Vi har alle som mennesker en iboende drift til at sige hvad vi mener, hvad vi føler og hvad vi tænker. En drift der ofte er mere end ord alene, når vi som mennesker samles, organiserer os og forandrer de samfund vi er en del af til det bedre. Retten til at gøre dette er en ukrænkelig ret, hvad end man lever i Herning eller Hamborg, Houston eller Hong Kong.
Alligevel ser vi diktatoriske regimer verden over undertvinger og ofre deres egne befolkninger i forsøget på at opnå ”det bedste for samfundet”. Vi er i øjeblikket vidne til en verdensomspændende kamp imellem dem der tror på et åbent samfund, der vil friheden, der vil demokratiet, menneskerettigheder og retsstaten, og på dem der på den anden side gerne ser et lukket samfund, der vil have kontrol, hvor folket stemme er irrelevant og man via terrormetoder undertvinger folkeslag.
Den nye sikkerhedslov, der med magt er blevet pålagt Hong Kongs befolkning, er et tydeligt eksempel på disse terrormetoder. Forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og det frie retsvæsen risikerer at blive historiske fossiler i Hong Kong. Samtidig er vi vidne til et kollaps af principperne bag den overdragelsestraktat, der skulle sikre Hong Kongs autonomi og befolkningens ret til selv at bestemme deres fremtid. Kinas ageren overfor den befolkning, som de for knap 20 år siden lovede at respektere er en skændsel overfor den internationale retsorden.
Derfor er det også en farce at det eneste vi skal høre fra danske politikere, er skåltaler om vigtigheden af at stå op og forsvare vores værdier. Alene ord hjælper ikke de aktivister der fængsles for at sige deres mening om den nye sikkerhedslov, alene ord hjælper ikke den pressede demokratibevægelse i Hong Kong og alene ord kan ikke holde stand imod diktaturets bølge, der nu skyller ind over og drukner Hong Kong. Derfor har jeg et spørgsmål til det danske folketing, til regeringen og til vores udenrigsminister, hvornår ser vi mere end tomme ord?
Det har været tragikomisk at opleve vores politikere der heller end gerne kritisere når nogle lande ikke respektere folkets ønsker, men vender det blinde øje til udviklingen i Hong Kong. Den larmende tavshed man har oplevet, har været decideret pinlig. Der tales om at løsningen alene skal findes i EU, og at vi som et lille land ikke kan stå op imod Kina og dets økonomiske muskelkraft. Det kan der måske være noget om. Det koster at forsvare vores værdier, men det er en pris jeg hellere end gerne betaler. Fremfor at vi alle ser passivt til mens verden indhylles i mørke, og vores flotte værdier står hule og tomme tilbage. Det eneste der forhindrer de værdier vi tror pås forfald er vores vilje til at forsvare dem, koste hvad det vil. Det gælder også når det handler om Kina.