaartut pillugit suleqatigiinnissaq pingaarnerutimmassuk isumaqatigiinngissutaasut ataasiakkaat uniffigiinnarnagit. Tamanna politikkikkut angusaqarumalluni suleqatigiikkumagaanni pisariaqarluinnarpoq. 

Illuatungaatigulli aamma piareersimaffigissavagut suliniutit taamaattut ineriartortillugit nunanit allamiut sulerusullutik takkussuuttassammata. 

Inuit naapikkaangata attaveqaqatigiinneq pilersinneqartarpoq. Immitsinnut ilinniarfigeqatigiittariaqarpugut. Pingaarluinnarpoq nunarsuarmioqatigut suminngaanneeraluarpataluunniit ammalluta nunatsinnut tikilluaqqusarnissaat. Inussiarnersuunerput ilisarnaatigaarput, tamannalumi uagutsinnut pisussaaffiliivoq inuussutissarsiornikkut siumukarfiusuni atorfinittarnissaq siunertaralugu ilinniagaqartarnissamut. 

Kikkulluunniit ineriartortitsinitsinnut peqataajumasut suleqataajumasullu tikilluaqqussavagut. Kikkummi tamarmik inissaqartariaqarput. Taamaattorli innuttaaqatitta suliffinni avataaneersunit inangersimaneqannginnissaat pinaveersimatittariaqarparput. 

Taanna qulakkiissagutsigu iliuuserisinnaasatta pitsaanerpaartaraat ilinniagaqarnissamut periarfissagissaartitsinissarput, suliffinnilu qaffakkiartornissamut periarfissat pitsaasuutinnissaat. 

Tamakku ilaatigut pissutigalugit Naalakkersuisuni tuluttut oqaatsit allamiut oqaasiisut siullinngortinneqarnissaannik siunnersuuteqarpugut. 

Sungiussiartornissap sukkasuumik pinissaa ilimananngikkaluarpoq, avaqqussinnaanngisarpullu tassaavoq, takornariaqarneq aatsitassarsiornerlu eqqartortillugit, kinguaariit tullissaasa nunarsuamioqatitta namminneq oqaasii atorlugit toqqaannartumik oqaloqatigisinnaasariaqarmatigik. Tassanilu tuluit oqaasii toqqagassatta pitsaanersaraat. 

Inuiaqatigiiuvugut inuiannik assigiinngitsunit aggerfilinnit assigiinngitsunillu oqaasilinnit katitigaasut. 

Naalakkersuisuni pingaartipparput inuiaqatigiinni innuttaaqataasut kikkuugaluarunilluunniit tamarmik innuttaasutut iluatigineqarnertik misigisimassagaat. 

Nunami maani innuttaasut arlaannaalluunniit misigisimatinneqassanngillat inuttut iluatinnannginnerusutut imaluunniit akuersaarneqannginnerusutut, oqaluttuarisaanermi assigiinngitsut pissutigalugit oqaatsit ataasiinnaat atorsinnaappatigik. 

Inuiaqatitta ilarpassuisa ataasiinnarnik oqaaseqartuunerat pinngitsoorata iliuuseqarfigissavarput, tassungali atatillugu aamma nalornisigiunnaartariaqarparput oqaatsit pingaarnerit tassaammata kalaallit oqaasii – kinaassutsitta ilisarnaataat, ataavartitassagut. 

Inuussutissarsiornikkut periarfissat nutaat kingunerisaannik – assersuutigiinnarlugit aatsitassarsiorneq takornariartitsinerlu eqqarsaatigalugit. Inuit taakku periarfissittariaqarpavut oqaatsitsinnik ilinniarnissaannik. 

Kisianni aamma isumagisariaqarparput nunami maani kalaallisuinnaq oqaaseqartut ilinniakkamik naammassinnillutik ilinniarsinnaanissamut periarfissaqarnissaat, soorlu assersuutigiinnarlugu inuussutissarsiutitaarniarluni ilinniarnerni. 

