Skip to content

Knud Kristensens tale om Sydslesvig-spørgsmålet

Wikimedia Commons

Om

Taler

Knud Kristensen
Statsminister

Dato

Sted

Hørsholm

Omstændigheder

Selvom det ikke var regeringens politik, var Knud Kristensen fortaler for, at man via en folkeafstemning skulle have mulighed for at flytte den dansk-tyske grænse og indlemme Sydslesvig i Danmark.

Knud Kristensen insisterede på, at han havde ret til at have en anden holdning som privatperson end som statsminister, hvilket naturligvis skabte en del forvirring og kritik fra oppositionen.

Knud Kristensens personlige holdning i Sydslesvig-spørgsmålet var en af årsagerne til, at regeringen gik af i 1947, da De Radikale ikke længere kunne acceptere det.

Kilde: danmarkshistorien.dk 

Tale

Da mit Standpunkt i det sydslesvigske Spørgsmaal fra forskellig politisk Side dels er betegnet som uklart og taaget (hvad der for mig er ganske uforstaaeligt, da jeg synes, det er det modsatte), dels er mistydet, som et Forsøg paa uden om den nationale Selvbestemmelsesret at ville flytte Grænsen, og da denne Karakteristik af mit Standpunkt nu ogsaa synes at være eksporteret til Udlandet, er det maaske rimeligt og nyttigt, at jeg endnu en Gang i fuld Overensstemmelse med, hvad jeg har udtalt baade i Rigsdagen og ved Møder ude i Landet, præciserer mit Standpunkt i denne Sag:

1. Ingen Voldspolitik og derfor ingen Ændring af Grænsen uden Befolkningens Ønske og Vilje.

2. Ingen Afstemning i Sydslesvig nu som et Grundlag for et ændret Statstilhørsforhold.

3. Et Arbejde for at skabe og sikre Frihed og lige Vilkaar for Dansk og Tysk til et kulturelt, folkeligt, nationalt og politisk Arbejde i Sydslesvig.

4. Støtte til Danskheden dernede, saa den kan vinde frem og faa større og større Tilslutning.

5. Skulde dette Arbejde gennem en Aarrække lykkes i en saadan Grad, at der var en Mulighed for, at der i Sydslesvig eller Dele deraf var sket en Sindelagsændring af et saadant Omfang, at der ud fra folkelige og nationale Motiver vilde være et Flertal for et Statstilhørsforhold til Danmark, maa vi tage en Folkeafstemning og paa Grundlag deraf drage Sydgrænsen.

Det er paa denne Maade, og kun paa denne Maade, jeg har udtalt mig for at genvinde Sydslesvig eller Dele deraf. Jeg er blevet stærkt angrebet for at tale paa denne Linie. Det vilde i høj Grad bidrage til at skaffe Klarhed over Spørgsmaalet, hvis mine Angribere og Kritikere vilde oplyse, paa hvilke Punkter de er uenige med mig.

Kilde

Kilde

graenseforeningen.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags