Deres kongelige højheder
Kære alle sammen
”Der er ingen ting, der maner; som et flag der går til tops.”
Sådan sang vi for lidt siden. Sådan har mange sunget, før os. Og sådan kommer mange til at synge efter os.
Ordene blev skrevet af Axel Juul under første verdenskrig. I en vanskelig tid. For Danmark – og for verden.
I dag ligger verdenskrigene bag os. Fremtiden ligger foran os. Livet ser lysere ud.
Aldrig har velstanden været større. Aldrig har trygheden været bedre. Aldrig har mulighederne i virkeligheden været flere.
Jeg er grundlæggende optimist. Nutiden er bedre end fortiden. Og fremtiden – den kan blive endnu bedre.
Men det bliver den ikke af sig selv. Det bliver den kun, hvis vi husker, hvor vi kom fra. Og holder fast i det, der har gjort Danmark stærkt.
Friheden. Fællesskabet og sammenholdet.
Symbolet på alt det, vajer i dag lige foran os:
Dannebrog.
Det ældste flag i verden. Men det er stadig i fuld vigør.
Det er med os alle vegne.
Til landskamp i Parken.
Til Royal Run i Pinsen.
På bygninger og busser.
På kasernen og i kolonihaven.
Det stryger til tops, når et nyt liv kommer til verden. Det går på halv, når vi skal herfra. Dannebrog er med os hele livet. Folkets flag. Vores flag.
I dag har vor gamle fane selv fødselsdag. Endda rund fødselsdag. 800 år.
Dét bliver fejret i hele landet.
I Helsingør og Holstebro.
Vejle og Vordingborg.
Aarhus og Aabenraa.
Og mange andre steder. Hendes Majestæt Dronningen er endda i Estland for at fejre begivenheden.
Vi fejrer det også her i København. Med 300 faner. Et smukt syn. Musik og sang.
Tak til Danmarks-Samfundet, som står bag de mange arrangementer.
Tak til alle jer, som er mødt op. Både her og i resten af landet.
***
Hvad er det for et flag, vi fejrer?
Det er en fane, som har udviklet sig gennem historien.
Det kom til verden i Estland i 1200-tallet. Fødselsattesten er godt nok gået tabt. Og vandrejournalen er blevet væk. Men hvad kan man også forvente – det kom trods alt ned fra himlen?
Gennem årene voksede flagets betydning. Ikke mindst i 1600-tallets søslag – i flådens agterstavn.
Senere i 1800-tallets romantik. Hvor flaget, følelsen og folket blev knyttet i ét. Med god hjælp fra digtere som Ingemann og Oehlenschläger.
Og frem til i dag. Hvor det hvide kors på den røde bund stadig binder os sammen. Ikke kun på tværs af historien. Som et folk. Ikke kun på tværs af generationer. Men også på tværs af de kasser, som vi ellers har det med at dele os op efter og putte hinanden i til daglig.
Vi forbinder måske nok flaget med noget forskelligt.
Nogen forbinder det med alvor og principper.
Andre med fest og glæde.
Selv forbinder jeg det mest af alt med stolthed. En varm følelse i hjertet.
For mig er Dannebrog symbolet på et land, som har klaret sig på trods.
Et land, som gennem årene er blevet mindre og mindre - men hvis fællesskab, velstand og ildhu er vokset.
Et land, som har vilje til at tage ansvar. Kæmper for demokrati, frihed og retfærdighed.
Et land, som både beundres og misundes. For vores særlige samfund og vores stærke værdier.
Det har jeg oplevet selv på rejser. Til topmøder, på statsbesøg – og når jeg har besøgt vores udsendte soldater rundt om i verden.
***
Og selvom fjenden heldigvis ikke står ved vores porte. Selvom Danmark aldrig har været rigere. Så har vi stadig brug for alt det, Dannebrog repræsenterer:
Friheden. Fællesskabet. Sammenholdet.
På tværs af politik.
På tværs af tro.
På tværs af hvor i landet vi bor. Hvem vi elsker. Eller hvor vi kommer fra.
På tværs af alle forskellighederne, har vi stadig brug for at høre sammen. For at holde sammen.
Netop fordi vi ved, at Dannebrog – selvom det kom fra himlen – ikke kan gå til tops af sig selv.
Netop fordi vi ved, at der står mennesker bag. Som hejser flaget og bærer fanen. I respekt for historien. I troen på fællesskabet. Og med ønsket om det bedste for vores lille land...
...netop derfor er Dannebrog vores samlingspunkt. Vores fane.
”...ikke din og ikke min. Men hele Folkets evighed”.
Tillykke til Dannebrog.
Tillykke til Danmark.
Tillykke til os alle sammen.
Tak for ordet.