Inuit kalaallisut oqaaseqartuunermik saniatigut suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkulluunniit piumasaqaatit naapertorlugit oqaatsinik allanik aamma ilinniarsinnaanissaminnut periarfissaqassapput. Illuatungaatigut avataaneersut aamma kalaallit oqaasiinik ilinniarsinnaanissamut periarfissaqassapput. 

Ilinniagarissaarnitta oqaatsinullu pikkorissutsitta naalagaaffittut siunissami ataatsimuussuseqarnissamut qulakkeerinneqataaffigissavaat. 

Naalagaaffittut ataatsimuussuseq tunngaviusumik inatsisiliornissamut isumalioqatigiissitap siunertaasa ilagaat. Ukiormanna tungaviusumik inatsisiliornissamut isumalioqatigiissitap sulinini aallarnissavaa. 

Nunap tunngaviusumik inatsisai innuttaasunit upperineqarlutillu tatigineqassapput. Tunngaviusumik inatsit suliarineqassaaq nammineerluni piumassuseq nukittussuserlu toqqammavigalugit. 

Naalakkersuisuni taamaammat isumaqarpugut tunngaviusumik inatsit naqqaniit suliarissagipput, inuiaqatigiiunerput nunatsinnullu ilisimasavut tunngavigalugit. 

Tunngaviusumik inatsisip nunap inui katersussavai, inuiaqataasullu tamakkerlugit ataatsimuulersillugit. Tassa tunngaviusumik inatsit inissaqartitsissaaq, kikkuusugut tamatta ataatsimuulersinnaaqqulluta, nukissaqalersillutalu nunatta namminiilivinnissamut ineriartornerani sulinissatsinnut. 

Taamaattumik ukiortaami oqaaseqarninni isumalioqatigiissitaq kalaallit tunngaviusumik inatsisissaannik siunnersuusiortussaq ilassiumavara, suliassamillu pingaaqisumik ingerlatsilluarnissaanik kissaallugu. 

Qujanartumik 2016 ukiuusimavoq aningaasaqarnikkut siuariartorfiusoq, ilimanarporlu ukiumi aallarnikkatsinni tamanna ingerlaannassasoq. Minnerunngitsumik aalisarneq ingerlalluarpoq, akit qaqittakkallu amerlassusaat eqqarsaatigalugit. 

Aalisartut tunisiortorluarsimaqaat, neriuppungalu kigaallagatik tulaassuinertik ukiumi nutaami ingerlatiinnassagaat. Pisassiisarnerup tungaatigut naapertuilluartumik politikkeqarnerput ingerlatiinnassavarput, qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit akisussaassulimmik agguaasarluta. Nungusaataanngitsumik nunatta pisuussutaanik atuinerput ingerlatiinnassavarput. 

Nunarsuatsinni ineriartornermut malinnaajuassuugut. Aalisakkanik nunanut allanut tunisassiornitsinnut pingaaruteqaannarani, aamma aningaasarsiornitta siumukarneranut suliffissanillu pilersitsiortornermut pingaaruteqarpoq. 

USA-mi ungasinngitsukkut præsidentissamik qinersipput, juunimilu Tuluit Nunaanni amerlanerussuteqartut taasinermikkut aalajangerpaat EU-mit anissallutik. 

Tuluit Nunaata EU-mit anilernerata kingunereratarsinnaavaa EU-mi niueqatitut periarfissaajunnaarnera. Tamanna aalisakkanik nunanut allanut nioqquteqarnitsinnut sunniuteqarsinnaavoq, tassami Tuluit Nunaat nioqquteqarfitta pingaarutillit ilagimmassuk. 

Naalakkersuisuni pingaarteqaarput nunarsuatta sinnerani nunat suleqatigisatta attavigisarneranni naligiittut pissusilersorfigeqatigiinnissarput. Uanilu eqqarsaatigaagut issittormioqatigut, nunallu allat nioqquteqarfigisartakkagut. 

Taamaammat naatsorsuutigaara EU-mi, USA-mi Danmarkimilu naalakkersuisunik isumaqatiginninniarnerit oqaloqateqarnerillu pingaarutillit ukiormanna ingerlanneqarumaartut. 

Ilaatigut qulaajarneqartariaqariaqassaaq danskit naalakkersuisuisa, danskit amerikamiullu illersornissakkut sakkutooqarfiini nunap atorneqartup mingutsinneqannginnissaanik qulakkeerinninnissaq akisussaaffigigaat. 

Nunattami nunallu allat illersornissakkut piareersimanerannut sakkutooqarfiit iluaqutaasussaapput. Isumannaatsuunissarli kisiat eqqarsaatiginagu, aammali nunatta 

ilaata illersornissamut atortussanngorlugu attartortitatta aningaasaqarnikkut isertitsissutaanissaa eqqarsaatigalugu. 

Taamaattumik nuannaarutigaara Inatsisartut isumaqatigiillutik pineqartoq pillugu Naalakkersuisunut tunuliaqutsiimmata, pineqartut pillugit pitsaasumik ataavartumik aaqqiisoqarnissaanut Danmarkimut USA-mullu isumaqatiginninniarsinnaalersilluta. 

Avatangiisivut kisimik pineqanngillat, naligiittulli suleqatigiinnissaq aamma pineqarput. 

Ukiortaami oqaaseqarnerma naajartulernerani taanngitsoorumanngilakka 2017-imi kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinni aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersinissat. Neriuppunga qineqqusaarnerit uummaarissuussasut, nunatsinni tamarmi piorsaanissanut pitsanngorsaatissanullu isumassarsianik nutaanik qalluiffiullutik. 

Nunaqqativut avannaamiut erseqqissumik kissaateqarsimapput maannakkut akuerisimasatsinnik. Kommunip marlunngorlugu avinneqarnissaa aalajangiunneqarpoq. 

Inuiattut ileqqutta katattussaanngitsut ilagaat ilaquttagut ikinngutigullu nalliuttorsioqatigisarnerat, kingumullu ukiup naasup eqqartuiffigisarnera. 

Innuttaaqateqarpugut assigiinngitsunik peqquteqarlutik nunani allaniittariaqartunik. Ilinniakkaminnik ingerlatsisuusinnaapput, napparsimavimmi uninngallutik, umiartortuullutik imaluunniit nunani allani nunaqalersimasuusarlutik. 

Taakkua soorunami aamma eqqarsaatitsinniitippagut. Aamma asasaminnik annaasaqarsimasut, taamaattumillu aliasunnermik maqaasinermillu ilallugit nalliuttorsiortariaqarsimasut eqqarsaatigaagut. 

2016 kingumut eqqarsaatigissagukku innuttaaqatinnik sineriassuatsinniittunik ataatsimeeqateqarnerit oqaloqateqarnerillu immikkut qamaniitippakka. 

Nuannaarutigeqaara illoqarfippassuit nunaqarfippassuillu avannaani Qaanaamiit nunatta kangiani Tasiilaq ilanngullugu tikittarsimagakkit. Inuit naapillugit toqqaannartumik oqaloqatigisarneri uannut pingaaruteqaqaaq, innuttaasut ataatsimiisinnerini, suliffeqarfinni imaluunniit marluinnaaqatigalugit. Naalakkersuisuni sulininni tamanna annertuumik pingaaruteqarpoq. 

Taamaattumik innuttaasunik ataatsimeeqateqartarnikka suliffeqarfinnullu pulaartarnikka Naalakkersuisooqatikkalu ingerlatiinnassavarput. Qilanaarilereerpakka ukiormanna tikitassakka nutaat, unalu periarfissaq atorlugu Naalakkersuisooqatikkalu nunatsinni sumiluunniit ataatsimiigiarluta angalasarnitsinni tikikkaangatta pulaaraangattalu tikilluaqqusisarnissinnut qanilaarnissinnullu qujaffigerusuppassi. 

