Skip to content

Lida Afghans tale på Ungdommens Folkemøde

Om

Taler

Lida Afghan
Kunstner

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

Jeg vil gerne starte ud med, at du forestiller dig følgende: Forestil dig at du snart har afsluttet din uddannelse, at du føler dig gennemført og er klar til at erobre verden. Du er klar til at fejre med dine medstuderende. Du er klar til at følge dine drømme. Du er så glad, fordi du har taget mange kampe for at bare få lov til at studere det du vil. Forestil dig, at du har brugt flere år på uddannelsen, og at du BLOT mangler den sidste eksamen før du når i mål til dine drømme. Men før du træder ind til eksamen, hvor censor og din lærer venter på dig, bliver du stoppet af Taliban, der siger, at du på grund af din [sic] KØN, ikke længere har lov til at drømme. 
Du har ikke længere lov til at drømme. 
Sådan en [sic] scenarie er en realitet for flere millioner piger og kvinder i Afghanistan siden 2021, hvor Taliban overtog landet, og forbød kvinder i at leve et menneskeliv: 
Emnet "de Afghanske kvinder" synes jeg er vigtigt at snakke om lige netop idag fordi vi står i en park. 
En park fyldt med studerende, mens kvinder i Afghanistan ikke må studere. 
En park fyldt med Feminister, mens kvinder i Afghanistan ikke må eksistere. 
En park fyldt med menneskerettighedsaktivister, mens kvinder i Afghanistan ikke har fri vilje. 
En park fyldt med foretalere for køn og ligestilling, mens kvinder lever i skyggen af en mand. 
en park fyldt med NGO'er, mens kvinder i Afghanistan ikke må arbejde for NGO'er og diverse steder. 
en park fyldt med journalister, mens kvinder i Afghanistan ikke må vise sig 
en park fyldt politikere, mens kvinder i Afghanistan ikke må have en stemme. 
Vigtigst af alt, er denne tale vigtig i dag fordi vi er ret mange KVINDER, der står samlet i en park fordi vi KAN. og fordi vi MÅ: 
Mens vi står i en park, hvilket er menneskets ret, men åbenbart nu en [sic] privilegie, har Taliban gjordt [sic] det forbudt for kvinder i Afghanistan, at tage til parker, 
Vi er priviligeret for at kunne stå her i dag, men jeg kan ikke lade være med at være frustreret. 
Taliban hvisker stille og roligt afghanske kvinder ud af jordens overflade, og verden kigger blot på. 
VÅGN OP DANMARK, Du som et land, der er så stolt af dine værdier for kvinderettigheder og ligestilling. Det er på tide, at Danmark står ved de værdier, og tager ansvar. 
INGEN ER FRIE, FØR ALLE ER FRI. 

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags