Klement Grünbaum studentertale

I genkender måske citatet fra den norske sundhedsminister.
Det er fra foråret 2020. Det forsømte forår. Et forår der har varet indtil lige nu.

For hvis foråret er opløbet til sommer, og opbygningen af lyster, spændinger, forventninger til sommerens frihed,

Så har det været forår indtil i dag. 

_

Når vi er samlet her i salen i dag, virker det måske som en normal dimission, som en normal generation der dimitterer.

Sandheden er bare, at det er vi ikke.

Vi er generationen der var unge under corona.

Vi er generationen der på få dage skulle omstille hele vores gymnasieliv.

Generationen der, i stedet for en rigtig studietur, fik en herlig dag på Langelandsfortet.

Vi er generationen der tog et ansvar på os, der var større end bare os. 

_

Som generation, vil vi huskes for mange ting. Det er hos os at begrebet curlingbørn tog fart. Det er hos os at skolestrejke for klimaet startede. Det er hos os at den højeste mistrivsel nogensinde blandt en samfundsgruppe er målt.

Som en norsk rapport altså konkluderede, så er vi: en sygt seriøs ungdomsgeneration

Vi er altså så pligtopfyldende, at vi bliver syge af det.
Under corona skulle vi lære at undvære og være alene
Mit håb er at vi denne sommer lærer det modsatte
Mit håb er at vi denne sommer lærer at vi ikke skal undvære

... Lærer at vi ikke skal være alene, men sammen

Og håbet ... ... Det får vi brug for 

_

For selv mens vi fejrer i dag, ved vi at de udfordringer i morgen bringer, er de største i vores levetid. Krig i Europa igen, en økonomi der løber løbsk, og en klimakrise i en størrelsesorden aldrig set før.

Mens vi sidder her, er der mennesker der ikke ved hvad de gør når tørken bare fortsætter.

Mens vi sidder her, er der mennesker der ikke ved hvad de gør når deres hjem bliver oversvømmet ... ... Igen

Mens vi sidder her, er der mennesker der går rundt i de sønderbombede byer i Ukraine. Mennesker på vores alder.

De mennesker, de kæmper for idealet om en fri, demokratisk og oplyst verden.

Et ideal der lever i Danmark

Et Ideal der har muliggjort netop vores uddannelse.

Når vi i dag har været oppe og hente vores eksamensbeviser, er eksamensbeviset i sig selv ikke den forandring vi søger.

Det er muligheden for at skabe den forandring vi ønsker.

Og det er netop hvad denne her uddannelse giver os.

Muligheden for at skabe den forandring vi ønsker.

Og det er en mulighed jeg ved at vi tager på os, det har jeg set før.

Når de voksne ikke lyttede til klima-eksperterne, tog vi det på os at oplyse dem.

Da de ældre var truet af en global pandemi, tog vi det på os at beskytte dem.

Og når vi og de fremtidige generationer bliver truet af civilisations-ødelæggende kriser, så tager vi det på os at løse dem.

For en generation der er så pligtopfyldende at vi bliver syge af det, skal vi godt nok nå meget.

Men jeg er fortrøstningsfuld.

For når jeg ser ud over jer alle i dag, minder det mig og alle andre om en fortælling der ellers var gået glemt i præstationssamfundets verden.

Når vi har gået på gymnasiet, er det ikke for at blive til noget. Det er for at blive til nogen.

Det vi beviser i dag, ved at sidder her, og ved at have så stærkt et fællesskab, på trods af hvad vi er blevet budt, er at vi netop er klar til at tage udfordringerne op.

At vi er klar til at kæmpe.

At vi er klar til at vinde den kamp. 

_

Vi viser at ord som individualisme, selvoptagethed og apati er ord af i går og ikke af i morgen.

Om vi gør det for fællesskabet, for den ensomme soldat i Odessa eller bare fordi vi ved at der ikke er noget alternativ, så synes jeg at der er en ting vi skal love hinanden i dag.

Jeg synes at vi skal love hinanden, at vi er den sidste generation nogensinde der skal blive pålagt, ikke bare at aflevere jorden i lige så god stand som vi fik den i, men i bedre.

Jeg synes at vi skal love hinanden at gøre det bedre.

Og jeg synes at vi skal love hinanden, i år, at skabe evig sommer.

Når vi år gentager det eviggyldige citat fra den norske sundhedsminister:

Så skal vi ikke gentage det fordi vi længes efter sommeren, vi skal ikke gentage det fordi vi føler at vi mister vores ungdom, fordi vi føler os tabte.

Når vi i år gentager det, så skal det være fordi at i år, det er vores sommer.

Næste sommer skal ikke findes for os, fordi det her er den sommer der skal overflødiggøre alle andre.

I et præstationssamfund, hvor vi altid skal præstere. Altid gøre det større, bedre og smukkere. Så lad os gøre denne sommer til et præstationsfrit rum.

Når vi tager ud og fejrer, og gør denne sommer til vores, så er det ikke på trods af konflikter, krig og kriser. Det er netop derfor at vi skal gøre det.

Hvis vi skal komme igennem alt det, sammen, så må vi også være noget for os selv. Når vi træder ud af dørene i dag, og gør op for de tabte somre.

Så gør vi ikke det som de nervøse 1.g’ere vi var dengang vi startede på OTG.

Vi gør det som mennesker.

Lad os være beviset på, at uddannelse ikke bare skaber jobs og karrierer.

Lad os være beviset på, hvad det egentlig er at OTG og lærerne her har skabt de sidste tre år.

Lad os være beviset på den fortælling læreren Christian Kold startede for mere end 200 år siden, og som stadigvæk lever i os i dag.

Jeg synes at det er på tide at vi tager ud og skaber den sommer vi burde have fået for lang tid siden.

Kære allesammen
Tak for tre rigtig gode år. Tillykke med jeres huer, og tillykke med dimensionen. Tak for ordet!