Naalakkersuisut innuttaasullu sinnerlugit Ataqqinartorsuaq Dronningi, ilaqutaalu Kunngikkormiut tamaasa ukiumut nutaamut iserluarnissaannik kissaappakka. 

Kunngissakkut immikkut aamma qutsavigerusuppakka siorna nunatsinnut tikeraartarnerminni inussiarnerlutillu piuminarnerat pillugu. Kunngissaq tikeraarpoq Arctic Winter Gameseqarnerata nalaani, Kunngissallu nulia Mary tikeraarluni ataatsimeersuarneq "Angerlarsimaffimmi persuttaassarneq – ataatsimoorussamik akisussaaffik" peqataaffigiartorlugu. 

Naalakkersuisut sinnerlugit danskit naalakkersuisui Folketingi, Savalimmiuni Lagtingi Landsstyrelu, kiisalu inuiaat danskit savalimmiormiullu ukiortaami pilluaqquakka. 

Minnerunngitsumillu nunatsinni innuttaasut tamaasa qutsavigissavakka ullut tamaasa pissaqarumallutik inuiaqatigiillu pillugit suliuarmata. 

Ukiumi qaangiuttumi kingumut takutipparput inuiattut ataatsimoorluta kivitseqatigiissinnaalluta. Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani aaqqissuussinersuit annersaasa ilaat Arctic Winter Games, aamma SIK 60-iliimmat takutippaat inuiattut kivitseqatigiissinnaasugut ataatsimoorussigutta. 

Tamannalu tulluusimaarutigissavarput. 

Kalaallit susassareqatigiilluta siusinnerusukkut inuuneqarsimanerput ukiuni makkunani tammariartortutut oqaatigineqarsinnaavoq. Tamatta ilisimasatsitut ajoraluartumik angajoqqaat amerlavallaat meeqqaminnik sumiginnaasarnerat annertuumik ajornartorsiutaavoq. Ukiuni nutaajunerusuni ima ”ulapitsigilersimavugut” allaat ilaquttatta ikinngutitta ilisarisimasattaluunniit meeraannik sumiginnakkanik isumassueqataanissatsinnut ”piffissaarussimalluta”. 

Qujanartumilli kalaaleqateqarpugut angajoqqaat sumiginnagaannik ilaqutariittut nukittuumik inuuneqarnertik pissutigalugu isumassueqataallutik angerlarsimaffimminnut tikilluaqqusinissaminnik uummateqartunik. Qularutiginngilara ilissi piffissaq annertooq nukippassuillu meeqqat isumassorneqarnerannut atortarisi, taamaattumik nunatsinni angajoqqaarsiaasartut tamassi Kalaallit Nunatsinni innuttaasut sinnerlugit uummammik pisumik qutsavigaassi, meerannguit sumiginnagaasut isumassorlugit kissalaartumut isertittarassigit. Nalussanngilarsi meeqqat ajunngitsumik pinnitsitik qaqugumulluunniit puigorneq ajormatigit qujanaq. 

Qanortoq nunatsinni innuttaasugut kikkuugaluarutta tamatta Kalaallit Nunarput toqqissisimaffigalugu eqqissinartumik angerlarsimaffigisigu. 

Ukiumi nutaami nammaqatigiinnerput susassareqatigiinnerput qiimmassaqatigiittarnigullu nukittorsassavagut. 

Taama oqaaseqarlunga Nunatsinni innuttaasut tamassi ukiortaami pilluaqquassi. 

Guutip nunarput inuilu sernigiligit.

Kære medborgere. 

