Laurits Lindegaard Rasmussens tale ved demonstrationen mod russisk aggression overfor Ukraine

Kære Venner 

Velkommen og tak. Tak for at komme her og vise jeres solidaritet med den situation som millioner af ukrainere, europæere og mennesker verden over står midt i.

Hvor er det dejlig at se så mange af jer. Jeg er rent ud sagt overvældet. Da vi for under en uge siden fik ideen til, at vi skulle samles her i dag for at markere vores støtte og opbakning til Ukrainernes umulige situation havde jeg ikke forventet et så imponerende fremmøde. Det tyder på at Danmark, danskerne og i særdeleshed den danske ungdom føler med ukrainerne i denne svære tid. Det skyldes dog nok også situationen inden for den sidste uge er blevet værre end vi kunne frygte. 

For mens jeg står vi står her rykker russiske kampvogne, kampklare soldater og krigsmateriel ind i Ukraine. Under dække af at være fredsbevarende styrke trækker de selvsamme soldater store dele af det østlige Ukraine ind i Ruslands kolde favntag. Det er en sindssyg oplevelse, hvor jeg føler, at jeg er vidne til en dårlig kold krigs film fra 80’erne, der meget snart gerne snart må slutte. Jeg frygter dog, at vi ikke engang er nået halvvejs.

Ruslands ambitionsniveau slutter nemlig ikke med Ukraine, og derfor har vi stadig en vigtig rolle at spille fra dansk side. Det må være et hvert demokratisk lands fornemmeste opgave at stå vagt om andre demokratiers ret til selvbestemmelse – såvel i eget land som udad til. For hvad end det er på Bornholm i 1945 eller Ukraine i 2022, så er den rå militærmagt og de stærkes sprog ikke et vi skal bifalde, men fordømme. 

Putin har med al tydelighed vist, at den afslutning på den Kolde Krig, som vi troede af Berlinmurens fald indvarslede var et fejlskud. For med den aggressive udenrigspolitiske ageren kan man frygte indvarslingen af en ny kold krig. Ikke funderet på ideologiske forskelle, men alene på magtens rå tale. Vi må sige fra for Rusland 

I 2014 tog de Krim. I 2022 kom de for Donetsk og Lukasnk. Hvem er de næste, som Putins vi slå sine klør i? Finland, Georgien, Estland, Letland og Litauen 

Nok er nok. Hvis ikke vi som europæisk samfund slår igen, så kan man frygte, hvor vi ender henne.  

Den opførsel som Rusland udviser overfor sit nabolande, kan ikke andet end af fordømmes. Vigtigst af alt fra mindre lande som Danmark. For i en verden, hvor store lande tryner de små, er det ikke Ukraine der taber. Det gør vi også. 

Vi må aldrig glemme de enorme tab som Ukrainerne lider i de her dage.

Vi må aldrig glemme de dybe afsavn og lidelser som ukrainske familie oplever i øjeblikket 

Vi må aldrig glemme hvor ødelæggende krig og vold er for alle samfund.

I dag er vi alle Ukrainere.