Meget er forandret på Vesterbro siden jeg boede her som barn for over 50 år siden.
Dengang var vi heldige at have wc på trappen. Mange i København havde stadig lokum i gården.
Jeg husker også sliddet med at slæbe petroleumsdunke koks hjem, for at kunne få varmen om vinteren.
Dengang var en legeplads et lille stykke asfalt med et gyngestativ, et par vipper og en lille karrusel.
Det var forbudt at lege i de små gårde og i parkerne måtte græsset ikke betrædes.
Og de fleste pladser og torve i byen var parkeringspladser.
Rigtig meget er forandret siden da.
Vi har bygget om og bygget nyt, så vi nu har gode, sunde boliger med toilet og bad. Og med fjernvarme.
Vi har skabt masser af skønne grønne gårde og indrettet parkerne til leg og ophold. Som her i Enghaveparken.
Og selvom bilerne stadig fylder altfor meget, så har vi tilbageerobret mange pladser og torve i byen og skabt gode byrum.
Og der er kommet meget mere plads til cykler.
Alt det er ikke kommet af sig selv, men er et resultat af mange politiske kampe. Og af mange borgere der selv begyndte at rive plankeværkerne ned i gårdene, borgere der kørte i cykeldemonstrationer, borgere der skabte legepladser indrettet sammen med børnene.
De mange borgere, og de fremsynede politikere, der investerede massivt i fjernvarme og andre vigtige tiltag, har skabt den skønne by vi har i dag.
Det glemmes ofte at det i høj grad er borgerne i København, der har skabt ændringerne. Det er nogle af jer, der er her i dag, jeres naboer og dem der boede her før jer. Vi skylder jer stor tak.
Desværre er det skønne København ved at blive en lukket fest. Det er virkelig svært at finde en bolig der er til at betale, hvis man fx er pædagog, rengøringsassistent, butiksmedarbejder eller sygeplejerske. Og det er svært at finde billige boliger for de mange unge, der flytter hertil for at tage en uddannelse og for vores egne unge, der gerne vil flytte hjemmefra.
I går åbnede vi den nye metrolinje til Sydhavnen. Det er dejligt at vi nu binder København endnu bedre sammen. Og at langt flere får adgang til højklasse kollektiv trafik. Det har vi brug for mere af.
Men desværre har et politisk flertal i København valgt, at metro skal betales ved at sælge byggegrunde. Derfor er der solgt rigtig mange byggegrunde meget dyrt til private developere og udenlandske kapitalfonde.
Der er bygget tusindvis af meget dyre private udlejningsboliger. Så dyre at de fleste mennesker ikke har råd til at bo der.
I mange år sagde Socialdemokraterne og de andre partier, at bare der blev bygget tilstrækkelig mange dyre boliger, så ville priserne falde og der ville komme billige boliger.
Men det skete ikke. Og erfaringen fra mange andre storbyer er, at når man bygger dyre boliger, så får man dyre boliger. Hvis man vil have billige boliger, så skal man bygge billige boliger.
Enhedslisten har i mange år kæmpet hårdt for at få bygget boliger der er til at betale med en almindelig indkomst. Især almene boliger.
For nogle år siden lykkedes det. Der blev skabt et flertal på Christiansborg. Et flertal der ændrede loven, så vi i Københavns Kommune kan stille krav om almene boliger.
Nu stiller vi krav om, at mindst 25 % af de boliger der kan bygges på en grund, de skal være almene boliger. Men vi kan ikke kræve, at de almene boliger rent faktisk bliver bygget. Og fordi byggegrundene er så dyre, så bliver der næsten ikke bygget nogen almene boliger.
Der er brug for at vi tager styringen af vores by tilbage. Vi skal kræve, at der bliver bygget de billige boliger vi har behov for. Og ikke de dyre boliger som nogle få kan tjene mange penge på.
Vi skal skabe en by, hvor hensynet til mennesker kommer først. Ikke hensynet til at nogle få kan tjene mange penge.
Jeg drømmer om og arbejder for en by, hvor alle har råd til en bolig.
Og jeg drømmer om en by, hvor vi gennemfører en grøn omstilling, der er socialt retfærdig. En grøn omstilling der giver os langt bedre mulighed for et godt liv end vi har i dag.
Vi har skabt store omstillinger af København fra dengang jeg var barn. Nu skal vi videre.
De børn der leger her nu, de skal have lov til at lege. De skal ikke tvinges og presses hurtigst muligt igennem skole og uddannelse med en masse test undervejs.
De børn skal ikke som voksne knokle derud af, til de falder om af stress, eller er totalt nedslidte, når de går på pension som 74-årige. Bare for at kunne så mange ting som muligt, som de kan smide ud, så de kan købe nyt. Alt sammen for at nogle få superrige kan blive endnu rigere.
Jeg drømmer om, at vi får sat både arbejdstiden og tempoet ned. Så vi får mere overskud til alt det andet vi gerne vil.
At vi får tid til og råd til at købe friske grøntsager og lave mad sammen med vores børn. I stedet for at være så trætte efter arbejde, at vi smider noget færdiglavet i indkøbskurven, der er lige til at varme.
At vi skaber mulighed for at man kan købe ting af god kvalitet og få dem repareret, når de går i stykker.
Vi har masser af dygtige iværksættere og virksomheder, mange ivrige borgere og engagerede foreninger. Så vi har alle forudsætninger for at gennemføre en grøn omstilling, der er socialt retfærdig.
Og vi er i fuld gang.
Men der er behov for at vi sætter turbo på. Og det vil kræve at vi gør op med regeringens snærende bånd. At vi får frihed til at sætte hensyn til mennesker og klima over hensyn til at nogle få skal tjene rigtig mange penge på os andre.
Synes I også at vores børn og børnebørn skal have bedre muligheder end vi har?
Så vær med til at skabe den grønne omstilling. Brug jeres stemme, stil krav, kom med forslag, skab selv ændringer. Sammen kan vi ændre byen. Som vi har gjort før.
Hav en god Sankt Hans aften