Endnu et år er gået og et nyt år har taget sin begyndelse. Jeg vil gerne ønske alle i Grønland et Godt Nytår. Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år, og jeg håber at 2017 vil være et godt og lykkebringende år for Grønland. 

Det forgangne år 2016 har på mange måder været et begivenhedsrigt år i samfundslivet. Mange store opgaver er sat i gang, og mange opgaver venter forude.

Jeg er meget glad for, at jeg under Inatsisartuts efterårssamling fik mulighed for at danne et nyt og bredere Naalakkersuisut og dermed et fornyet grundlag for det politiske arbejde. 

Jeg tror på, at vi i den nuværende situation er bedst tjent med et bredt politisk samarbejde, som det vi nu har indgået mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq. Tilsammen repræsenterer vi ca. 80 % af vælgerne fra sidste valg og 24 ud af de 31 mandater i Inatsisartut. 

Men jeg vil også gerne takke mine kolleger fra Demokraterne og Atassut for deres deltagelse i arbejdet i Naalakkersuisut og for de vigtige opgaver, vi har igangsat og udført sammen. 

Vi har som sagt nået meget i det forgangne år, men helt særligt for mig har det været børnenes år. Derfor fortsætter vi det arbejde vi har igangsat i børnenes år. For i virkeligheden burde hvert eneste år være børnenes år. Vores børn er vores fremtid. I dag rydder vi stenene fra vejen mod selvstændighed, en for en. Men det er først og fremmest vores børn, der kommer til at gå ad denne vej.

Selvom vi har særlig fokus på børnene, arbejder Naalakkersuisut og kommunerne sammen for at hjælpe de af vores borgere, der har brug for det, uanset alder. Vi forsøger hele tiden at forbedre vores service over for befolkningen - det arbejde stopper aldrig. Det vil også komme til at præge Naalakkersuisuts politiske initiativer i 2017. 

Vi opretter nu en Socialstyrelse, med det formål at styrke indsatsen for udsatte familier og børn. Det gælder blandt andet forebyggelsesindsatsen, vejledning af de kommunale sagsbehandlere i børne- og ungesager, kursusvirksomhed for kommunernes personale og ikke mindst Saaffik, som er vores landsdækkende center for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Men vi er også nødt til at stå sammen som samfund, for at løfte opgaven og ansvaret. Der er stadig mange børn, der lever et svært liv; børn der har brug for hjælp. Det må vi ikke vende ryggen til, hverken som nabo, som familiemedlem eller hos myndighederne. 

Hvert år er der unge, som vælger at tage deres eget liv. Det berører mig dybt i hjertet hver eneste gang. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med de landsmænd, der på denne måde har mistet en af deres kære. 

Alle møder vi modgang i livet. Hvis vi skal ruste børn og unge til at overvinde livets udfordringer, skal vi give dem tryghed, omsorg og kærlighed. 

Jeg vil gerne sige direkte til de unge: Bed om hjælp, hvis noget er svært, eller hvis I møder problemer, der er for store til at I kan klare dem selv. Hjælpen er der, mulighederne er der og der er en vej videre. 

Husk også, at det kan være OK at begå fejl. Det gør vi alle. Det der er vigtigt, er at vi lærer af vores fejl, både som mennesker og som samfund, at vi rejser os igen og sammen kommer videre.

Heldigvis kan vi se, at flere og flere tager ansvar for deres eget liv og sundhed. Færre unge begynder at ryge. Alkoholforbruget falder. Interessen for at dyrke motion og passe på sin krop er stor. Det er gode ændringer i vaner og normer, som vi har skabt i fællesskab. Det er gode tegn for folkesundheden.

Derudover har vi indført mulighed for gratis misbrugsbehandling, så borgere kan tage ansvar og få hjælp til at forbedre deres liv, uden at deres privatøkonomi skal forhindre dem i at komme på benene igen.

Vi er også ved at etablere lokale misbrugsbehandlingscenter i kommunerne, så flere kan få den rette støtte.

