Kære Formand for Naalakkersuisut og medlemmer af Inatsisartut og ærede gæster.
Jeg skal på vegne af Inatsisartut takke for denne ceremonielle overdragelse af betænkningen til Inatsisartut.
Jeg finder det passende at komme lidt ind på den parlamentariske forløb omkring et forslag til en Forfatning for Grønland.
Efter selvstyrets indførelse i 2009, gik der således kun 2 år, inden der blev fremsat 2 beslutningsforslag, med ønsket om, at igangsætte et arbejde med at lave en grundlov for Grønland.
Det var således kort efter selvstyrets indførelse, at der kom et politisk ønske om, at arbejde videre mod et selvstændigt Grønland.
I 2016 kom redegørelse for nedsættelsen af en forfatningskommission og som blev omdelt til Inatsisartut den 18. november og 1. behandlet i Inatsisartut allerede lørdag den 19. november og 2. behandlet den 21. november 2016.
Inatsisartut besluttede herefter, at Naalakkersuisut skulle etablere en forfatningskommission med henblik på, at udfærdige et forslag til en grønlandsk forfatning.
Inatsisartut besluttede også, at nedsætte et ad hoc udvalg i Inatsisartut vedrørende Forfatningskommissionen.
Det er således på den baggrund at vi står her i dag den 28. april 2023, ved denne ceremonielle overdragelse af resultatet af forfatningskommissionens arbejde fra Naalakkersuisut til Inatsisartut.
Det er værd at bemærke, at der har været et politisk ønske om, at kommissionens arbejde skulle fokusere på grundlæggende politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og borgerrettigheder. Ligesom arbejdet med en Grundlov skulle fastslå den enkelte borgers ansvar over for fællesskabet, og vores omgivende natur for vore kommende generationer.
Vi har nu fået et forslag der skal forsøge at opfylde de ønsker der var til arbejdet i forfatningskommissionen.
Det er værd at bemærke, at ungdommen har deltaget aktivt ved udarbejdelsen af betænkningen ved at fremkomme med deres synspunkter og på andre måder taget et ansvar, hvilket man også har kunnet bemærke i kommissionens sammensætning.
Debatten skal fortsætte i samfundet og ikke mindst blandt det unge, da det jo er dem betænkningen er for og som skal løfte det næste skridt i arbejdet.
Jeg vil afslutningsvist takke for betænkningens overdragelse til Inatsisartut og dermed til befolkningen, således at alle får mulighed for at orientere sig i indholdet af betænkningen.
Vi har nu fået et redskab til at tage det næste skridt.
Vores fremtid er lys.
Vi har ingen pligt til bare at lade den ligge.
Vi vil være med til at løfte i flok.