Tak for invitationen
Vi står med et klart valg i dagens Danmark. Vi kan enten lade uligheden stige.
Lade grådigheden gå amok. Lade banditter i habitter gøre som det passer dem.
Vi kan se til mens energispekulanter skovler trecifrede millionbonusser til sig. Mens boligspekulanter tjener formuer på at skævvride vores by med alt for dyre og dårlige lejeboliger. Og mens flere store virksomheder i verden har en økonomi, der er større end adskillige selvstændige nationer.
Mens det lige er kommet frem, at de 1 % rigeste i Danmark ejer 25 % af den samlede formue i landet.
Men vi kan også beslutte at gøre noget helt andet. Vi kan stoppe den galoperende ulighed.
Vi kan tage fat på at løse de store og alvorlige problemer vi står med. Problemer der hænger tæt sammen med uligheden.
Regeringen – med Mette Frederiksen i spidsen, vil løse de store samfundsproblemer, ved at vende tilbage til fortiden. Til en tid hvor arbejdere blev betragtet som nogen, der skulle stå tidligt op, gå på arbejde i mange timer, gå hjem og sove og komme igen næste dag. Indtil de en dag var så nedslidte, at de ikke kunne mere.
Heldigvis siger flere og flere fra overfor den model. Arbejderbevægelsen har lige siden sin start kæmpet for kortere arbejdstid og bedre vilkår. Og fortsætter med at gøre det. Og mange i dag, især de unge, kræver at få et arbejdsliv der kan hænge sammen med familieliv og fritid.
Et arbejdsliv, hvor man ikke bliver nedslidt, men kan se frem til at flere gode år på pension, hvor man har kræfter til at lege med sine børnebørn.
Det er umådeligt svært at forstå, at det skulle være tvingende nødvendigt at afskaffe Store Bededag og udskyde retten til pension, når vi kan se toppen af erhvervslivet skumme fløden igen og igen og give sig selv kæmpe lønninger og bonusser.
Mens ganske almindelige mennesker, der går på arbejde hver dag og skaber velstanden, skal betale for champagnen og privatflyene. Det er ikke bare urimeligt – det er en hån mod alle dem, der kæmper for at kunne betale de stigende udgifter til mad, varme og el.
Vi har brug for at finde fremtidens løsninger. I Københavns Kommune arbejder vi på at kunne fastholde Store Bededag som fridag, ligesom 1. maj er en kommunal fridag. Og vi går i gang med forsøg med 4-dages arbejdsuge, som mange andre også er i gang med.
På torsdag beslutter vi en indsats for at skabe mange flere fritidsjob, så unge kan komme ud på en arbejdsplads, se at der er langt flere muligheder end at gå i gymnasiet og på universitetet. Vi ved at det er et af de bedste redskaber til integration og til at forebygge at unge falder igennem og ikke får ungdomsuddannelse og arbejde.
Vi har i mange år i kommunen arbejdet mod social dumping og stillet krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår og krav om elev- og lærepladser.
Nu går vi skridtet videre og stiller krav om ansættelse af mennesker med handicap, så de også får en mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.
Og vi ser på hvordan vi kan få bedre seniorordninger og sikre arbejdsopgaver, man kan udføre, når det bliver sværere at klare de tunge ting.
Manglen på arbejdskraft kan ikke løses med fortidens pisk og nedslidning af mennesker. I stedet skal vi sammen med fagbevægelsen, med skoler og uddannelser finde nye metoder, fx så man løbende kan uddanne sig og få nye kompetencer.
Så vi kan gennemføre den grønne omstilling og fastholde og udvikle velfærden.
Klimaforandringerne er ikke længere noget vi snakker om måske kommer, hvis ikke vi handler. Nej klimaforandringerne er her nu. Ikke bare i fjerne verdensdele, men i Europa, hvor mennesker dør i oversvømmelser og hedebølger. Også i Danmark mærker vi det ekstreme vejr.
Det er helt afgørende at vi sætter turbo på den grønne omstilling. Men også at vi sikrer at den bliver socialt retfærdig. At de rige der tjener på den sorte industri, også kommer til at betale. At vi får omstillet til vedvarende energi, med solidariske løsninger, så ingen skal gå fra hus og hjem, fordi priserne pludseligt stiger voldsomt.
De klimavenlige løsninger skal ikke kun være for dem med høje indkomster, det skal være det nemme og billige valg.
Vi er i gang med at få nærgenbrugsstationer og byttebokse ud over hele byen. Flere steder sørger vi samtidig for at man kan komme og få hjælp til at reparere sit tøj, småt elektronik osv, mens man drikker kaffe og børnene leger med genbrugslegetøjet. Ingen spørger om din økonomi. Alle er velkomne.
I løbet af få år kommer vi til at skulle bruge langt mere el end vi gør i dag. Til elbiler, opvarmning, maskiner, fly og skibe. Regeringen ønsker at det hele skal komme fra store firmaer med kæmpe havvindmølleparker og at en del af vores marker skal bruges til solcelleparker. Men de vil ikke give os lov til selv at sætte solceller op på byens tage og få billig strøm. De ønsker at el fortsat skal være en vare på markedet, hvor nogen kan tjene milliarder på at købe og sælge. Vi har brug for al den strøm vi kan producere. Og hvis borgerne og kommunerne selv producerer, så kan vi løbende tilpasse produktion og forbrug.
Hvis vi skal lykkes med at stoppe grådigheden, den voksende ulighed og afværge de værste klimaforandringer, så er vi nødt til at handle nu. Det vil regeringen ikke. Så må vi i København gå forrest. Vise at en ny retning er mulig.
En ny retning, hvor København skal være en grøn by, med boliger der er til at betale for dem, der arbejder i byen, og billig-billig boliger til de mest udsatte. En by hvor borgerne er med til at tage beslutningerne – også mellem valgene. En by hvor kommunernes medarbejdere skal være med til at udvikle løsningerne.
Hvis vi skal få en ny retning for København, så har vi brug for at fagbevægelsen er med til at lægge pres på de andre partier. Selvom Enhedslisten er det største parti, så har vi trods alt ikke flertal alene.
Arbejderbevægelsen har kæmpet i mere end 100 år for frihed, lighed og solidaritet. Vi har set, hvor store forandringer vi sammen kan skabe.
Det er der virkelig brug for nu.
GOD 1. MAJ