Men ansvaret og det første skridt, er vi som mennesker nødt til at tage selv.

Børnene skal have en tryg opvækst. De unge skal tage en uddannelse. Vi skal passe vores arbejde. Vi skal tage del i familielivet og give omsorg til vore nærmeste. Sådan vokser vores fællesskab.

Sådan udvikler vi os som nation, og udviklingen er i fuld gang.

Arbejdet med den nye landingsbane i Qaqortoq og forlængelserne i Nuuk og Ilulissat er nu sat i gang. Det følger planen, og vi ser frem til de nye muligheder, de nye landingsbaner vil føre med sig, både lokalt og med hensyn til trafikken til og fra Grønland.

Ved at anlægge de nye lufthavnene forventer jeg, at vores infrastruktur og rejsemønster ændres markant og at flyselskaber og turisterhverv forstår at udnytte de nye muligheder, til at skabe vækst og arbejdspladser.

Den internationale råstofbranche har været igennem nogle meget hårde år, med faldende priser og faldende investeringer. Heldigvis ser vi nu tegn på, at priserne på råstoffer er begyndt at stige igen. Det smitter af på interessen for at efterforske og udnytte mineraler her i landet.

Når mine projekter udvikles, er det sjældent uden bump på vejen. Det er rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat et godt eksempel på. Fra Naalakkersuisut er vi glade for at se, at projektet nu er på rette kurs.

Fra Naalakkersuisuts side vil vi ønske de forskellige projekter god vind. Vi ved, at en udnyttelsestilladelse ikke gør det alene. Der er mange faktorer, der skal falde på plads, for at et mineprojekt bliver til virkelighed.

Jeg er stolt over, at partierne bag vores koalition i Naalakkersuisut har vist det format at sætte samarbejdet og den fælles vilje over uenighederne og gå efter mål, som vi er enige om. Det er nødvendigt, hvis man vil skabe samarbejde og resultater i det politiske arbejde.

Samtidig bør vi være forberedt på, at udvikling af virksomheder inden for disse brancher tiltrækker nye folk udefra, fra forskellige dele af verden.

Når mennesker mødes, opstår der nye forbindelser. Vi skal lære af hinanden. Det er vigtigt, at vi forstår at møde alle med et åbent sind og den gæstfrihed, der kendetegner vores land, hvilket forpligter os til at tage uddannelser indenfor væksterhvervene.

Der skal være plads til alle, som vil være en aktiv del af fællesskabet og bidrage til udviklingen. Vi skal samtidig sikre, at vores egne medborgere ikke bliver erstattet af arbejdskraft udefra.

Det gør vi bedst ved at sikre et godt uddannelsestilbud og gode udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Derfor arbejder vi i Naalakkersuisut på et forslag om, at engelsk fremover kan blive det første fremmedsprog, vores børn lærer i skolen.

Det vil nok være en langsom omstilling, men uanset om man i fremtiden skal arbejde med turister eller råstoffer, vil de kommende generationer være nødt til at kunne kommunikere godt på et af de store verdenssprog. Her er engelsk det bedste valg for os.

Vi er et samfund, der er sammensat af forskellige folk og forskellige sprog.

Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at alle føler sig værdsat som borgere i samfundet.

Ingen borgere i dette land skal føle sig som mindre værdige mennesker eller ikke accepterede, hvis de af forskellige historiske årsager udelukkende behersker et sprog.

Samtidig er det også klart, at vi har brug for at ændre på den situation, hvor mange kun behersker ét sprog, men samtidig skal det også gøres klart at grønlandsk er hovedsproget – vores identitet som vi er forpligtet til at bevare.

De nye erhvervsmuligheder, f.eks. inden for råstoffer og turisme, betyder at der vil komme nye borgere til. Vi bør give disse mennesker mulighed for at lære sproget. 

