Kira Marie Peter-Hansens grundlovstale

“Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.”

Sådan lyder paragraf 75, stk. 1 i junigrundloven fra 1849.

Det er egentlig meget betryggende, at grundloven, den allerførste byggesten for vores demokrati, havde fokus på arbejdsvilkår. 

I dag er det 175 år siden, vi fik junigrundloven - den første danske grundlov. 

Den er heldigvis blevet revideret siden.

Ellers ville jeg som kvinde ikke kunne stå her i dag - som folkevalgt, som vælger og som taler! 

Og jeg er meget glad for at være her. 

Selvfølgelig, fordi det er jer, men også, hvis jeg skal være helt ærlig, fordi jeg er glad, hver gang jeg får lejlighed til at tale om EU og arbejdsmarkedspolitik.

(smil)

Jeg vil gerne starte med at tale om noget, der ikke gør mig helt så glad:

Den nuværende verdenssituation.

Vi står over for enorme udfordringer med den grønne og digitale omstilling i Danmark og i resten af verden. 

Vi har en kæmpe opgave med at løse den eskalerende situation i Israel og Palæstina. En krig, som har understreget den tiltagende globale polarisering, som vi alt for længe har lukket øjnene for. 

Og så er der jo Putin… [pause]

Jorden brænder under os. Verden er i forandring. 

Men selvom vi er ude i et blæsevejr af dimensioner med en verden i brand lige nu, bør vi have fødderne solidt plantet på jorden og have vores principper og værdier i orden.

Når jeg står her foran jer på grundlovsdag, så får jeg lyst til at sige, at vores gode danske Grundlov har lært os meget, men særlig en vigtig ting: 

Når store forandringer blæser over verden, så må vi også slå hegnspæle. 

Når alting brydes op, må vi slå nogle ting fast.

Det er måske ikke den rigtige analogi i dette forum, men vi kan jo sige, at disse hegnspæle er lavet af metal.

For også den danske Grundlov blev skrevet i en brydningstid. 

Dengang, i midten af det 19. århundrede, sad man på de danske slotte og læste skriften på væggen. 

Man skævede til revolutionerne rundt i Europa og blev bekymret. 
Arbejderne og bønderne så deres livsgrundlag forandre sig for øjnene af dem, og overalt i Europa var samfundet i forandring. 

Med bål og brand i gaderne i Paris og Prag.

Man traf med Grundloven en beslutning om, at man hverken kan eller bør stoppe verden fra at bevæge sig, men vi må forholde os til den.  

Nogle ting, som Kongens absolutte magt, måtte vrikkes løst, mens andre ting, som borgeres ret til indflydelse på deres egne liv, måtte slås fast.

Når alting brydes op, slår vi nogle ting fast. Det skal vi gøre igen.

Vi er i vores tid igen kaldet til at håndtere meget store forandringer. Så i dag vil jeg gerne fortælle jer, hvad jeg mener, vi skal bryde op, og hvad jeg mener, vi skal slå fast med hegnspæle.

Sikkerhed og industri
I starten af valgkampen, så jeg Claus Jensen i jeres valgprogram udtrykke, at vi skal have opskaleret produktions-Danmark til et produktions-Europa. 

Den tanke kan jeg rigtig godt lide. For det er fornuftigt. 

Det er fornuftigt, fordi Danmark nu engang ligger i Europa. 

Og det er fornuftigt, fordi det første, vi lærte af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, var, at handel ikke altid er en garanti for fred. 

Derfor skal vores kritiske infrastruktur selvfølgelig ikke produceres af fjendtlige magter.

Det er min første hegnspæl. 

I stedet for at være afhængige af fremmede magter, skal vi slå en ting fast: 

Vi skal have skabt vejen for bæredygtige private og offentlige investeringer i Europa.

Lad mig sige det helt tydeligt: 

Det vi kan i Europa, det er specialiseret faglært arbejdskraft og produktionsforhold for den grønne og digitale omstilling.  

