Kære unge, smukke, dejlige konfirmander og kære familier.
Det er en stor glæde at få lov at konfirmere jer i dag. Og mon ikke, at nogle af jeres forældre i dagene her henimod har gået og tænkt: Tiden flyver. Måske kan de nærmest som var det i går, genkalde sig fornemmelsen af at holde jer som små, varme størrelser tæt ind til kroppen eller skubbe jer i barnevognen foran sig, samtidig med at de nu tydeligt kan se, at I er kommet dertil, hvor I kan, vil og skal I en hel masse selv og er godt på vej til ud i verden.
Og på den vej får I nu i dag Guds løfte i dåben repeteret højt for jer. I har den helt store kærlighed med jer, som god vind i ryggen, alle dage indtil verdens ende, som jeg læste det lige før.
Jeg er godt klar over, at I ikke herefter kommer til at overrende kirken. Men I kan være sikre på, at den bliver stående - og bliver ved med at være jeres. I er velkomne her uanset, hvad der sker. Og så håber jeg, at I vil bære kirken og kristendommen med jer efter konfirmationstiden som et grundlag og et menneskesyn, I har med i bagagen. Mange steder bliver vi målt på, hvad vi gør, præsterer, leverer, byder ind med, men i kirken er det slet ikke vigtigt. Her er du noget, før du gør noget. Din værdi er uafhængig af, hvordan du performer – for nu at bruge et moderne ord. Du er dig – og det er godt nok – siger Gud i dåben og konfirmerer, bekræfter, i dag. Hold fast i det.
For I er og vil blive pressede - I smukke unge mennesker! Den seneste triste ungdomsanalyse viser, at antallet af unge med depression er tredoblet siden 2020, flere får angst, spiseforstyrrelser, forbier og andet, der vidner om, at ungdommen er under pres – garanteret mange steder fra – og det gælder sådan set også voksne.
Problemet er komplekst. Det er jeg helt klar over. Der er ikke én forklaring. Men jeg tror, at den lille del af svaret er at finde i de krav og forventninger, vi møder fra os selv og andre.
Min datter har sådan en t-shirt med sloganet ”Choose to shine” – den slags findes også med sætninger som:
”Never look back!”, “Dont blend ind, stand out!”,“The future is ours. Make it!”, ”Break the rules!”.
Umiddelbart tænker vi måske, YEAH, helt rigtigt. Lækre citater! Cool! DU skaber fremtiden. DU vælger dit liv. DU skal skille dig ud. DU skal ”shine”, skinne, være lys i verden.
Men de citater vidner også om et helt vanvittigt pres. Hvor al menneskelig værdi pludselig er bundet op på, hvor meget vi GØR.
Jeg vil slå et slag for den her bog, som jeg synes, jeres forældre skal styrte ud for at købe og læse: Utilstrækkelig – hedder den –med undertitlen, hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge.
Forfatteren Christian Hjortkjær fortæller i bogen om et tv program, der hedder ”De perfekte piger. Line er 3.g’er. Pligtopfyldende, dygtig, smuk – og ærlig. For hun siger, da hun bliver interviewet på sit værelse, om de karakterer hun får, at 10 da godt kan gå an, men at det selvfølgelig er at foretrække at få 12. Og så fanger kameraet et citat, hun har hængt op på sin væg: ”Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok” – fordi, som Line siger: ”Jeg synes, det er et meget motiverende citat”.
Det har Line vel sådan set ret i. Problemer er bare, som Hjortkjær skriver, at citatet er uopfyldeligt, da det er ”udtryk for en logik, der aldrig går op. For bedre at jo altid muligt. Du kan altid bruge en time mere på den danske stil, du kan altid være en lidt bedre kæreste, en lidt bedre medarbejder, rollemodel. Du kan altid være lidt mere social, original, lidt bedre opdateret, lidt mere engageret”. Så du vil sådan set altid at være bagude på point uden at vide, hvor mange point, der egentlig skal til.
Det med at have sådan et uopnåeligt ideal sat op foran sig, finder vi også som en del af kristendommen.
Tidligere har Jesus nemlig været et almindeligt ideal for mange at skulle leve op til. Og er det stadig i dag for kristne ud over hele jorden. Han er det fejlfri menneske. Ingen skavanker eller mangler. Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok. Han er ”det bedre” – end alle os andre. Og den kristne skal så forsøge at stræbe efter ham som ideal, hans næstekærlighed, hans tilgivelse, hans måde at sprede glæde og lys i verden. Idealerne fra t-shirtsnes slogans, kan man godt sige ligger i forlængelse af den tradition om at efterleve et ideal. Påbuddene om, at vi skal være noget særligt, tage ansvar for vores fremtid, ”shine”- vær lys i verden.
Problemet er bare det, som Hjortkær peger på, at i dag har vi i høj grad indoptaget idealerne. Idealer lyder i os, møder os som krav vi stiller til os selv i stedet for tidligere, hvor man så hen til Guds søn, stræbte efter det uopnåelige og overmenneskelige og var klar over at man måtte nøjes med at være fuld af fejl og så slutte fred med det – for HELDIGVIS indgik – og indgår idealet i kristendommen i et livsvigtigt makkerpar med nåden. Men den har man glemt at få med i alle de kække slogans. Nåde er sådan et kirkeord, måske tænker I konfirmander: ”Hvad mener hun med det?”. Men det kan oversættes med ”overbærenhed”, ”tilgivelse”, ”velvilje”. Gud, der ser mildt på os uanset, hvordan livet lige spænder af. Den halvdel af kristendommen har vi bare i mange sammenhænge ladet ligge tilbage og så taget idealerne og spænet afsted med vilde uopnåelige slogans. Men nåden – overbærenheden, tilgivelsen - er himmelråbende vigtig for balancen.
Vi har brug for at tilgive og bære over med os selv og andre, når vi opdager, at vi er utilstrækkelige i forhold til idealerne.
Når I, unge mennesker, ikke kan blive ved med at forbedre og forbedre og forbedre jer – og vi andre med sådan set. Når, der er dage, hvor det er for tungt at skille sig ud, breake the rules og make the future. Når, der er dage, hvor I er lidt matte i betrækket, hvor det ikke går op med vennerne, hvor I tvivler på fremtiden, skændes med forældrene, sårer hinanden eller mister modet. Da har I stadig Guds kærlighed i ryggen og ER det samme værd, som på de dage, hvor det bare kører for jer. Og det er den grundlæggende kærlighed, det lys I står midt i, som I får bekræftet i dag ved konfirmationen og skal tage med jer videre.
Så. Tag det roligt I forhold til alle de påbud, indefra og udefra med idealer, I skal leve op til. Smil overbærende til de perfekte billeder på Instagram og forsøg at lade være med at lade dem sætte sig fast for dybt i jer. For… på den allervigtigste t-shirt, og jeg overvejer at sætte den i produktion, burde der stå: HUSK: DU ER ALTID ALLEREDE ELSKET (Peter Bastian). Amen.