Kirsten Jensens båltale

Det er dejligt at mødes til Skt. Hans. For mange er det en stor ting, når bålet bliver tændt – trods dets gamle symbolik. Et år brændte vi dog ikke en heks af, men symbolet på corona. Hvad skulle vi symbolsk brænde af i år, hvis vi ville være bedst i pagt med tiden?

Når der mange steder ikke må tændes bål i Danmark i aften, er det på grund af klimaændringerne. De kommer hurtigt, ja, næsten hurtigere end forudset. Det er ikke godt. Kan vi gøre noget? Ja, det kan vi. Vil vi gøre noget, ja, det håber jeg virkelig, at vi vil.

Jeg kommer til at tænke på eventyret om Guldlok og de tre bjørne. Hun er måske lige kræsen nok. Hun vil gerne spise, men grøden er enten for varm eller for kold, hun vil gerne sidde, men stolen er enten for lille eller for stor, hun vil gerne sove, men sengen er enten for blød eller for hård.

Hun vil så gerne, men der er altid noget i vejen. Dog finder hun en løsning, så hun bliver både mæt, får siddet og falder i søvn. Er vi sådan, når vi godt ved, hvad vi bør gøre, men hele tiden håber på, at der er en mere indlysende løsning – at andre måske vil gøre lidt mere, så vi selv skal ændre på lidt mindre?

Lige nu er der mange steder afbrændingsforbud, men det kan være et forbigående fænomen. Meget tyder dog på, at det er et hyppigere forekommende fænomen. Vi kan ikke være ligeglade med afbrændingsforbuddenes symbolik. For landbruget og naturen er tørke dog langt mere alvorligt end et kort afbræk i hygge med bål eller grill. Det er et spørgsmål om i det hele taget at kunne klare sig. Vi har i alt for stort omfang set bort fra den meget kontante afhængighed, der er mellem natur og menneske. Insekter er bestøvere, som sikrer nye planter. Der skal være mere føde til dem, der skal være mere natur.

Vi må prøve at finde en ny vej.  Som samfund og hver især. Klimaforandringer og udpining af naturen er tvillinger. De hænger sammen – men er ikke uløselige. For der er noget, vi kan gøre. Og ikke alt af det, vi kan gøre, behøver være forbundet med ene afsavn. At lægge om fra fossil energi til emissionsfri gør gavn for sundhed. Vi kommer til at indånde færre partikler. At udvikle emissionsfri energi betyder også, at vi kan understøtte udvikling af ny teknologi, som er mindre forbundet med udpining af begrænsede ressourcer eller fremstilles under forhold for mennesker, som vi ikke vil være med til  – vi kan meget, hvis vi virkelig vil det og sætter skulderen til. Det kræver, at vi som samfund stiller krav og beslutter de standarder, vi ønsker, der skal leves op til.

Mange spørger om det er for sent, og om det nytter noget, at vi hver især ændrer på det, vi ellers har for vane at gøre. Danmarks Biblioteksforening har for nylig kåret en ny klimsang, den er skrevet af Ida Wenøe & Jonas Dueholm:

Det regner/Med muligheder/Gem dig bag din paraply

Eller læn dig op mod stormen nu, med brystet mod det ny!

Vi kan leve hele livet/Uden helt at ville se/Hinanden

Det springer/Fra datakilder/Og fra lag af permafrost

Men vi mangler vist at løse noget i og mellem os?

Vi har masser af beviser/Vi skal bare samle os/Og handle… /… Vi kan eje hele verden/Men må følge drømmen om/En anden (verden)

Så lad i aften – udover at være hyggelig– også være en påmindelse til os alle om vores ansvar for at være med til at ændre tingenes gang. 

Kan vi som Guldlok at skifte fra den for store stol til den mellemste? Kan det nytte at lægge lidt om? Vil vi lægge lidt om? Tænker vi, at det ikke nytter noget, fordi dem omkring os måske ikke vil? Men måske vil de gerne netop det?

I fællesskab vil vi gøre det nemmere for flere end dem, der allerede har fjernvarme, at skifte til fjernvarme frem for gas og olie. Det kræver naturligvis, at vi som borgere hver især tager imod den mulighed, der bliver skabt, og at vi sammen bliver med at stile efter høj forsyningssikkerhed, billige priser og grøn omstilling af varmekilderne.

Vi bliver snart en kommune med hele 2 S-togs-stationer, incl. Lokaltog, og dermed lægges der op til, at mange flere kan tage et godt valg hver dag eller oftere end nu, og bruge offentlig transport som en del af en rejse eller hele rejsen – så kan man bruge cykle til stationen eller bruge pendler-P lokalt og slippe helt for P i København ;)

Vores byråd har netop i denne uge vedtaget vores nye klimaplan med mange skridt for en grønnere kommune. Vi har nedsat et klimaråd, unge Oscar Brix er formand, og mange andre gode mennesker deltager. Vi energirenoverer, vi arbejder med biodiversitet og tager gerne imod ideer til områder, borgerne kan omdanne til mere biologisk mangfoldighed som æblelunden ved rådhuset – flere forskellige har fået støtte til projekter for forskønnelse og større biodiversitet. Andre har projekter med Nationalparken Kongernes Nordsjælland som også styrker naturen.

Vi står her på Torvet igen i år, fordi Slotsgade og Frederiksgade er gravet delvist op (det skal nok blive pænt igen, ja, endnu pænere end før) – det er også klimasikring og renere miljø. Vi skal skille regnvand fra spildevand, så regnvandet løber ud i slotssøen og beskidt vand til rensningsanlæggene, og vi får langt færre overløb af snavset vand til søer og vandløb.

Forandringer tager tid. Men forandringer kan skabe glæde. Blomstrende rabatter og rundkørsler, vilde haver og flere blomster og træer i byerne – det er forandringer, der både er gode for klimaet, og gør vores by endnu smukkere. 

Sankt Hans er en tid til refleksion og fornyelse. Bålet er symbolet for en renselse. Lad os genoprette vores forhold til naturen og tage mere ansvar for hinanden. God sommer!