Vi HAR den faglærte arbejdskraft. Dygtige mennesker, som får omstillingen til at ske ved at få vindmøllerne op og gøre vores bygninger bæredygtige. 

Det vi kan i Europa, er kampen om den grønne omstilling. 

Der skal vi sætte alt ind – for den må og kan vi vinde.

Og derfor er det afgørende, at vi øjeblikkeligt stopper med at være så vævende om, hvor vi vil hen.  

Hvis vi ikke tør sige og handle på den grønne omstilling, så tør ingen investere i os. 

Natur og klima
Den anden hegnspæl, den må altså blive i træ – beklager.  

For den handler om vores natur og miljø. 

EU står ligesom resten af verden overfor en enorm natur- og klimakrise. 

Omfanget og hastigheden af naturens ødelæggelse er katastrofalt.
Klimakrisen løber fra os med nye varmerekorder måned for måned.
Og vores vandressourcer siver ud mellem fingrene på os.

På trods af gode intentioner og grønne løfter, er der behov for, at vi slår det her fast med syvtommersøm: 

Hver eneste generation har ret til at overtage en planet med en sund natur, uden forurening og med et klima i balance.

For der er grundlæggende uretfærdighed i, at kommende generationer ikke får mulighed for at leve på en sund jord, lige som generationerne før dem har kunnet. 

Vi er godt i gang med at efterlade en ubetalelig regning til vores børn, og det er ikke i orden.

Derfor arbejder vi i SF også for, at vi helt konkret skriver ind i EU's grundlov, at det er de kommende generationers ret, at overtage et miljø og klima, der ikke er kørt helt i sænk.

Arbejdstagerforhold
Den sidste hegnspæl, jeg vil slå i i dag, håber jeg, I vil hjælpe mig med. 

For vi skal tale om arbejdstagerrettigheder i EU. 

På europæisk plan skal vi bryde op med ideen om, at alt på arbejdsmarkedsområdet skal ske gennem lovgivning.

Men vi skal samtidig slå fast, at alle europæere har ret til ordentlige arbejdsforhold. 

Derfor arbejder vi i SF også for, at vi skal have en ny udbudslov i EU, hvor vi insisterer på overenskomstkrav, lærlingeordninger, grønne krav og kædeansvar.  

Men hvis det rigtig skal lykkes, er det afgørende, at vi samtidig styrker fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter i EU.

En stærk fagbevægelse er nemlig fundamentet for et retfærdigt arbejdsmarked.

Jeg vil vove den påstand, at vi har verdens bedste arbejdsmarkedsmodel.  

Tænk sig, hvis resten af Europa også kunne få glæde af et organiseret og stærkt arbejdsmarked. 

Derfor skal vi slå fagbevægelsens mulighed for at trives i hele Europa fast, og sikre, at den ikke knægtes af politikere eller lovgivning, der gør det svært eller umuligt at organisere sig. 

Vi skal inddrage arbejdsmarkedets parter endnu bedre, når vi laver EU-lovgivning.

Ja, egentlig ville det jo være det bedste, hvis parterne kunne indrette det europæiske arbejdsmarked, eller vi kunne lave en form for trepartsmodel i EU.  

Der er mange vigtige temaer til valget: Sikkerhed, klima og migration fylder meget.

Men jeg håber, vi kan give hinanden håndslag på, at det også skal handle om, hvordan vi skaber et mere retfærdigt EU, hvor alle har gode arbejdsvilkår og et sundt arbejdsmiljø. 

Hvor vi tager højde for, at vi er i en brydningstid, en tid, hvor verden forandrer sig omkring os.

Men også hvor vi sørger for, at vi har hegnspæle af metal, af træ, placeret de helt rigtige steder.

Så vi sammen kan bygge fremtidens grønne arbejdsmarked i Europa. 

Rigtig god grundlovsdag!