Skip to content

Kristian Tuxen Ladegaard Bergs tale ved Åben Festival

Pernille Rahbek

Om

Taler

Dato

Sted

Fælledparken

Omstændigheder

Hold ved arrangementet "Røst indtager talerstolen i Fælledparken".

Tale

Over de seneste par år har tusindvis af unge, inklusiv jeg selv, gået på gaden for at kræve klimahandling og grøn omstilling.
Desværre virker det som om, det kun har ført til tom snak og ikke handling.
Politikerne anerkender at løse den krise, vi står over for, nemlig klimakrisen.
Men alligevel mangler engagement og initiativ til at flytte tiltag fra papir til virkelighed. 
Derfor mener jeg, at klima og bæredygtighed skal inddrages i alle fag i skolen.
Klima i undervisningen er et af de vigtigste og mest basale redskaber til at uddanne unge til den fremtid, der venter. 
Folkeskolen er alles grundlag for dannelse og udvikling. 
Her lærer elever om verden, og hvordan man skal være i den. Netop derfor skal den grønne folkeskole sikres for at uddanne unge, så de kan hjælpe med at løse den komplekse krise, vi står over for. 
Et eksempel på klima i undervisningen kan være at beregne på CO2-udledning i matematik eller læse Theis Ørntofts digte i dansk. 
Det vil sikre, at mange flere får viden om emnet rent teoretisk.
Mange elever får selvfølgelig viden om klimakrisen andre steder, og det kan for nogle virke skræmmende, fordi vi ikke er rustet godt nok på.
Det kan føre til klimaangst eller lignende bekymringer. 
I foråret var jeg med i kampagnen Uddannelser For Fremtiden. 
Vi var 12 elev- og studenterorganisationer som sluttede sig sammen for at kæmpe for grønne uddannelser.
I kampagnen lavede vi blandt andet en guide, til hvordan elever der går i folkeskolen kan implementere klima og bæredygtighed på deres skole.
Kampagnen har desværre ikke ført til noget handling.
Og igen opdager vi, at man selv skal skubbe på for handling, for derefter at blive overhørt af dem der har magten.
Det skal være slut, nu vil vi se handling!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags