Lene Roeds tale ved HK Kommunals kongres

Kære medlemmer – kære delegerede – gode venner.

Forandringer har stort set været det eneste konstante, siden vi sidst mødtes til kongres for fire år og fire måneder siden.

Krig i Ukraine. Inflation. Udhuling af reallønnen. Kunstig intelligens. Og en milliard-besparelse på de administrative funktioner. Bare for at nævne nogle af de nedslag, som ingen af os vel dengang kunne forestille os blive til virkelighed.

Og så selvfølgelig Covid19-pandemien, som mange heller ikke havde forudset.

Covid19-nedlukningen blev mildest talt ikke den start på en formandskarriere, jeg kunne have ønsket mig.

Nedlukningen betød, at jeg måtte aflyse en masse planlagte besøg på jeres arbejdspladser. Den betød, at nærværet med mine bestyrelseskolleger, med tillidsrepræsentanter, medlemmer og sekretariatsmedarbejdere lå underdrejet.

Fra mit hjem i Vejle prøvede jeg med familiens hjælp at indrette mig på bedste beskub. Med et kamera klistret til lampeskærmen. Med en Ipad balancerende på en stabel af bøger. Alt imens lyd og billeder fra pc’en skiftevis kom og gik.

Her var der på ingen måde tale om, at jeg havde de rette kompetencer til de rette opgaver.

Men ingen klynk herfra. Mine kvababbelser var for intet at sammenligne med de udfordringer, vores medlemmer og tillidsvalgte stod overfor. Endda gennem flere nedlukninger.

HK’erne har knoklet og været fleksible og omstillingsparate i en helt usædvanlig grad. Det gælder både dem, der arbejdede hjemme og dem, der måtte blive på arbejdspladsen.

Det er ikke kun mig, der synes, HK’erne fortjener store roser for deres corona-fleksibilitet.

KL offentliggjorde i 2021 en undersøgelse, der viste, at HK’erne var blandt dem, som var allermest omstillingsparate.

HK’erne udviste et kæmpe ansvar. Et stort mod og en uvurderlig fleksibilitet. HK’erne bidrog i den grad til at holde hånden under vores velfærd. Covid19-krisen viste med al tydelighed, hvor vigtige HK’erne er. Kæmpe anerkendelse fra mig.

Det er netop nogle af de kompetencer, fremtidens samfund skal bygges på. Det er de HK-kompetencer, der kan sikre, at borgerne også næste år og om 10 år har tillid til vores velfærdssamfund.

De medarbejdere, der af historiske årsager er opført på en konto, der kaldes administration, udfører uvurderlige opgaver for borgere og samfundet.

Det handler blandt andet
- om socialformidleren, der støtter udsatte børn
- om borgerservicemedarbejderen, der hjælper borgerne med pas, kørekort, MitID og meget andet
- om skolesekretæren, der koordinerer mellem skolen og hjemmet
- om lægesekretæren, der sikrer det bedste patientflow
- om jobkonsulenten, der hjælper arbejdsløse i job eller uddannelse
- om biblioteksassistenten, der sørger for oplevelser og dannelse hos borgerne
- om klinikassistenten, der tager vare på vores børns tandsundhed
- om miljømedarbejderen, der tjekker vores vand, jord og luft

Og så er der alle dem, der sikrer effektive sagsgange og koordination.
- som når ansatte skal have korrekt løn udbetalt – til tiden
- når der skal udstedes byggetilladelser og erhvervsgodkendelser
- når it-systemerne skal fungere
- når det sikres, at skatteborgernes penge bliver anvendt efter formålet
- når de digitale platforme skal drives og udvikles
- når der indhentes millioner til kommunekassen fra sociale snydere
- og når vores folkevalgte politikere skal serviceres

Alle HK’s faggrupper er vigtige! Professionelle HK-kompetencer bidrager til at skabe et samfund, der er i balance.

Dét er vores kernefortælling. Nu og i fremtiden. Den fortælling er grundlaget for hele vores virke og eksistensberettigelse.

Vi bør i den grad rette ryggen og være stolte af den værdi, vi som HK’ere skaber for vores samfund.

Men vi skal alle – Alle – blive bedre til at fortælle omverdenen om vores helt afgørende HK-kompetencer. De kompetencer, der er velfærdssamfundets store styrke. Det gælder mig selv. Bestyrelsen. Tillidsvalgte og medlemmer.

Hør bare, hvad også Eik Møller, formand for kommunaldirektørforeningen, siger her.

[...]

Vi skal bringe os i spil, lød det altså her fra formanden for landets kommunaldirektører. Den opfordring er i den grad noteret. På den måde kan vi vise, at HK-administrationen er helt uundværlig i fremtiden.

Lad mig bare give et enkelt eksempel på, hvordan HK-kompetencer har været helt afgørende for, at vores velfærdssamfund overhovedet har kunnet fungere tilfredsstillende.

For nylig blev den danske beskæftigelsesindsats kåret som den bedste i Europa til at få ukrainere i job. Mere end to ud af tre ukrainere i den arbejdsdygtige alder er i beskæftigelse. De tal kan intet andet europæisk land matche.

Også i den situation har medarbejderne på jobcentrene vist et helt afgørende samfundsmæssigt kriseberedskab.

Den danske beskæftigelsesindsats indtager på flere andre områder den europæiske førerrolle. Det gælder blandt andet evnen til at få ledige – herunder langtidsledige – i arbejde. Og virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats har aldrig været større, end det er tilfældet i år.

Regeringen vil imidlertid spare ikke mindre end tre milliarder! Samtidig skal indsatsen nytænkes.

Jovist skal der nytænkes. Men det er udtryk for ren ønsketænkning, hvis man forestiller sig, at der kan ske besparelser i den størrelsesorden uden, at det får alvorlige konsekvenser for især de svageste ledige.

Vores bud på en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen har vi offentliggjort i form af ti pejlemærker.

Vi ønsker et beskæftigelsessystem, hvor borgerne mødes med tillid. Vores dygtige medarbejdere skal have mandat til at forme netop de løsninger, der passer til den enkelte borger.

Derudover skal de mange centralt fastsatte proces- og dokumentationskrav saneres, så der frigøres tid til borgerne. For detailstyringen og de mange regler står ofte i vejen for, at vores medlemmer sammen med borgeren kan lave den bedste løsning.

Den virksomhedsrettede indsats og medarbejdernes beskæftigelsesfaglighed er helt fundamental. Fordi det er i matchet mellem den ledige og virksomheden, at beskæftigelsesindsatsen har vist sit værd. Også for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Vores budskab er: Lad os få nytænkt beskæftigelsesindsatsen. Men lad nu være med at smide de indsatser, der rent faktisk virker, ud med badevandet.

I den sammenhæng vil jeg gerne rette en særlig tak til vores resursegruppe på beskæftigelsesområdet. Og til vores talsperson, Karina Sørensen, fra Jobcenter Viborg. I det hele taget tak til alle jer, der utrætteligt har stemplet ind i debatten om vores beskæftigelsesindsats.

Den kamp er langtfra slut endnu. I HK Kommunal fortsætter vi med at præge dagsordenen, hvor vi kan.

Man skal også huske, at den aktive beskæftigelsesindsats udgør en væsentlig del af den danske model.

Og kære venner: Netop den danske model hviler om noget på skuldrene af vores dygtige tillidsvalgte. I er kernen i vores organisation.

Fra bestyrelsens side gør vi løbende, hvad vi kan, for at give vores tillidsvalgte de bedste betingelser.

Det er med stor glæde og stolthed, jeg kan konstatere, at vi netop nu har et rekordstort antal tillidsrepræsentanter. Lige nu arbejder 1.260 tillidsvalgte til gavn for fællesskabet og arbejdsvilkårene på de kommunale og regionale arbejdspladser.

Lad mig bare give et blandt mange eksempler på, hvordan en dygtig og ihærdig indsats har skabt resultater. På Aalborg Universitetshospital var der tilbage i sommeren 2022 bare to tillidsrepræsentanter - til 700 lægesekretærer (!)

Det tal er på ganske kort tid vokset eksplosivt. I dag er der 16 tillidsrepræsentanter på det sundhedsadministrative område. Og flere er på vej!

Resultatet er skabt via vedholdende og virkelig dygtigt udført benarbejde af fællestillidsrepræsentant Thea Vest. Jeg synes lige, at vi skal give Thea en hånd.

Tillidsrepræsentanter har i det hele taget været nøglespillere gennem samtlige af de 101 år, hvor vores faglige fællesskab har eksisteret. Som mange af jer nok husker, fejrede vi i HK Kommunal sidste år vores 100 års jubilæum.

Jeg er utrolig stolt af, hvordan HK’erne nu igennem 101 år har været med til at sikre et solidt fundament for vores velfærd!

Det kan nogle gange opleves som om, at den fortælling er glemt. Eller ignoreret. Som fagforening står vi overfor nogle store udfordringer.

Det gælder regeringens planer om at spare tre milliarder kroner på kommunernes og regionernes administration frem mod 2030.

Bliver besparelserne en realitet, vil de ramme borgere og patienter rigtig hårdt. Det gælder i den grad også de lokale besparelser på administrationen.

I en årrække har man løbende skåret på de administrative stillinger i de enkelte kommuner og regioner. Dét kan mærkes. Både i form af dårligere service til borgerne og i form af et markant pres på arbejdsmiljøet blandt HK’erne.

Voldsomme grønthøsterbesparelser på de borgernære, administrative funktioner vil ramme vores samlede velfærd med stor kraft. Det, vi kalder administration, udgør nemlig en helt uadskillelig del af vores velfærd.

Virkeligheden er, at de opgaver, der er konteret under ’administration’, bliver varetaget af dybt professionelle HK’ere.

Vi er selvfølgelig ikke imod, at man skærer ned på unødige regler. Men man glemmer, at administration er en selvstændig faglighed. Det er den faglighed, der er en forudsætning for, at vi kan drive et velfærdssamfund af høj kvalitet som det danske.

Vi har også skullet forholde os til en lang række kommissioner, komiteer og udvalg. Lad mig bare nævne i flæng:

Lønstrukturkomiteen, hvor det lykkedes os at få flere af vores faggrupper med i analyserne.

Robusthedskommissionen, hvor det lykkedes os at få indført, at de sundhedsadministrative kompetencer er en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen.

Sundhedsstrukturkommissionen forventes lige om lidt at fremlægge nogle modeller til, hvordan sundhedsvæsenet kan blive organiseret i fremtiden. Også her har vi i HK Kommunal deltaget i bestræbelserne på at vende kommissionens øjne mod de vigtige sundhedsadministrative kompetencer.

Vi har også et ekspertudvalg på beskæftigelsesområdet. Her har vi også gjort opmærksom på vores synspunkter. Via møder med politikere på Christiansborg og i den offentlige debat.

Lad mig sætte lidt flere ord på de trepartsforhandlinger, vi blev indbudt til sidste efterår. De handlede om lønløft til udvalgte grupper. Det er aldrig set før. Jeg håber også, det er sidste gang, at man fra politisk hold på den måde blander sig i løndannelsen. Det er noget, arbejdsmarkedets parter tager sig af.

Vi kunne have valgt at lægge armene over kors og sige: Den øvelse deltager vi ikke i. Vi kunne også vælge at sidde med ved bordet og få indflydelse. Vi valgte det sidste.

Og vi fik efter min bedste overbevisning en del med hjem: Vi fik aftalt, at det alene var dem, der fik ekstra lønmidler, som skulle give modydelser. Og vi sikrede, at lægesekretærerne og SAK’erne med samme arbejdstidsregler som sygeplejerskerne fik bedre betaling for vagtarbejde.

Derudover lykkedes det os at holde de ekstraordinære lønmidler uden for reguleringsordningen.

Og så blev der ikke i aftalen skrevet noget om, at lønløftet skulle finansieres af besparelser på de administrative funktioner. Det var der ellers lagt op til.

Endelig var det helt afgørende, at arbejdsgiverne ikke måtte skævdele til fordel for særlige faggrupper ved OK24.

Alt i alt fik vi noget ud af at sidde med ved treparts-bordet. Vi kom ud på den anden side med skindet på næsen. Godt og vel.

Arbejdsmiljøet er en anden af de store udfordringer, vi arbejder med. Det handler især om det psykiske arbejdsmiljø. Det er nemlig under stort pres. Besparelser, omstruktureringer og stor kompleksitet i opgaveløsningen er nogle af årsagerne.

I vores seneste medlemsundersøgelse har næsten hvert tredje medlem tilkendegivet, at de føler sig stresset i hverdagen. Og næsten hver femte oplever at være udbrændt.

Det skyldes blandt andet stramme økonomiaftaler og besparelser. Der er en dyb kløft mellem regeringens løfter om at ville ’holde hånden under velfærden’ - og den økonomi, der er til rådighed ude i kommuner og regioner.

Konsekvensen er, at HK’erne - og andre offentligt ansatte - ikke kan give borgerne den service, de med rette er stillet i udsigt. Det presser i høj grad vores medlemmers arbejdsmiljø.

Lad os lige høre, hvad tillidsrepræsentant fra Køge Sygehus, Line Endrup, siger om det pressede arbejdsmiljø:

[...]

Jeg tror, rigtig mange af vores medlemmer kan genkende det, Line Endrup siger her. Om det krydspres og de høje følelsesmæssige krav i arbejdet vores medlemmer oplever. Og det gælder alle områder!

En helt særlig problemstilling knytter sig til digital chikane. Den er der desværre blevet mere af.

Vi vil også fremover have det allerstørste fokus på at forebygge og håndtere digital chikane. For ingen skal blive syge af at gå på arbejde!

Arbejdsmiljøet handler også om fleksibilitet i arbejdslivet.

Min klare konklusion er: Der er ikke EEN løsning, der favner os alle. Den konklusion bliver også understøttet af en række eksperter. Svaret på spørgsmålet om fleksibilitet afhænger af, hvor man er i sit arbejdsliv. Og i sit privatliv.

Vi skal via tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter sikre, at der på de enkelte arbejdspladser bliver aftalt nogle klare rammer for det fleksible, digitale arbejdsliv.

Det er også helt afgørende, at det altid er frivilligt, om man ønsker at tilslutte sig en given ordning om hjemmearbejde, 4-dages-uge eller andre nye måder at indrette arbejdslivet på.

Vi skal holde arbejdsgiverne fast på, at der skal være plads til forskellighed. Både når det gælder nye arbejdsformer i almindelighed – og når det gælder seniorernes muligheder for et godt arbejdsliv på deres betingelser.

Vi må og skal fortsat arbejde for et attraktivt arbejdsliv for alle. Gennem hele livet!

Velfærden i kommuner og regioner er skåret ind til benet. Og vi taler om mange års underfinansiering.

Det handler også om borgernes tillid til hele den offentlige sektor. Enten må økonomiaftalerne munde ud i flere penge til velfærden, eller også må regeringen forventningsafstemme med borgerne.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangler vi nu 22 milliarder kroner, hvis den offentlige service skulle have fulgt med den almindelige velstandsudvikling siden 2015.

Hvis regeringen virkelig vil velfærden, må den levere den økonomi, der skal til.

Vi skal have gjort op med sanktionsmekanismen i Budgetloven. Så kommunerne ikke bruger væsentligt mindre end budgetteret af frygt for sanktioner.

Forleden så jeg en opgørelse i Altinget, der viser, at 6 ud af 10 kommuner bruger mindre på velfærd end planlagt. Det svarer til mere end en milliard kroner!

I regionerne skal man bare i år spare 800 millioner kroner på budgetterne. Når regionerne i tide og utide må spare på sygehusdriften, skyldes det blandt andet udviklingen i velstand, teknologi og - ikke mindst udgifter til medicin.

Derfor bør udgifterne til medicin holdes uden for regionernes budgetrammer. Og så vil det klæde regeringen at fremrykke de fem milliarder fra sundhedsaftalen, der først indfases fuldt ud i 2030. Det er alt for sent.

Vi vil fortsat presse på for at få finansiering til en tidssvarende velfærd i både kommuner og regioner. Ikke mindst i samarbejde med vores kolleger i de andre velfærdsfagforeninger.

For at illustrere, hvad vi er oppe imod, vil jeg citere en af regeringspartiernes finansordførere. Da regeringspartierne spillede ud med voldsomme besparelser på administrationen for halvandet års tid siden, skrev han på X – det tidligere Twitter:

’Vi gør det målrettet mod administrationen og rammer dermed ikke velfærden.’

Se, det er DEN tankegang, vi må og skal gøre op med.

’Rette kompetencer til rette opgaver’. Det er et af vores svar på, hvordan vi får løst opgaverne bedre. Og dermed får mere velfærd for pengene. Det handler om, at opgaverne skal udføres af dem, der har de rigtige kompetencer til opgaverne.

En professionel administration er en afgørende del af velfærden. Den er simpelthen velfærdens fundament.

Lad os lige høre, hvad Søren Skaarup siger om vores administrative kompetencer. Han er lektor ved IT-universitetet og måske den i landet, der ved allermest om de administrative funktioner.

[...]

’Bureaukratiets varme hænder, der gør systemet menneskeligt over for borgerne.’, lyder det fra eksperten. Det er præcis en af de pointer, vi i HK Kommunal har brugt rigtig meget energi på at fortælle vores politikere! Det vil vi fortsætte med!

En bevidst opgaveflytning er et vigtigt fokusområde for os. Det vil kunne løse nogle af udfordringerne med mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Lad mig give et konkret eksempel på, hvordan vi som samfund har brug for at få flyttet opgaver. Så vi får mere og bedre velfærd.

Eksemplet er hentet fra den kommunale tandpleje. Også her mangler der arbejdskraft. Især tandlæger. Samtidig kommer der løbende nye opgaver til.

En del af løsningen er, at vores klinikassistenter overtager flere og nye opgaver fra tandlægerne. Flere steder er det nu lykkedes vores TKA’ere at overtage opgaver som forebyggelse og screeninger af de mindre børn. Ligesom TKA’erne også klarer mange nødbehandlinger.

Velfærden er under pres. Og overalt er en fokuseret opgaveflytning helt nødvendig for at kunne udnytte ressourcerne bedst muligt.

Vores vision om at lade de rette kompetencer løse de rette opgaver gælder naturligvis også alle andre områder, hvor HK’erne er med til at løfte velfærden.

Vores svar på morgendagens udfordringer kan selvfølgelig kun få ben at gå på, hvis vi også sikrer fødekæden. Hvis det lykkes at få uddannet det nødvendige antal elever og studerende.

Det ser heldigvis ud til, at antallet af kontorelever i både kommuner og regioner har stabiliseret sig efter Covid19-krisen. Men der er stadig tale om, at kommuner og regioner optager alt for få kontorelever.
I samarbejde med KL har vi i den anledning sat en række projekter i søen. Forhåbentlig kan vi snart for alvor begynde at se en effekt af vores fælles indsatser.

På sundhedsområdet tegner det klart lysere. Antallet af optagne på uddannelsen for de sundhedsadministrative koordinatorer stiger og stiger. Og efter et mindre fald stiger antallet af ansøgere også.

I januar i år blev de allerførste SAK’ere færdige med deres uddannelse. Og der er stor efterspørgsel efter dem. Sammen med lægesekretærerne kommer de til at tegne den koordinerende linje i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

Optaget på uddannelsen til administrationsbachelor har stabiliseret sig på et acceptabelt niveau – efter et markant fald fra 2021 til 2022.

Både fra centralt hold og lokalt i afdelingerne arbejder vi på at få endnu flere kommuner og regioner til at få øjnene op for de kompetencer, administrationsbachelorerne besidder.

Sundhedsområdet er også et rigtig vigtigt fokusområde for HK Kommunal. Og vi har netop lanceret en række pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen.

Helt overordnet er det vores budskab, at administration og logistik er afgørende elementer i ethvert sundhedsvæsen. Det sikrer nemlig trygge og
koordinerede patientforløb.

Forebyggelse af sundhed står som et centralt pejlemærke i årene, der kommer. Her spiller sundhedsadministrativt uddannede en yderst vigtig rolle som dem, der kan sikre effektive patientforløb.
Sundhedsadministrative medarbejdere bør også være centrale, når det handler om borgernes retssikkerhed. De kan understøtte visionen om lighed i sundhed. Ved at oversætte, vejlede og rådgive borgerne om rettigheder og muligheder.

Jeg ser meget frem til at bruge pejlemærkerne i det videre arbejde.

Selvfølgelig vil jeg også lige runde denne kongresperiodes OK-forhandlinger.

For mig at se er og bliver overenskomsterne kernen i vores faglige arbejde. De udgør rygraden i vores faglige fællesskab. De definerer os som en rigtig fagforening.

OK21 var en overenskomstforhandling, der i den grad stod i skyggen af Covid-19-krisen.

OK-forhandlinger handler jo i høj grad om at skabe relationer. Både mellem os i fagbevægelsen. Og mellem os og arbejdsgiversiden.

Nedlukningen betød, at de relationer blev udfordret.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at de faglige organisationer indbyrdes var ret uenige under OK21. Om overenskomstperiodens længde. Og om vi overhovedet skulle forhandle ny overenskomst under de usikre økonomiske forhold, som pandemien skabte.

Måske var det i virkeligheden meget godt, at vi i perioder kun kunne mødes virtuelt.

Nedlukningen betød også, at vi ikke kunne komme i direkte dialog med HK Kommunals medlemmer.

Alligevel opnåede vi under OK21 en stemmeprocent på godt og vel 57. Det, synes jeg, ganske enkelt var imponerende.

Selve resultatet af OK21 vil jeg betegne som acceptabelt. Vi fik en lønudvikling, der sikrede reallønnen – sådan viste økonomernes forudsigelser i hvert fald dengang. Vi hævede pensionsprocenten. Og vi fik sikret flere penge til efteruddannelse.

Medlemmerne kvitterede for resultaterne med en ja-procent på ikke mindre end 98.

Krig, inflation, lønstruktur og trepart var de ydre omstændigheder, der var, da vi gik i gang med OK24.

Jeg er med på, at enhver forhandler til alle tider vil hævde, at netop deres seneste OK-forhandling har været den sværeste og vanskeligste nogensinde. Men kære venner. Hånden på hjertet: OK24 var virkelig en historisk overenskomst!

Vi fik den største lønramme siden 1987! Vi aftalte en rekordstor organisationspulje. Og det lykkedes os at få indført en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Den ordning åbner op for yderligere lønstigninger i perioden.

Og vi opnåede noget, som jeg er rigtig stolt over: Fuld pensionsindbetaling til alle elever under 25 år.

Ud over lønspørgsmålet fik vi også åbnet op for mere fleksibilitet i form af en opsparingsordning.

Hele 73,3 procent af vores medlemmer valgte at stemme, og hele 94,6 procent stemte ja til OK24-resultatet.

Det er helt fantastisk. Tak for al den aktivitet, I sammen har skabt på arbejdspladserne. Medlemmer, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og lokale afdelinger.

Resultatet ved OK24 var et nederlag for dem, der ønsker fagbevægelsen og den danske model hen, hvor peberet gror.

Vi har vist, at den danske model lever i bedste velgående.

Som nævnt tidligere så spiller vores HK-kompetencer en helt afgørende rolle for, at velfærdssamfundet kan fungere effektivt. Også i fremtiden.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Erik Jylling, siger det på denne måde til Kommunalbladet:

’En sikker administrativ hånd er kernen i alting. Især i det offentlige’ – citat slut.

Opgaverne skal løses der, hvor de bliver løst bedst og mest kvalificeret.

Men forandringer i arbejdslivet kræver nye – og måske andre – HK-kompetencer.

For udviklingen buldrer afsted. Digitalisering. Automatisering. Kunstig intelligens. I 2023 blev årets ord ’ChatGPT.’

Vi skal som HK’ere være klar til at matche de nye teknologier.

HK’ere har tværfaglige kompetencer og systemforståelse. Vi kender organisationerne. Og vi har blik for, hvordan de nye teknologier påvirker borgere, samarbejdspartnere og kolleger.

Og vigtigt: Brug af nye teknologier og kunstig intelligens fejler uden menneskers faglighed.

Sagsbehandlingen kan ikke kun foretages ud fra objektive kriterier, der bliver afgjort af algoritmer. Samfundet har brug for HK’ere, der kan mestre nogle fagligt funderede skøn.

Og borgerne ønsker en menneskelig, fagligt funderet sagsbehandling, viser undersøgelser.

HK’erne er på mange måder garanter for, at kommuner og regioner kan fastholde styringen i et givent digitaliseringsprojekt.

Og frem for alt: De borgere, der ikke selv mestrer offentlige, digitale løsninger, skal til enhver tid kunne få vejledning og hjælp af et rigtigt levende menneske. Også i den sammenhæng spiller HK’erne en yderst vigtig rolle.

Men for at vi kan gribe alle de nye arbejdsfunktioner fra de nye teknologier, kræver det løbende videreuddannelse og kompetenceudvikling.

I HK Kommunal har vi konstant fokus på at udvikle tidssvarende uddannelsesmuligheder.

Faktum er, at over halvdelen af dem, der kommer tilbage fra uddannelse, føler, at de har fået større arbejdsglæde, viser vores undersøgelse.

Hør bare her, hvad Lene Tønnesen fra Københavns Kommune siger, efter hun har afsluttet sin socialformidleruddannelse:

[...]

Jeg synes, Lene Tønnesen er rigtig god til at sætte ord på, hvad kompetenceudvikling drejer sig om. Det er spot on! Det er præcis derfor, vi i HK Kommunal er så optagede af videreuddannelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi i løbet af kongressen sammen får en dialog om, hvordan vi sikrer fremtidens attraktive HK-arbejdspladser i kommuner og regioner!

Vi skal også arbejde benhårdt på, at endnu flere engagerer sig i vores faglige fællesskab.

Vi er allerede godt på vej. Efter en langsomt nedadgående tendens ligger vores organisationsprocent nu stabilt. Endda med en pil opad flere steder. Og vi ser også, at medlemstilbagegangen er bremset op.

Jeg mener, vi er nået et godt stykke med det store organiseringsprojekt, vi har sat i søen i denne kongresperiode. Vi har forsøgt at tænke nyt – og har fokuseret på at understøtte vores tillidsvalgte i organiseringsarbejdet.

Vi er på rette spor. Vi har fat i noget! Men vi er langtfra i mål.

Derfor skal vi også have det allerstørste fokus på at sikre, at HK Kommunal også i fremtiden er en stærk, markant og indflydelsesrig fagforening - og dermed det naturlige valg for ansatte på vores overenskomster.

Nu vil jeg overgive både den mundtlige og den skriftlige beretning til jeres debat.

Tak for ordet!