Hr. Formand!
Tårnhøj husleje med alt for små værelser. Endnu en ven, der går ned med angst, depression eller stress. Desværre, jobbet gik til en med mere erfaring.
Lyder det bekendt? Det gør det for mig og for mine jævnaldrende, der lever i denne verden hver eneste dag. Pandemien har frataget os nogle af de mest værdifulde år i vores liv. En hel gymnasietid, en studiestart, et efterskoleår hjemme på sofaen foran computeren.
Europas unge kæmper med langvarig arbejdsløshed og besvær med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi det er dem, der først fyres og sidst hyres. Samtidig er vi en ungdomsgeneration med historisk dårligt mentalt helbred. Ensomhed, depression, stress og angst er voksende folkesygdomme.
Kære kolleger, det her er altså Europas fremtid! Hvis vi ikke skal skabe en "generation lockdown", så skal vi til at komme op af stolen.
Vi skal skabe arbejdsmarkeder, der giver stabile kvalitetsjobs. Vi skal sørge for, at vi ligestiller psykiske og fysiske lidelser, sådan at man ikke står alene, hvis man knækker psykisk. I to år har verdens unge sat livet på spil – eller livet på hold – for at bekæmpe pandemien. Nu kan vi i det mindste sørge for, at de har en fremtid.
Jeg håber, at I vil være med.