Men vi er også nødt til at sørge for, at det er muligt at tage en uddannelse og skabe sig et godt liv her i landet, selvom man ikke behersker andre sprog end grønlandsk. Det kan vi f.eks. gøre ved at sikre, at man kan få en erhvervsuddannelse som rent grønlandsk talende.

På samme måde skal folk have mulighed for at lære andre sprog end grønlandsk, hvis man har brug for det af hensyn til arbejde og uddannelse, ligesom udefrakommende også skal have mulighed for at lære grønlandsk.

Bedre uddannelse og bedre sprogkundskaber er med til at sikre, at vi også i fremtiden hænger godt sammen som nation.

At hænge sammen som nation er netop et af målene med den forfatningskommission, som skal starte sit arbejde i år.

Et lands forfatning skal have troværdighed og tillid hos folket og en forfatning skal bygges op med egen vilje og styrke.

Derfor mener Naalakkersuisut, at vi skal bygge en forfatning op fra grunden, baseret på vores samfund og den viden, vi har om vort land.

Vi skal have en dialog, hvor vi sætter ord på vores land og kultur. Samtidig skal der være plads til nye tanker og løsninger.

En forfatning skal knytte landets befolkning sammen og forene befolkningens mangfoldighed. Derfor skal en forfatning også være rummelig, så den kan forene os og give os nye kræfter til at udvikle vort land, frem mod selvstændighed.

Derfor skal der i min nytårstale lyde en hilsen til den forfatningskommission, som nu skal arbejde med den vigtige opgave, at foreslå en særlig grønlandsk forfatning. Jeg ønsker jer god arbejdslyst.

Heldigvis har 2016 vist sig som et år med økonomisk fremgang, og det ser ud til at fortsætte i år. Ikke mindst fiskeriet oplever gode tider, både med hensyn til priser og mængder.

Fiskerne har været flittige til at indhandle og jeg håber, at det vil fortsætte i det nye år. Vi vil fortsætte med en ansvarlig kvotepolitik, med en ansvarlig balance mellem kortsigtede og langsigtede hensyn. Vi skal fastholde en bæredygtig ressourceudnyttelse.

Vi må følge med i verdens udvikling. Det er vigtigt for eksporten af vores fiskeprodukter, ligesom det er vigtigt for økonomisk vækst og nye arbejdspladser.

USA har for ganske nylig afholdt præsidentvalg, og i juni måned stemte et flertal af det britiske folk for, at Storbritannien skal forlade EU. 

Storbritanniens udmelding af EU kan medføre, at landet ikke længere vil være en del af EU's indre marked. Det kan have betydning for vores fiskerieksport, da Storbritannien fortsat er et vigtigt eksportmarked for os.

Vi lægger i Naalakkersuisut stor vægt på at samarbejde ligeværdigt med de lande i verden, der betyder meget for os. Det gælder både vores arktiske naboer, men også de lande, der er mål for vores eksport.

Derfor forventer jeg også, at vi igen i år vil se vigtige forhandlinger og diskussioner om forholdet til EU, USA og regeringen i Danmark.

Der er blandt andet behov for at skabe klarhed om den danske regerings ansvar for at sikre, at det danske og det amerikanske forsvars tilstedeværelse her i landet ikke skaber forurening.

Tværtimod skal det være til gavn for Grønland, at andre lande har militære installationer i vores land. Ikke blot af hensyn til vores sikkerhed og forsvar; men også for at vi kan få økonomisk gavn af det bidrag, vi yder til regionens sikkerhed.

Derfor er jeg glad for, at et enigt Inatsisartut har tilkendegivet sin støtte til Naalakkersuisut i denne sag, så Naalakkersuisut med bred opbakning kan søge at finde en tilfredsstillende permanent løsning med Danmark og USA.

Det handler ikke kun om vores miljø. Det handler også om et ligeværdigt partnerskab.

Her mod slutningen af min nytårstale skal jeg ikke undlade at nævne, at vi i 2017 skal til valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsråd. Jeg håber, at valgkampen vil blive engageret, med nye ideer til udvikling og forbedringer rundt om i landet.

I Nordgrønland har befolkningen haft et klart ønske, som vi nu har efterkommet. Det er nu besluttet at dele kommunen i to nye kommuner.

Vi har som folk en stærk tradition for at fejre højtiderne med familien og nære venner og mindes året der gik.

Vi har landsmænd, som må opholde sig i udlandet af forskellige årsager. De er måske på uddannelse, på hospitalet, på søen eller har bosat sig et sted derude i den store verden.

Vores tanker går naturligvis til dem i denne tid. Vores tanker går også til dem, som har mistet deres kære, og som må fejre højtiderne i sorg og afsavn.

Når jeg tænker tilbage på mit 2016, har de møder og diskussioner jeg har haft med borgere rundt om i landet en særlig plads i mit indre.

Jeg er meget glad for, at jeg har haft mulighed for at besøge mange byer og bygder, fra Qaanaaq i nord til Tasiilaq i øst. Det direkte møde mellem mennesker, til borgermøder, på arbejdspladserne eller bare på tomandshånd, betyder meget for mig og for det politiske arbejde i Naalakkersuisut.

Derfor vil jeg og det øvrige Naalakkersuisut fortsætte med at mødes med befolkningen til borgermøder og virksomhedsbesøg. Jeg glæder mig allerede til at besøge nye steder i år og jeg vil gerne benytte lejligheden her, til at takke for den venlighed og imødekommenhed, jeg og andre medlemmer af Naalakkersuisut har mødt overalt, under vores rejser og møder rundt i landet. 

Jeg vil på vegne af Naalakkersuisut og befolkningen sende en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen og hele Den Kongelige Familie.

I den anledning vil jeg takke Kronprinsparret for den imødekommenhed og velvilje, de hver især gav os i forbindelse med deres besøg sidste år. Kronprins Frederik i forbindelse Arctic Winter Games, og Kronprinsesse Mary i forbindelse med konferencen ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar”.

Her i nytåret vil jeg på vegne af Naalakkersuisut desuden sende en hilsen til Folketinget, den danske regering, det færøske Lagting og Landsstyre samt de danske og færøske folk.

Ikke mindst vil jeg takke befolkningen i vort land for deres daglige arbejde og indsats i vort samfund.

Vi har i år igen som folk vist, at vi kan løfte i fællesskab. Et af de største arrangementer i Grønland nogensinde, Arctic Winter Games, samt arrangementet i forbindelse med SIK’s 60-års jubilæum viste, hvad vi som folk kan præstere, når vi står sammen.

Det kan vi være stolte af.

Man kan sige, at den medmenneskelighed vi har haft i vores liv, er på vej væk. Vi ved at det store problem er, at der er alt for mange forældre, som omsorgsvigter deres børn. Vi har fået så ”travlt” i vores hverdag, at vi ikke har ”tid” til at være med til at tage os af de børn som vores familie, venner eller bekendte udsætter for omsorgsvigt.

Heldigvis findes der ressourcestærke familier, som har overskud og hjerterum til at byde de omsorgsvigtede velkommen i deres hjem. Jeg er sikker på, at I bruger meget tid og mange kræfter på at tage jer af børnene, derfor vil jeg sige af hjertet tak på vegne af det grønlandske folk til alle plejeforældre, for at I tager jer af de omsorgsvigtede børn. I ved, at børn aldrig glemmer de mennesker, der har behandlet dem godt - tak.

Lad os, uanset hvem vi er, der bor i dette land, have en fredfyldt og trygt hjem i Grønland.

Vi vil i det nye år sammen styrke vores solidaritet, medmenneskelighed og opmuntring til hinanden.

Med disse ord vil jeg ønske alle borgere i Grønland et Godt Nytår.

Må Herren velsigne vort land og befolkning.